CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Kun en’ landevejscykel og mountainbike fandt nåde for juryens kritiske blikke, da der skulle deles Eurobike Gold Awards ud.  Hvem ved, måske det er...

Kun en’ landevejscykel og mountainbike fandt nåde for juryens kritiske blikke, da der skulle deles Eurobike Gold Awards ud.  Hvem ved, måske det er en ledesnor for de kommende års udvikling.  Af de 430 indsendte produkter blev 59 belønnet med en Award deraf de 10 med den eftertragtede Gold Award .  Og endelig var der den særlige Green Award for et produkt med høj økologisk og bæredygtig værdi.

De 10 guld vindere.


Michelin Protek Max
Michelin fik meget fortjent en pris for deres  nye Protek Max slange som i kraft af sin unikke udformning  gør den lettere at lægge slangen i dækket. Samtidig med at den holder luftrykket længere og er praktisk talt punkterfri.  En nyhed på et produkt som har været stort set uændret i 100 år. Flere detajler om slangen kan læses her.
Læs mere her:  Michelin


Brompton Oratory Jacket
Denne jakke forener en elegant dagligdags jakke med funktionelle detajler kendt fra almindeligt cykeltøj i form af  reflekser, længere ærmer og ryg sat høj krave.  Det hele indpakket og præsenteret med en vis portion engelsk konservatisme og humor.
Læs mere her: Brompton

Koga World Traveller 29er
Koga har set lyset og fordelene i store hjul til turcykling. World Traveller 29er er den den første turcykel med store hjul.  Alle de kendte dyder fra Kogas bundsolide turcykler er overført på 29er.  Er det den nye trend for turcykler ?
Læs mere her: Koga


Cannondale Supersix Evo
Cannondale Supersix Evo er kulminationen af mange års løbende udvikling af Cannondales landevejscykler.  Nyeste generation naturligvis i kulfiber med Cannondales egen teknologier til forbedring af stivhed og komfort indpakket i et stilfuldt og rent design , men til en fornuftig pris.
Læs mere her: Cannondale

Pearl iZumi Octane SL III
Denne landevejssko er en ekstrem let sko indpakket i et visuelt frækt design og farvevalg.  Octane SL III benytter de nyeste materialer og teknologier for at gøre bærekomforten til den samme oplevelse som at have en sandal på fødderne.
Læs mere her: Pearl iZumi

TRD FluxX Pedelec
Denne elcykel er ifølge dommerene et bud på fremtidens elcykel med motor og batteri godt integreret i stellet. Gearskiftet og motor er elektronisk kontrolleret for bedre skifte og motorøkonomi med Nuvinci Harmony gearsystemet.
Læs mere her: TDR

Gekko Trike
Denne tricykel fra HP Velotecknik har en lille genialitet indbygget, i form af et foldeled, så den kan foldes sammen og smides op bag i bagagerummet på bilen eller andre steder hvor pladsen er begrænset.
Læs mere her: HP Velotecknik


Bike Tec Flyer Cargo
En transportcykel med indbygget elmotor som kan hjælpe til når det skal kørers meget tunge læs. De små hjul og den stærke ramme giver gode køregenskaber og stor lasteevne.
Læs mere her: Bike Tec

Haibike Greed 29
Et rigtig showpiece af en mountainbike med rene linier og godt afstemt komponentpakke. Det kan ikke gøres meget bedre.
Læs mere her: Haibike

Tranz X AGT Automatic Gear Shifting
Automatisk gearskift og automatisk justering af trasnsmissionen.  Altid det rette gear og belastning så unødig slid på motoren undgås og batterilevetiden forlænges. Et godt bud på fremtidens drivsystem til elcykler.
Læs mere her: Tranz X

Green Award


Den særlige grønne pris blev givet til en fuldautomatisk cykelparkeringsgarage, der kan rumme mellem 20 og 112 cykler. De kan stables i op til 6 etager. Oplagt til opsætning på stationer som Nørreport Station. Den første station kan ses i funktion på stationen i Meckenbeuren i Tyskland.
Læs mere her:  E-Bike Mobility

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN