CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike dagen før dagen Eurobike dagen før dagen
Eurobike åbner imorgen. Her er lidt forpremiere på nogle af de mange nye produkter messen byder på de næste mange travle og lange dage... Eurobike dagen før dagen

Som en del af det faste pressekorps, har det de sidste to år været muligt at snuse til nogle af nyhederne på Messe Friedrichshafen presserundgang dagen før messen officielt åbner.

Mens alle udstillerne har lynende travlt med at pakke ud og bygge stande op, kom vi bag kulisserne hos:

Stromer ST5
Schweiziske Stromer viser med deres ST5 den første fuldt udbyggede elcykel med online monitorering, iform af alarmsystem og logbog. Stromer holder som en af de få tilbageværende fast i det baghjulstrukne elmotornav, da de mener man får den bedste føling med cyklen. Samtidig er batteriet integreret i rammen langt op mod kronrøret for at få en god balance. Cyklen har et flot design og har integreret lys og signalgivning. Stromer har endvidere fået udviklet et særligt E specifikt dæk fra Pirelli som er tilbage på cykelmarkedet efter  flere års fraværd.

Evoc FR Trail
Evoc er kendte for deres cykelkufferter og rygsække. I takt med den stadig større udbredelse af elcykler lancerer de nu verdens første rygsæk med rygbeskyttelse og særlig opbevaring til et ekstra batteri, samt oplader og computer, alt sammen minded elcyklisten. Rygbeskyttelsen er for at yde fuld beskyttelse ved styrt, hvort et op til 3kg tung batteri i tasken godt kan være en hård omgang for ryggen.

Rondo Ruut
Polske Rondo stiftede vi bekendskab med på Berliner Fahrradshau tilbage i marts måned. Nu er de klar til den helst store verdenspremiere.  Cyklen bygger på samme unikke geometri som kan ændres, afhængig af brug og kørestil. Dette går igen på alle tre rammematerialer, kulfiber, aluminium og stål. En cykel med meget stor alsidighed både on og off road.

CycleUnion
CycleUnion er en stor tysk producent som udvikler,og ikke mindst, producerer alle sine cykler i Tyskland. En tendens som er kraftig på tilbagemarch hos adskellige europæiske producenter,efter i en årerække at have outsources produktionen til fjernøsten. CycleUnion er den første som præsenterer den nye integrerede motor/gearløsning fra ContiTech og Fallbrook kaldet 48 er Revolution.

Schwalbe
Schwalbe går nu videre med genbrugstanken, efter sidste års lancering af deres slanger som er lavet på genbrugt slangegranulat. Deres første dæk i Green Compound er en blanding af genbrugt gummigranulat og plantefibre. Indtil videre lanceres det i de meget brugte og slidstærke touringdæk til dagligdagsbrug. Hvem ved måske vi alle cykler på genbrugsdæk om nogle år.

Scott Sports
Scott viste tre nye mountainbikes, i deres Genius serie som nu fåes i en kombi udgave der både kan monteres med 29 og 27,5 dæk uden at påvirke køreegenskaber og geometri væsentligt. Affjedringen kan justeres i tre step. E-Genius er med motor men ellers med de samme Genius dyder bibeholdt. Endelig viste Scott en kvindespecifik udgave Contessa Genius. Alle modellerne vejer i omegnen af de 12 kg undtaget naturligvis motorudgaven  som havner på massive 22 kg.

CYKELPORTALEN