CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

IndholdsdeklarationerFor at blive i stand til at gennemskue sammensætningen af et fødevareprodukt er det vigtigt at man forstår at læse en indholdsdeklaration. For at...

Indholdsdeklarationer
For at blive i stand til at gennemskue
sammensætningen af et fødevareprodukt er det vigtigt at man forstår at læse en
indholdsdeklaration. For at forstå en indholdsdeklaration er det vigtig at man
forstår nogle begreber om basal ernæring.
Idet loven er sådan indrettet at
varedeklarationer skal stå med ingredienserne i den rækkefølge at det der er
mest af skal stå først, kan du med denne viden fremover, efter at have læst
artiklen, lave din egen kvalitetsvurdering, hver gang du køber et
produkt.
Den vigtigste kilde til energi er kulhydrat. Her er det vigtigt at
starte med at slå fast at kulhydrat skal være de såkaldt langsomme (maltodextrin
(polymeriseret glucose), fruktose (frugtsukker), maltose (maltsukker), etc.).
Forskellige sirupsformer hvis de er fra en naturlig kilde vil gå ind under
begrebet fruktose. En anden type kulhydrat som man vil støde på er de hurtige
kulhydrater (dextrose (druesukker) eller glukose (“alm.” sukker)). Andre former
for kulhydrater anvendt set i produkterne er stivelse polysakkarider
(müesliformer eller havrefibre).

Mineraler
Mineraler i produkterne bør der især være i
gelkoncentraterne og drikkene. Salte som natrium, kalium og magnesium. Det er op
til det enkelte firma hvilke salte de vælger som mineraltilsætning, her er måske
en forklaring på prisforskelle mellem produkterne idet nogle salte er dyrere at
tilsætte dvs. en kvalitet, der koster lidt mere i produktionen af
produkterne.

Tilsætningsstoffer
Tilsætning af C og E vitamin i
produkterne er et forsøg på at benytte en naturlig antioxidant, altså
konserveringsmiddel. Vitaminerne kan også deklareres som Askorbinsyre (C
vitamin) og Tocoferol (E vitamin). C vitamin bruges til at konservere rene
kulhydrat kilder. Kombinationen af C og E bruges til kulhydratrige produkter med
et vist fedtindhold.
Når man taler fedt/olier er man nødt til at få med,
hvilken slags fedt der er i produktet. Er det en hærdet/mættet olie eller det er
en uhærdet olie, som kan gå ind i en opbyggende funktion i kroppen og ikke bare
virke belastende for systemet, dvs. fedende eller meget iltkrævende. Ilt skal
bruges i musklerne og ikke til forbrænding af fede olier/fedt, det er jo det
sidste man ønsker som udholdenhedsmotionist, at ilten bruges til forbrænding af
fedt. Til gengæld mangler de fleste producenter noget mere essentielt i deres
sortiment, et oliesyretilskud, simpelthen fordi oliesyrer er livsnødvendige
(vitaminlignende), idet vi sjældent får nok på normalt blandet kost, som ofte er
fattig på umættet olie og fede fisk.
Et noget mere tvivlsomt tilsætningsstof
man støder på når man studerer produkterne er kunstige sødemidler. De optræder
som Aspartam, eller som det hed i 90erne da det var et mønsterbeskyttet navn,
Nutrasweet.


Former for produkter
Sportsprodukter indenfor ernæring er blevet mere
almindelige i de senere år og man støder på fænomener som: energibar, sportsbar,
proteinbar, energigel og energidrik. Hvordan skal disse betegnelser så
forstås!?

I nedenstående tekst betragtes monosakkaridet, fruktose, som et disakkarid.
Dette underbygges af at fruktose, fysiologisk set, optræder som et
disakkarid.

Energibars
Definitionen af en energibar er 100% langkædede
kulhydrater i form af disakkarider tilsat polysakkarider (stivelse i form af
gryn – f.eks. havregryn) for at stabilisere disakkariderne. Dvs. disakkarider er
flydende og polysakkarider er faste (stivelse findes i næsten ren form i
kartofler). De to kulhydrattyper blandes i et passende forhold så man får en
fast masse. Denne masse kan så tilføres smag (aroma), salte (natrium, kalium og
andre næringssalte) og antioxidanter i form af vitamin C (ascorbinsyre) og/eller
E (tocoferol).

Sportsbars
Udgangspunktet her er smagen. Smagen kan i høj
grad forbedres, i forhold til energibaren, med sliklignende ingredienser:
tørrede frugter, nødder, chokolade, forskellige overtræk (chokolade eller
yoghurt) etc. Desværre medfører det også et stort indhold af mættet fedtstof.
Udfra en ernæringsmæssig synsvinkel er det ikke noget vi har ekstra behov for,
idet fedtstof kræver ilt for at blive omsat i kroppen.
Sportsbaren er
selvfølgelig et sundt alternativ til andre snackbars, såsom Mars, Yankeebar og
andre chokoladebaserede snackbars. Et stort indhold af tørrede frugter giver et
tilsvarende stort indhold af kortkædede kulhydrater (monosakkarider som f.eks.
glucose). Når frugterne tørres omdannes sukkerarterne fra fruktose til glukose,
dette forklarer også den rige søde smag.

Proteinbar
Indeholder enten sojaprotein, hvedeprotein eller
valleprotein (caseinat) tillige med en kulhydratkilde – igen langkædede
kulhydrater for at ikke få et ustabilt blodsukker, der kan medføre utidig sult.
Fedtindholdet bør være minimalt, men da alle indeholder et overtræk (chokolade
eller –yoghurt) har de alle et højere fedtindhold end energibaren. Et højere
fedtindhold i proteinbaren kan accepteres, idet det er de færreste som spiser
proteinbar under idrætsudøvelsen. Proteinbaren må gerne indeholde nogen
næringssalte: natrium, kalium og magnesium, der hjælper til at øge
restitueringen.
Den lettest fordøjelige proteinkilde for et menneske er
valleprotein (animalsk oprindelse), som er nedbrudt i aminosyrer (forfordøjet)
fremfor soja- og hvedeprotein, da de sidstnævnte er vegetabilske og skal
omdannes til animalske aminosyrer, hvilket vil give et spild i proteinerne.
Desværre er valleprotein en mejerikilde, som nogen personer kan mene, at de har
allergi eller intolerance for, men det høres jo ofte også om hvede- og
sojaprotein.
Et stort spørgsmålstegn ved alle disse proteinprodukter, som
udbydes på markedet , er at for de fleste sportsudøvere er ekstra protein
overflødigt (med mindre man ønsker at opbygge sin muskelmasse). Proteinbehovet
hos mennesker er, alt efter litteraturvalg, mellem 1-2g/kg legemsvægt og til en
person der spiser en normal blandet kost opfyldes proteinbehovet let. Almindelig
kost indeholder masser af proteinkilder i form af kød, bælgfrugter og nødder.
Proteinindtag udover 1-2g/kg legemsvægt skal på en eller anden måde udskilles,
det der skal udskilles virker ikke opbyggende, det virker belastende for
systemet – dvs. det frarøver muligheden for restituering. Derfor vil en
kulhydratkilde virke langt bedre end en unødig bar med ekstra protein der i
yderste konsekvens virker belastende for kroppen.

Energigel
Optimalt skal en gel tages inden man føler behov,
altså fordi blodsukkerniveauet er blevet for lavt. Symptomerne er langsom
reaktionsevne, svimmelhed mm.
En gel opstod som en hurtigere kilde til
indtagelse end en energibar, idet det ikke altid var muligt eller tog for lang
tid at indtage energibaren. Sukkerformerne og saltene der er i en gel bør ligne
indholdet i en bar, med den forskel at polysakkariderne (stivelsen) ikke kan
anvendes, idet der er tale om en flydende masse (gel).
En energigel bør
indeholde 100% langsomme kulhydrater (maltodextrin og fruktose). Ligeledes bør
den indeholde salte sådan at hver gang man indtager en gel får en kontinuerlig
tilførsel af mineralsalte, der sikrer kroppens evne til at binde væske. Væsken
er transportmediet for kulhydrat og sikrer at det kulhydrat man indtager
transporteres via blodet til musklerne, hvor det bliver forbrændt, herved spares
kroppens glukosedepoter længst muligt. Gelprodukter helt uden næringssalte
transporteres kun meget langsomt fra mavesækken, de bliver liggende i maven,
skvulper rundt og derfor ikke transporteret til musklerne som brændstof.

Energidrik
I udgangspunktet bør en energidrik indeholde en
kombination af langsomme kulhydrater (fruktose og maltodextrin) og hurtige
kulhydrater (glucose og dextrose). Der er ikke mange som tror at de kan klare en
sportspræstation alene på sportsdrik, derfor forsikrer de sig ved at have bars
og gels i lommerne til blodsukkerstabiliseringen. Indtagelsen af ekstra
langsomme kulhydrater gør at kan det være ønskværdigt at der er en smule
dextrose i energidrikken for at give energi “her og nu”. Får man for meget
hurtigt kulhydrat vil man opleve et kraftigt blodsukkerudsving ligesom når man
drikker en Coca Cola eller “gamle” sportsprodukter fra 80erne, som “Tuborg
sport” og “Faxe kondi”, der udelukkende indeholder hurtige kulhydrater
(dextrose).
I energidrikken bør der være mineraler, kalium, natrim,
magnesium, ikke mindst fordi det er en anbefaling fra fødevaredirektoratet i DK
at de findes i sportsdrikke. Salte forsvinder gennem huden med sveden, især ved
aktivitet i varmt vejr. Gennem en sportsdrik sikrer man sig en kontinuerlig
erstatning for dette tab. Derfor er ren kulhydratdrik (maltodextrin), som mange
sportsudøvere benytter sig af pga. den lave pris, ikke det bedste
alternativ.
En tilsætning som man desværre vil finde i nogle produkter er
kunstige sødemidler i form af Aspartam. Dette kunstige sødemiddel giver “falsk”
sukker til kroppen idet det kun er den søde smag som minder om sukker.
Virkningen af sødemidlet er lig nul i sportslige sammenhænge. Under
idrætsudøvelse skal man ikke narre kroppen for energi. Firmaerne benytter sig af
det fordi de gerne vil lave en energidrik på 100% langsomme kulhydrater
(maltodextrin), men i det maltodextrinen ikke har en sød nok smag i sig selv
bruges Aspartam til at pifte smagen op.
Trods den ønskede opbygning af
sportsdrik ses alligevel mange produkter enten på rene hurtige kulhydrater
(monosakkarider) i form af ren glukose eller i kombination med dextrose.


Hvordan skal sportsprodukter bruges
Sportsdrik kan bruges før, under
og efter idrætsudøvelse.
Energibars kan bruges før, under og egentlig også
efter idrætsudøvelse.
Gels kan bruges under vejs.
Protein- eller
restitutionsbar kan bruges efter idrætsudøvelse, hvor man restituerer til næste
træningspas eller konkurrence.
Før en idrætsudøvelse vil man bygge
sine glukose-/væskedepoter op med henholdsvis drik og en sportsbar, men gerne en
sportsbar med så lavt fedtindhold som muligt (i stedet for at bruge energi på at
forbrænde fedt).
Under vejs benyttes ligeledes sportsdrik til
vedligeholdelse/genopretning af væskedepotet. Man vælger så, alt efter
intensitet, enten at bruge gel eller energibar. Sportsbaren kan også bruges ved
idrætsudøvelse med lav intensitet, det kan være en udholdenhedssport mens den
stadigvæk er i sit indledende tempo eller det kan være tekniske
idrætsgrene.
Efter udøvelsen bør alle genoprette deres væske depoter
med sportsdrik, idet man har en øget evne i ca. 45 min. efter endt idræt til at
genopbygge glykogen i musklerne og genoprette væskedepoter og mineralbalance.

Her kommer så spørgsmålet: hvad skal jeg spise? Skulle man tro firmaerne
skulle man spise et proteinholdigt produkt , men idet det er sukkerdepoterne som
er nedbrudt bør det være individuelt om man spiser både protein og langkædede
kulhydrater for at genopbygge eller om man kun vil spise langkædede kulhydrater.
Her bør man gå ind og se på hvad der skal ske den næste dag, hvilken intensitet
der skal trænes med og hvilken kondition udøveren har. Med andre ord så kræver
alt under daglig hård træning ikke ekstra protein.
Hvem skal så bruge
proteinbar? Som før sagt er det individuelt fra person til person om der er
behov for ekstra protein, men motionister der træner daglig pga. et
træningsophold, til en brat sæsonstart og selvfølgelig professionelle cyklister,
der træner mere end en gang dagligt.


Sammenligning af produkter
Udgangspunktet for sammenligningen af
produkter på markedet er som før sagt sket udfra granskning af
indholdsdeklarationer. Nedenstående tabeller viser de inkluderede produkters
indhold af et udvalg af ønskede kulhydrater og mineraler. Ligeledes er der
medtaget nogle få uønskede ingredienser/tilsætningsstoffer (mættet fedt og
kunstigt sødemiddel).

