CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Med omgående effekt har Assos udskiftet sin distributør i hele Norge så det således er det dansk-baserede selskab EnergySport Norge AS, der fremover vil...

energysport
Med omgående effekt har Assos udskiftet sin distributør i hele Norge så det således er det dansk-baserede selskab EnergySport Norge AS, der fremover vil distribuere det schweiziske cykeltøj i landet.

“Beslutningen om at skifte distributør sker efter gensidig aftale og er resultatet af en strategisk repositionering af vores aktiviteter i Norge. Vi vil gerne styrke vores position på markedet og samtidig yde den bedst mulige service til de norske butikker. Derfor vil EnergySport Norge AS fremover være vores ekslusive distributør i Norge. Vi ser frem til at promovere vores brands og vores produkter i Norge sammen med EnergySport,” siger Peter Hammerschmidt, der er salgsdirektør i Assos.

EnergySport A/S er i forvejen distributør af Assos i Danmark og Sverige, og med Norge dækker virksomheden dermed hele Skandinavien. EnergySport A/S åbnede i starten af 2010 sin salgsafdeling i Norge. Derfor vækker det stor glæde at Assos nu har valgt det danske selskab til at distribuere sine varer i Norge også:

”At vi nu får mulighed for at tilbyde Assos til de norske cykelkunder er et kæmpe skridt på vejen for os,” siger EnergySports direktør Brian Nygaard fra virksomhedens hovedkvarter i Roskilde.

Den nye norske afdeling af EnergySport hedder EnergySport Norge AS og er ledet af Mikko Nilsen, som har 15 års erfaring i cykelbranchen, senest med fem år som account manager hos Shimano Nordic Cycle AS i Norge.

”I Mikko har vi fået en stærk sælger med et enormt branche- og produktkendskab sammen med et meget stærkt netværk hos de norske forhandlere. Derfor er vi ikke i tvivl om, at han kan være med til at give vores virksomhed er stort løft i fremstødet i Norge,” siger Brian Nygaard.

Distributionen af Assos vil ske fra Danmark, hvor EnergySport A/S har sit hovedlager. Den norske afdeling vil have showroom i Drammen, hvorfra virksomheden bedst muligt kan udvikle og  promovere cykeltøjet overfor de

norske forhandlere.

EnergySport A/S distribuerer i Danmark følgende førende cykelbrands: High5, Sidi, Assos, Zipp, Speedplay, Vredestein, Blue Seventy, CeramicSpeed, Morgan Blue og Lezyne. Ambitionen er at størstedelen af disse cykelbrands over tid vil være at finde i porteføljen hos EnergySport Norge.

EnergySport Norge AS kan kontaktes gennem Mikko Nielsen på +47 468 300 75 eller mikko@energysport.dk

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN