CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Elcyklernes Ferrari Elcyklernes Ferrari
To spændende bud på fremtidens landevejsracer med elektrisk hjælp. Elcyklernes Ferrari

Når man sådan tager det store forkromede overblik over markedet for elcykler, må det konstateres at det ikke er hverken er fra de italienske eller store etablerede elcykel brands, endsige bilbranchen, at de flotteste og mest stilskabende elcykler kommer.

To nye og meget spændende elcykler er tikket ind i redaktionens postkasse de sidste dage, mens vi er på virksomhedsbesøg i Frankrig og Schweiz til to kommende baggrundsartikler om Time Sports og BMC Switzerland.

Brian Hoehl har på få år gjort sig bemærket med en række flot designede elcykler. Hans seneste kreation Diavelo Ibrido er helt minimalistisk og ligner en helt almindelig High End landevejsracer.  Men bag det flotte ydre er der blevet plads til en Vivax krankmotor og et lille batteri. For at følge seneste trend er den naturligvis bæltedrevet. Der er endnu tale om en prototype, som vi håber at kunde vende tilbage med flere detajler om på et senere tidspunkt.

Engelske RibbleCycles er ukendt i Danmark, men præsenterede på den nylig afholdte The Cycle Fair i Birmingham et brag af en elektrisk landevejscykel som de hævder både er den hidtil letteste og ikke mindst en elcykel som opleves som en sporty landevejsracer.

Ribble Endurance SLe er udstyret med en 250 watts motor som kan boostes til 700 watt med et ekstra batteri og 40Nm torq. Ikke en masse styringselektronik på styret, kun en stor knap i overrøret som har tre indstillinger indikeret med forskellige farver. Resten styres fra en app til din smartphone. Vægten for vidunderet skulle ligge på den rigtige side af de 11 kg. Prisen for billigste model med Shimano 105 ligger på godt 3000 engelske pund.

 

CYKELPORTALEN