Set på markedets produkter ender man i en situation hvor der kun er tre
produkter der lever op til definitionen af en energibar.
Det er PowerBars
Performancebar, High5s energibar og Maxims energibar uden overtræk. De er de
eneste tre bars hvis fedtindhold er lavt nok. Forskelle opstår dog når man
sammenligner kulhydratsammensætning i barene.
H5 og Maxim energibars har en
overvægt af tørret frugt, hvilket giver et højt indhold af hurtige kulhydrater
(glucose). PowerBar Performance derimod har holdt sig 100% til formlen
fruktose/maltodextrin, som er fysiologiske disaccharider, den rigtige
kulhydratkilde. Her er tale om den mindst insulin belastende sukkerform, dvs.
den tåles af folk med ikke-insulin krævende sukkersyge (diabetes II).

Extrans energibar kom ikke i kategorien energibars, den er pga. kulhydrat og
fedt sammensætning kommet i gruppen sportsbar. Her er i forvejen tre kandidater
PowerBars Harvestbar, High5s Sportsbar og Maxims energibar med overtræk.

PowerBar vælger ikke at overtrække deres bar, vælger i stedet at iblande
ingredienserne af “slikkarakter” eller bedre tørret frugt med en karakteristisk
smag. Hvis man ser på varedeklarationerne har sportsbarene et fedtindhold
omkring 5-8%, hvor ca. halvdelen er fra mættet fedtstof alt efter smagsvariant.
Hurtige kulhydrater i form af glukosesirup er, bortset fra PowerBars Harvest, en
meget brugt ingrediens hos Maxim, High5 og Extran.

PowerBars Harvestbar skal fremhæves for sit lave fedtindhold og ligeledes
lave indhold af hurtige kulhydrater. En glædelig overraskelse er at ingen
indeholder rigtig mange, unødvendige tilsætningsstoffer.

I proteinbars (restitutionsbars) må det primært være indhold af protein og
langsomme kulhydrater man skal se på. Her klarer PowerBars produkter sig bedst
idet Maxim og High5 indeholder for mange hurtige kulhydrater og mættet fedt,
altså slikingredienser, der optager pladsen for protein. Dog kan man glæde sig
over at produkterne er rene for unødvendige tilsætningsstoffer, hvilket gør dem,
ligesom sportsbars, til en slags sundere slik.
Kun PowerBar har gjort en
indsats for at holde andelen af mættet fedtstof nede i deres sortiment, dette
gør disse produkter mindre iltkrævende at fordøje og ilt hører til i i musklerne
og ikke i maven.

* Ikke i alle smagsvarianter

Kun tre gels lever op til definitionerne af den optimale gel. PowerBars
PowerGel, High5s energigel og Leppins Sqeezy, idet alle tre er opbygget efter,
helt eller delvist, langsomme kulhydrater (fruktose, maltodextrin) tilsat
næringssalte, desværre oplever man noget fatalt ved Extrans energidrik (brik) og
Maxims energigel og det er at de indeholder 100% hurtige kulhydrater (glukose),
overhovedet ingen næringssalte. Dette er sikkert forklaringen på alle de dårlige
maver folk har fået i årenes løb af disse to produkter.

U Uønsket i sportsernæring

Med definitionen i minde er der tre produkter, der kan anbefales: PowerBars
HydroPlus, Extrans Tørstslukker og High5s Isotoniske drik. Dog skal PowerBar
fremhæves, idet den som den eneste indeholder alle anbefalede mineraler.

Andre produkter, High5s almindelige sportsdrik, Maxims drik og Leppins
drikke er alle tilsat Aspartam, hvilket tidligere er omtalt som uønsket i
sportsernæring. Extran har ligeledes i sortimentet en ren maltodextrin til
opbygning af sukkerdepoter, desværre indeholder den ingen salte, derfor kan den
ikke anbefales.


Test af bedste produkt
Det fremgår mere eller mindre tydeligt at det
produkt som passer bedst ind i de opstillede kriterier for sportsernæring er
PowerBar. Hele PowerBars sortiment er efterfølgende gennemprøvet under cykelture
af varierende længder (50-210 km) og under forskellige temperaturforhold
(træningsophold på Lanzarote).

Indpakning
Alle PowerBars produkter er pakket i folie, som er
forsynet med et åbningspunkt, der gør åbningen lidt nemmere. Dog er det ikke
altid at folien revner på den helt rigtige måde og man ender med at skulle bruge
begge hænder/tænder til at åben den rigtigt. Dette gælder for alle bars, men
mest energibaren, som jo gerne bruges “on the road”. De andre typer af bars har
man som regel lidt bedre tid til at åbne.
Gelen er i en fin indpakning, idet
der er en passende åbning i posen, som ligeledes er let at åbne.

Konsistens
Svingende temperaturer giver svingende konsistenser af
barene. Den type som bedst klarer sig overfor højere temperaturer er Harvest
(sportsbaren), der fint holder både form og konsistens. Til gengæld er der
problemer med proteinbaren! Den bliver meget blød under påvirkning af
temperaturer over 23° C og dermed meget svær at få ud af indpakningen uden at
skulle slikke den af. Performance (energibaren) har lidt de samme tendender, dog
ikke så udtalt. De bedste temperaturer for enerigbaren ligger i intervallet
10-25° C herover bliver konsistensen en smule blødere end hvad godt er. Nogle
varianter er mere tilbøjelige til at blive blødere end andre-mindste tilbøjelig
er rosin/kanel.
Gelen er god ved alle temperaturer.

Smag
Der er en bred vifte af smagsvarianter for energibaren, ikke
mindre end ti forskellige (banan, vanille, cappucino, skovbær, chokolade,
æble/kanel, peanut, sesam, chokolade/sesam, rosin/kanel – opstillet efter min
foretrukne smag).
Sportsbaren og proteinbaren er efter min opfattelse mest
som et sundt alternativ til slik. Proteinbaren får i tre forskellige smagstyper,
jeg vil bare sige chokolade, men nu er jeg også lidt “slikken”.Sportsbarene er
gode, meget frugtagtige, men der er for meget “tyggearbejde” i dem til brug på
cyklen og endnu mindre brug under løb. Proteinbarene er ren slik, måske
restituerer man bedre ved at spise den, men det er ikke noget
mærkbart.
Gelene er gode med vand til (mindst 200ml, som der står på posen!).
De fås i fire smagsvarianter: Lemon, vanille, jordbær/banan, chokolade og
tropisk frugt (igen opstillet efter den mest foretrukne).

Funktion
Gelen giver et mærkbart skub i energidepoterne kort efter
indtagelse, så det må siges at være godt.
Sportsbaren giver en dejlig
mæthedsfornemmelse efter at man har tygget sig igennem. Med lidt tålmodighed
under indtagelsen giver det en god oplevelse både smagsmæssigt og
mæthedsmæssigt.
Energibaren er virkelig god, hvis man får pakken åbnet på en
god måde er den meget let at pakke sammen og gemme til senere, hvis man ikke
lige kunne spise en hel. Den giver ligesom gelen et mærkbart skub i benene, blot
går der lidt længere inden man mærker “skubbet”, derfor skal den indtages med
omtanke og i god til inden man måske ved at man har tendens til at “gå
kold”.

HydroPlus
Sportsdrikken fra PowerBar fås i tre varianter (Lemon,
appelsin, bær – bedste smag først!). Dejlig smag, blandet til ens egen smag,
dvs. blandingsforholdet angivet på pakningen, stemmer måske ikke overens med din
smag, så prøv dig lidt frem. HydroPlus i “refill bag” på 770g anslås at give 11
liter færdig drik, jeg kan let, med mit blandingsforhold få mellem 13-16 liter.
Det er ligeledes vigtigt at huske at motion ved højere temperaturer kræver at
kulhydratindholdet i drikken er lavere end ved motion ved lavere temperaturer.
Højere og lavere temperaturer er, som så meget andet individuelt, men begynd
allerede at tænke over det ved 20° C. Drik altid rigelig væske, mindst tre liter
om dagen og mere på de dage hvor der trænes/konkurreres.

Husk dog…
Mange avancerede produkter forsøger at skabe behov hos
os, dog bør man ikke glemme en banan. Endda har den organisk nedbrydelig
emballage og den kan skylles ned med postevand, det kræver ingen
blandingsforhold. Men hvordan ser en banan ud i din lomme efter 2 timer løb
eller 4 timer i sadlen?

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN