CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

65 produkter blev præmieret, deraf 10 guld priser

65 Produkter blev torsdag aften præmieret på den store scene på Eurobike udstillingen. Ud af de 65 produkter som repræsenterede en bred palette af forskellige cykelkomponenter og cykler blev 10 produkter præmieret med en guldmedalje.

Eurobike Awarden er altid spændende da der er mulighed for at se nogle spændende innovative og anderledes produkter. Desværre syntes jeg nok at de ti guld præmierede produkter ikke repæsenterer det mest nyskabende men nærmere er udtryk for det sikre valg.
F.eks forstår jeg ikke at Giant får en prisen igen for en cykel som stort set ligner den som blev præmieret sidste år. Og at Reelight får en pris for et produkt som har været på markeet i adskillige år. Det står ikke helt mål med de oprindelige formålsparagraffer som Awarden oprindelig havde.

I år var tilføjet to nye katagorier. Riese og Muller fik en Green Award for deres hybrid cykel, som kombinerer en foldecyke, elektrisk cykel og almindelig cykel i et og samme produkt.

De 10 Guld Awards blev tildelt flg:

1. Biomechanik, Tri-Saddel som kan tilpasses efter mål
2. Fixie Inc., Five Star Singlespeed-Bike
3. Jeantex, Jakke T3000 ULT Vista
4. Zefal, Låsbare hurtigbespænd
5. Giant, City Speed
6. Ergon, TP 1 Pedal Klampe værktøj
7. Reelight, Induktionslygter (læs vores TEST)
8. Cannondale, Bad Boy White Edition
9. Magura, Marta SL Magnesium skivebremser
10. Fallbrook, NuVinci trinløst gearnav

Vi er i øjeblikket ved at bearbejde de mange indtryk fra Eurobike, hvor du vil kunnne læse mere udførligt om de mange nyheder og Awards. Foreløbig har vi lagt et par appetitvækkere fra Demodagen og Eurobike Award i fotoalbummet. Se nedenfor.

CYKELPORTALEN