CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

En genial lille kabelsamler til cyklisten som ofte er på farten

Det hører til sjældenhederne at falde  over nogle produkter, hvor den første tanke er “Hvorfor har ingen dog fundet på det før”.  Easy Split er en sådan af slagsen.

Som mangeårig cyklist har jeg ofte haft behov for, på en let måde at kunne skille gear og bremsekabler ad, når cyklen skulle pakkes sammen for transport i fly og tog.
Man kan selvfølgelig afmontere kablerne men skal starte forfra hver gang med justering af gear og bremser.  Forsøg med ledningssamlere eller kronmuffer samt  afmærkning på wiren, duer heller ikke rigtigt.

Afprøvning.
Easy Split sælges som sæt med tre styk, to til gearkabler og en til bremser.
De er såre enkle at montere. Ud over selve Splitten skal du bruge et ekstra gear eller bremsekabel.  Kablet oppe fra skifteren eller bremsen tilpasses i længden og kabelenden fastgøres ved hjælp af de to små unbracoskruer.  Herefter monteres det andet kabel i den anden del. Spltten skrues sammen og kablet monteres og justeres op.
Herefter er det bare at adskille den igen ved at skrue den fra hinanden.  Det eneste der kræves er et stykke blotlagt kabel uden beskyttelsesstrømpe.

Konklusion.
Alle som ofte skal have skildt cyklen ad eller tit skifter komponenter kan have glæde af disse produkter.  Der er ikke så meget at sige om disse produkter ud over at de bare fungerer, og bliver ved med det.
Pris for et sæt 23 U$.

DaVinci Designs

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN