CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Så er Garmin’s digitale topografiske kort over Danmark endelig en realitet. Dermed er der godt nyt til de mange danskere, der færdes i naturen...

Så er Garmin’s digitale topografiske kort over Danmark endelig en realitet. Dermed er der godt nyt til de mange danskere, der færdes i naturen med en GPS i hånden eller i bagagen. Frem til nu har det ikke været muligt at købe et digitalt topografisk kort over hele Danmark til en GPS.

Det er verdens største leverandør af GPS-udstyr, amerikanske Garmin, der udgiver kortet, der hedder Topo Danmark.

Kortet bygger på data leveret af Kort- og Matrikelstyrelsen med en detaljeringsgrad, der i store træk svarer til, hvad man kan opleve på de tidligere papirkort, der i folkemunde hedder 4 cm kort. Visse steder er detaljeringsgraden dog lidt bedre.

Foruden friluftsfolket, henvender det digitale kort sig til en bred skare af danskere, der cykler i skoven med en GPS på styret. De vil fremover kunne se højdekurver, og se præcist hvor de befinder sig, idet kortet kan lægges i alle Garmins sport- og outdoor produkter med kortvisning. Det vil blandt andet sige håndholdte GPS’ere samt Garmins specielle hundemodel til jagtbrug (Garmin Astro), og desuden kan Topo Danmark også lægges i en del af de populære nüvi-produkter til bilen.

Foruden vandløb og vegetation rummer det digitale danmarkskort også detaljerede dybdekort over 80 søer heriblandt landets mest interessante fiskevande. Det vil blandt andet sige søer som Skanderborg Sø, Glenstrup Sø, Tystrup-Bavelse søerne, Esrum Sø samt Furesø.

Topo Danmark leveres på DVD eller SD-kort, og koster 1499,- .


Facts

Følgende Garmin modeller kan benytte Topo DanmarkEdge 705 (cykel model)

Samtlige håndholdte outdoor modeller der kan vise kort

Samtlige marine GPS’ere der kan vise kort

Få mere info på.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN