CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Følg en lidt anderledes cykelathlets OL deltagelse.

De fleste medier rapporterer kun om landevejscykelsporten fra OL i Beijing, men der er jo også andre cykel deltagere med, som f.eks BMX rytteren Henrik Baltzersen.

I dag lander BMX-kører Henrik Baltzersen i den kinesiske hovedstad Beijing, hvor han de kommende fjorten dage skal gennemleve det største eventyr, en sportsudøver kan komme ud for. OL. Han skal færdes blandt verdens absolut bedste atleter, han skal suge til sig af indtryk, og han skal forberede sig til dagen, hvor han skal i ilden som repræsentant for Danmark og dansk BMX. Det sker onsdag 20. august, hvor der for første gang nogensinde bliver kørt BMX ved de Olympiske Lege.

De kommende to uger vil han dagligt rapportere om løst og fast fra OL-lejren. Om spændende oplevelser, forventningspres, forberedelser, publikums interesse, pressens interesse eller noget helt sjette. Bloggen bliver opdateret hver formiddag – første gang allerede i morgen.

Læs mere på hans blog

Danish Indoor
Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN