CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike vokser og vokser og er nu uden sidestykke, den største begivenhed i cykelindustrien

Eurobike vokser og vokser og er nu uden sidestykke, den største begivenhed i cykelindustrien. Friedrichshafen, byen ved Bodensøen, er kendt for sin Zeppeliner historie. Her trådte de store luftskibe deres barnesko, og her kan man stadig få sig en tur i det imponerende luftskib. To-et-halvt tusind kroner for en time med udsigt til den smukke sø med tre landes grænser og sikkert et endnu mere storslået view over alpernes spidser.

Friedrichshafen summer af liv. CYKELPORTALEN.DK var naturligvis på (folde)cykler til udstillingen. De fleste ankommer nu til udstillingen i bil. Så allerede før klokken ni om morgenen, er der kilometerlange køer til de mange forjættende haller, proppet med cykelguf, der tager pusten fra selv den mest hærdede cykelentusiast.
I år var udstillingen udvidet med zeppelinerhangaren for at give plads til endnu flere udstillere. Eurobike vokser for hvert är. Flere og flere udstillere, besøgende og journalister til at dække begivenhederne.

Årets rekord er 34.280 besøgende fra cykelbranchen fra 75 forskellige lande. 18.800 cykelentusiaster besøgte åbent hus udstillingen om søndagen. Endelig rapporterede 1280 journalister fra 32 lande.

Hovedtendensenser på udstillingen:
Carbon er stadig cyklens sorte guld til stel og komponenter. Cykler som kan foldes eller let kan adskilles bliver mere og mere populære. Også blandt de store cykelmærker ser man spændende bud på foldecykler, som fx fra Cannondale og Cube, som viste mere eller mindre funktionelle bud på foldeløsninger. Mange firmaer har stadig et godt øje til retrotrenden, hvilket man ser af farvevalg, design og materialer. Derfor ser fremtiden lys ud for dem som helst vil have cykler med stålstel. Det ser man nemlig hos rigtig mange producenter. De tyske Fixie Cycling for Heroes og det gamle japanske firma Tange viste nogle af de smukkeste eksempler. Vanen tro er der også tænkt på husarerne. Cykling og erotik er altid hot. I år med fotostater i halhøjde med bare smægtende former og lokkende modeller på mange stande hvis kendskab adspurgt til cyklernes teknik dog ikke helt levede op til de flotte former.

Der er et helt ufattelig stort antal udstillere af racer- og mtbcykler. På os virker de uendelig modeller af carboncykler fra de forskellige fabrikker påfaldende ens. Indrømmet, det er svært at se forskel på de samme kurvede stelformer, og man har dem lidt mistænkt for at få deres stel fra samme kant nemlig fjernøsten. De samme valg ser vi på gafler og geargrupper. Hvis vi skulle risikere pelsen og hævde, at der ikke sker nogen speciel udvikling pä dette område, bliver vi ikke modsagt af juryen af Eurobike Awarden, som sædvanen også i år valgte udstillingen bedste innovatører. Blandt de nominerede fandt kun en enkelt racer nåde hos jurien og blev belønnet med en sølvmedalje. Vi havde dog svært ved at se fornyelsen på den hundedyre Litespeed racer.

Derimod sker der masser af fornyelse pä hverdagscykel omrädet. Smarte låse, lygter og bagageløsninger vinder stærkt frem. Topeak fik en førstepris for sin innovative cykel med integreret lås, lys, computer og navigation.
Og måske fik vi et glimt af fremtidens cykeltrend, da hollandske Flevobike løb med guldpalmerne for deres elegante Greenmachine liggecykel med skjult kædeføring og Rohloff gearnav. En rigtig langturscruiser.

Markedet ønsker cykler som kan medbringes, også på rejsen. Det har rigtig mange producenter opdaget. Det gælder ikke bare de kendte foldecykler Brompton, Dahon og Birdy. Også flere trekking, mtb og racercykelmærker udvider sortimentet med denne feature. Som eksempel de tyske cykler fra Tout Terrain, Breakaway (raceren) fra Ritchey, tourcyklerne fra engelske Thorn, og endelig den stilfulde stelproducent Surly, som tilbyder unikke stålstel, som kan skrues fra hinanden. Den legendariske turcykelproducent Koga Miyata kunne, noget overraskende, ikke fremvise en turcykel i “skille-ad-klassen”. At der er en bevægelse væk fra komplicerede gearnav viser det store udbud af alle mulige former for singlespeed cykler. Stort set samtlige store cykelmærker er klar med en singlespeed cykel, som kan tilfredsstille storby cyklistens ønsker om en økonomisk, simpel og driftsikker hverdagscykel.

Der er også en trend blandt MTB producenterne som tilbyder superlette modeller uden affjedring. Eurobike er en meget stor oplevelse. Udstillingen er fantastisk godt planlagt og tilrettelagt – typisk tysk orden – kan vi garantere. Vi kan varmt anbefale udstillingen for både forhandlere og konsumenter. Sidstnævnte har adgang til udstillingen på sidstedagen. Et godt tip. Hvis køen bliver for lang ved de store kendte mærker skulle du slå vejen forbi en af de mange små udstillere fra Taiwan. De viser en masse sjove og skøre ting. Og de har god tid og en enorm tålmodighed når de i timevis padler rundt på sære cykler med to forhjul og andre uforstålige indretninger. Som fx hos, VIP. Very Impressive Products!!.

Eurobike Award
er en årlig tilbagevendende begivenhed hvor de mest innovative cykler og komponenter prisbelønnes. I år havde 269 kandidater tilmeldt deres produkter. Kun 47 blev udtaget til den endelige bedømmelse. Det gennemgående tema på de vindende produkter var systemintegration. Der blev givet 4 Gold Awards bl. a til Giant Citystorm. Endagligsdagscykel med meget konsekvent systemintegration. Pedalen er vinklet 2 grader for at tilgodese bykørsel, der er integreret lys og lås, lukket kædekasse og alle bolte er skulte for at undgå rust, samt et par smarte cykeltasker. Topeak Jango er en spændende cykel fra Toppeak hvor mange af Toppeak komponenter er fuldt integreret, bl.a lys og en saddel som har mulighed for individuel tilpasning ved hjælp af en lille luftpude.

Concept cykler
Cannondale ON er den amerikanske producents bud på en Urban cykel som kan foldes. Den er udviklet i tæt samarbejde mellem Cannondales Amerikanske og Europæiske designteam, hvor sidstenævnte har dansk islæt i form af Bjarke Rasmussen som har en fortid hos Principia og Boreas. ON er en fuld funktionsdygtig cykel indtil videre produceret i to eksemplarer. Det helt specielle ved den er at den kun har enkeltsidede for og bagaffeler. SRAM har udviklet en speciel version af deres I motion 9 speed nav. Cubes model var noget lignende men endnu ikke køreklar.

Racercykler
Caynon Project 0,01 er en fuldaffjedret racercykel med 1,5 cm vandring for og bag. Dette opnås ved et fjeder og elastomer element. Frontaffjedringen minder meget om det vi kender fra Cannondale. Begge affjedringer kan låses ved hjælp af en knap. Hollandske Cazelle viste en fuldt udstyret Shimano Ultegra titaniumsracer til under 14.000, Et godt alternativ til den megen carbonlir. Der er en svag tendens til at stålrammer så småt er lidt på retur. En udstillingens flotteste var Fixie Betty Blue. En klassisk designet stålramme med kulfiberforgaffel og SRAM RED geargruppe.

Mountainbikes
Vi er begyndt at se mountainbikes igen med fast forgaffel og single speed. Gary Fisher bliver stadig ved at udvikle 29″ MTB linien. Indtil videre er han stadig den eneste producent. Storck viste udstillingens letteste MTB på 5,3 kg.

Turcykler
markedet for håndbyggede og specielbyggede turcykler er ved at stige. Aldrig har der været så mange prducenter af turcykler i stål som kan bygges på mål. Også flere og flere kan skilles ad og kommes i en almindelig kuffert. Her benyttes de geniale S&S koblinger. Engelske Thorn har opnået stor udbredelse. Vi mødte et par fra Zew Zealand på vor tur i alpelandet som begge kørte på Thorn. De priste rammerne for deres gode komfort. Amerikanske Surly bygger i stål og alt fra racercykler til tur og mountainbikes. Tyske Tout Terrain Silkroad er en lækker uaffjedret turcykel som fås med udvendige gear og Rohloff gear. Rohloff 14 gers nav er ved at vinde stort indpas på turcykler.

Foldecykler
Markedet for foldecykler og cykler som kan skilles ad cykler stiger stødt. Dahon vistes udstillingens letteste foldecykel. Den bygges kun i 250 eksemplarer i forbindelse med firmaets 25 års jubilæum. Stellet er i Magnesium og vægten er 7,5 kg. Pris 2500 Euro.
Pacific Reach som vi tidligere har testet, er nu ude i en mk. II udgave som i racerudgaven er nede på 8 kg. Hvor finder du ellers en så kompakt og let racercykel !!

Øvrige cykler
Det er ikke længere forbeholdt de få at Custom designe sin helt personlige cykel. Koga Signature er Koga Myiata  program som bygger på tre rammer som så kan sammensættes helt individuelt. Prisen er ca 1500 kr  højere end for en standard Koga.

Komponenter
SRAM viste deres nye top landevejs gruppe RED som er den første landevejsgruppe som kommer under de magiske 2000 g.  Shimano har været hurtig og kan nu vise det letteste kranksæt på markedet. Shimano har hidtil ikke villet kaste sig over kulfiber til kranksæt men ved at kombinere et aluminiumsskelet med en kulfiberskal har de lavet et rekord agtig let og stift krankkæt. Rygtet sagde at FSA (Full Speed Ahead) ville vise en ny landevejsgruppe. Vi gik forgæves, men fik tilgengæld en prototype på en kommende gruppe fra Samson bicycles. Til gengæld er FSA på banen med mange af deres komponenter i hvid fremtoning. Også Lightweight som er mest kendt for deres hjul viste en bagskifter på 60 g. Mavic nye hjulsæt R-SYS er med helt nyudviklede eger i kulfiber som både er stærkere og lettere. 1400 g for et sæt landevejshjul. Også Crankbrothers viste deres helt nye hjulsæt hvor egerne er todelt og opspændes på midten.
Tout Terrain har i samarbejde med Rekkel cykeltasker og Maverick lavet en fjederforgaffel integeret med en holder for smart montering af et sæt cykeltasker. Gore Ride On kablene som første gang så dagens lys tilbage i 1993 er tilbage igen i en forbedret udgave som skulle være noget lettere at montere. Ud over den  forseglede version tilbydes også et sæt almindelige kabler uden forsegling.
Rock Shox kommer med en fjederforgaffel specielt til tur og trekkingcykler. Der er tale om en integreret løsning med fjederelementet inde i kronrøret ala det man ser på Cannondales Head Shok system. Men i modsætning til Cannondales oversize løsning kan det hele her være i en standard 1 1/8″.  Gaflen har 50 mm vandring og lock out

Sigma har nogle fine kraftige LiOn lygter på bedding. De skulle have en batteri nok til 11 timers uafbrudt brug, hvilket må siges at være imponerende det lille batteri størrelse taget i betragtning. En anden spændende udbyder er Supernova.  Disse flotte CNC fræste tyske lygter gav noget fantastisk godt lys.  I den lidt mere overkommelige ende af skalaen var Cannondales saddelklampe med indbygget diodebaglys et godt bud.

Navigation.
Så kom Garmin endelig med noget ordentlig GPS navigation til cyklisten. Edge 605 og 705 er med farveskærm og indbygget kortfunktion. Der er endvidere ekstra tilslutning af de små micro SD memory kort som man kan lægge kort ind fra andre verdensdele. Batteritiden er osgå blevet forbedret til 15 timer på de genopladelige batterier.
Nu venter vi bare på Polar.

Det var nogle af de mange nyheder fra Eurobike som burde hedde Globalbike.
Vi vil løbende rapportere i løbet af efteråret om de enkelte nyheder.

Vi har oploadet fire billedkataloger. Klik her

Måske det var på tide at Eurobike skifter navn til Globalbike !!

CYKELPORTALEN