CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike 2004 slog alle rekorder. Mere en 27000 besøgte udstillingen de første tre dage og yderligere 18000 besøgte udstillingen om søndagen hvor der...

Eurobike 2004 slog alle rekorder.  Mere en 27000 besøgte udstillingen de første tre dage og yderligere 18000 besøgte udstillingen om søndagen hvor der var åben hus for publikum.  Den danske cykelbranche, som er præget af indelukkethed og brødnid, kunne godt lære noget her.  Med næsten 763 udstillere fra mere end 36 lande er Eurobike uden sidestykke Europas største og trendsættende cykelmesse. Alene 114 verdenspremierer havde fundet vej til det smukke Friedrichshafen ved Bodensøen.

Skal man kort gøre status var det  kulfiber kulfiber og atter kulfiber. Hvad der først startede med rammer har nu udviklet sig til stort set alt lige fra bremser og klinger til kranksæt i kulfiber. Vi så dog ingen revolutionære tiltag, men derimod evolutioner og løbende forbedringer som i sidste ende er til gavn for forbrugeren. Et er sikkert, aldrig har man som nu kunnet få så meget cykel for så få penge.

Racercykler
Racer segmentet er i mine øjne stagneret.  Det er trist at se de engang hæderkronede italienske producenter fremvise den ene ens udseende kulfiber racer efter den anden, hvis oprindelse kan findes hos en af de mange taiwanske producenter. Faktum er at der på verdensplan kun findes omkring 10 producenter af kulfiber og heraf er de 7 fra Taiwan.  Der er idag kun en lille håndfuld producenter tilbage som stadig udvikler helt deres egne rammer. De gør det til gengæld også godt. I årevis har forbrugerne råbt på stive og lette rammer, nu vender møllen cyklen skal naturligvis stadig være let men nu også være komfortabel. Hvem sagde at det skulle være let at være cykelproducent.

Der var ikke de store nyheder hos Trek andet en én en Slobe variant kaldet Pilot i deres OCLV serie.  Tyske Markus Storck viste en flot kulfiber racer C09 hvor rammen alene vejer 985 g.  Scott vakte naturligvis opmærksomhed med deres nye CR 1 limited kulfiberracer på 6,4 kg. I en supertunet udgave havde de fået vægten ned på 3,8 kg.

GT fraviger nu fra deres kendetegn, triple triangel designet og kommer med ny serie landevejsracere i første omgang 4 modeller baseret på en ny ordinær udseende aluramme. Selvom Cannondale har deres topmodel i kulfiber og aluminium six13 har de udviklet en ny CAAD8 i deres optimo rørsæt. Den har slanket sig 30 g i forhold til CAAD7. Model R1000 levers med integreret kulfiber forgaffel og det nye Compact SI kulfiber kranksæt.

Merlin som ellers er specialister i titanium har også bøjet sig for markedskravet om en kulfiber men som altid på en Merlin er der kælet for detaljerne, kabelstagene er naturligvis i titanium. De Rosa viste som en af de få at stålrammer  absolut ikke er fortid endnu. En flot klassisk racer.

Mountainbikes og Crosscykler
Freeride og downhill er for fremmarch. Længere vandring op til 130 mm både foran og bagi. Cannondale viste deres nye Prophet hvor man har indgået samarbejde med Manitou omkring udvikling af fjederelementer som er ens både for og bag. Scott kunne naturligvis også vise en let MTB hardtrailramme Scale 10 limited vejer  8,8 kg men Tune havde en tunet udgave på 7,4 kg. Ridley kunne fremvise en crossramme i kulfiber. Airborne viste deres store program i titaniums racere og mountainbikes. Firmaet er et rent internet firma som får produceret deres rammer på en kinesisk raketfabrik. Nydelig forarbejdning og rimelig pris. Kuota der er kendt for deres racercykler i kulfiber viste en prototype på en fuldaffjedret mtb i kulfiber.

Foldecykler
Dette marked vokser stødt og man bliver forbavset over hvor mange tyskere der har taget denne cykels store alsidighed til sig. Hvornår vågner danskerne op ?? Dahon viste messens letteste folder på 6,9 kg, sådan burde alle foldecykler være som desværre stadig kæmper med lidt for høj vægt.  Dahon X-lite kommer til marts og kommer til at koste ca. 21000, En anden nyhed fra Dahon er en MTB som kan skilles ad og lægges i den medfølgende kuffert. Rammen er i stål og komplet udstyret vejer den 10,8 kg.
Pacific Cycles som bl.a laver rammer til Birdy, viste deres Bicette Racer med fuld affjedring og 20” hjul. Også den kan skilles ad for let transport i fly og tog.

Trekking og turcykler
Langt om længe har branchen fået øjnene op for at en trekking og turcykel også må være let.  Simplon viste en model på 8,7 kg.
Koga Miyata viste en smart ethjulet anhænger Chela som er udstyret med affjedring tasker og stol. Desuden er der solceller for opladning af mobiltelefon og GPS. Hjulet kan tages af og anhængeren kan bæres som en rygsæk. Vægt 8 kg pris ca. 1000E.

Tilbehør
Kompakt kranksæt er det nye tiltag. Egentlig stammer ideen fra Tom Ritchey som lancerede det som et alternativ til triple kranksættet på mountainbikes år tilbage. Det slog aldrig an, men nu forsøges det altså til landevej. Med kombinationerne 50/34, 50/36 og 48/34 og en lidt større bagkrans kan der opnås næsten samme gear område som med et triple kranksæt. Campagnolo FSA og Cannondale kommer med det men sjovt nok ikke Shimano. Michelin fremviste en ny tilbehørsserie under eget navn,  olier, plejemidler, pumper og hjelme. SRAM kommer igen med en forskifter til at komplimentere deres geargrupper. Avid bremser er kommet under SRAM koncernens vinger. Der er en ny 10 speed Campagnolo kompatibel kæde, et dynamonav med høj virkningsgrad og triggershifterne er blevet modificeret så de ikke længere konflikter med Shimanos patent, så forhåbentlig er denne strid nu endelig slut. Rigida har en ny keramisk fælg, både i MTB og 700C størrelse samt med 28, 32 og 36 huller. DT har nu et komplet hjulsæt basseret på deres egne eger, nav og fælge 1430 g for et sæt.

Easton viste et nyt kulfiberhjulsæt Tempest carbon som benytter en ny fibertype som skulle være 25% stærkere end traditionel kulfiber. Rockshox har faceliftet hele deres serie og indført lockout og dæmpning via en lille knap som monteres på styret.

Cannondales Ultra Fatty bliver heldigvis i programmet  og er blevet modificeret med mulighed for justering af dæmpningen i returbevægelsen. Carbonio er en ny 190 g saddel fra Selle Italia i kulfiber. Sadler bliver stadig mere avanceret i deres udformning. En kompromisløs løsning viste tyske SQ som leverer deres saddel individuel tilpasset den enkelte efter en grundig opmåling. Den bygger på en kulfiberskal med tre udskiftelige puder. Også Specialized har overført deres Body Geometri til sadler. De leverer deres sadler i forskellige bredder fra 130 til 155 mm.

Limar har øget luftgennemstrømningen gevaldigt med hele 33 stk ventilationshuller i deres nye tophjelm. AX lightness viste deres nye kulfiberbremse. Keith Bontrager kommer med en ny tilbehørsserie i kulfiber som vi i første omgang nok mest vil se på Trek cyklerne. Tøj og sko Tøj og mode hænger uforligneligt sammen.  De gamle uldcykeltrøje design får en renæsance nu i ny materialer. I det hele taget er det afdæmpede farver som præger den kommende sæsons cykeltøj. Craft viste deres nye Pro Cool svedundertøj som skulle transportere sveden hurtigere væk ved bla at have en anden forbedret fibertype under armene hvor man typisk sveder mere. Agu havde en ny serie cykeltrøjer med  lynlås i fuld længde.

Flere af de store tøjproducenter viste retroserier af tøj som i stil minder om de klassiske uldcykeltrøjer fra 60’erne, heldigvis for det slut med at vi alle skel køre rundt og ligne rullende reklametrøjer som profferne.

Se flere billeder her

CYKELPORTALEN