CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

En træcykel med justerbar kronrørsvinkel En træcykel med justerbar kronrørsvinkel
En af de mere specielle præsentationer på dette års Bespoked i Bristol var Peter Charnaud VariHeadAngel. En træcykel med justerbar kronrørsvinkel

På den netop afsluttede Bespoked , var der masser af flotte håndbyggede og klassiske cykler, men vi lægger ud med en af de mere specielle af slagsen. Peter Charnaud har flere evner end kunsten at bygge flotte cykler i træ, kaldet Woodenbike. Han havde således verdenspremiere på et kronrør med trinløs justerbar vinkel. Systemet er patenteret og i første omgang monteret på en af hans egne mountainbikes.

De fleste cykler for sjov, og har ofte kun en cykel, hvorfor den gerne må være så universel anvendelig som mulig.  Peter Charnaud har udviklet et kronrør med trinløs ændring af vinklen mellem 50 og 70 grader. I første omgang tænkt til mountainbikes og som en komponent der kan bygges ind i alle cykeldesigns.  Ideen er langtfra ny. Vi så en mere simplificeret løsning fra Rondo på Berliner Fahrradschau og  Indonesiske Polygon har netop lanceret en fuldtaffjedret mountainbike med en nytænkende og avanceret løsning,  som vi vender tilbage til i en senere artikel.

Peter Charnaud mener at den største effekt på en cykels køreegenskaber ligger i kronrørsvinklen specielt til brug på mountainbikes. Det er en kendt at jo stejlere kronrørsvinkel, jo bedre klatreegenskaber, mens en mere flad vinkel givere mere stabile egenskaber på nedkørsler.

Vari Head Angel er en CNC fræst kronrørsenhed der kan bygges ind i alle stel. Den har trinløs variabel vinkel mellem 50 og 70 grader og justeringen kan gøres, mens man cykler.

Link

CYKELPORTALEN