CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Færgerute til Sverige genoplives som cykelfærge Færgerute til Sverige genoplives som cykelfærge
Ny cykelfærge mellem Dragør og Limhamn i første omgang som et tre måneders forsøg Færgerute til Sverige genoplives som cykelfærge

Den første færgeforbindelse mellem Dragør og Limhamn blev indledt i 1934. I 1999 godt et halvt år inden Øresundsforbindelsen åbnede, sejlede Scania og Felix-færgerne for sidste gang på strækningen, og Dragør mistede pludselig besøg fra en masse svenske turister.  Nu bliver der igen forbindelse mellem de to byer, en mulighed som åbnede sig da Dragør Kommune blev tilbudt den gamle færge Elephanten.

På et møde den 23. februar besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen i Dragør at give grønt lys til et forsøgsprojekt med en cykelfærge til Limhamn i tre måneder hen over sommeren 2017. Der er tale om det historiske fartøj ”Elephanten”, som vil kunne fragte 36 passagerer og cykler over Øresund på godt en time.

Borgmesteren glæder sig over projektets muligheder
”Det er rigtig spændende for Dragør, hvis alt det praktiske kan falde på plads”, siger borgmester Eik Dahl Bidstrup og fortsætter: ”Nu får vi lejlighed til at præsentere Amager og Dragør som en central cykeldestination tæt på København, og jeg er sikker på, at vi vil kunne se en stærkt øget mængde nye gæster, der forhåbentlig vil skæppe godt i kassen hos vores butikker og restauranter”.

Dragør Kommune står for at sikre, at havnen er godkendt og klar til at modtage international skibstrafik, mens det er den private virksomhed Stoltz ApS, der kommer til at stå for den daglige drift af færgen. Det er ligeledes Stoltz, der vil varetage operatøransvar, billetsalg og alt andet vedrørende færgen.
”Vi frem til en fortsat god dialog med Dragør Kommune og vores samarbejdspartnere i Limhamn, og så satser vi på, at vi kan give så mange som muligt en god oplevelse på tværs af sundet”, siger indehaver Rikke Stoltz.

CYKELPORTALEN