CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Historien om en grøn cykel Historien om en grøn cykel
Gravelbiking er det nye hype, men er det egentligt noget nyt. Tag med den gamle redaktør tilbage til år 2002... Historien om en grøn cykel

I disse tider hvor nyhedstrømmen er så voldsom at det  der skrives idag, er glemt imorgen, kan det af og til være nyttigt at stoppe lidt op og se sig lidt tilbage. Gravelbiking er det nye hype. Men er det egentlig noget nyt.

Denne forfatter har altid levet med cykler og har siden barnsben modificeret og udstyret dem efter egne behov og krav. Da jeg startede var udbudet ret begrænset, hvor man idag godt kan misunde nye cykelkøbere det enorme udbud i forskellige cykeltyper, de har at vælge imellem.

Naturligvis måtte der anskaffes en mountainbike, da den kom til landet fra USA, og sammen med ligesindede var jeg blandt de første til at starte en klub for eventyr på tykke dæk, det nu hedengange MTB  Department. I starten  drønede vi rundt i  Hareskov og omegn, hovedsaglig om søndagen til stor irritation for gående og hundeejere. Denne problematik er idag desværre kun blevet værre i takt med at alle vil bruge naturen til alverdens aktiviteter.

Siden gik turen til Sverige med rygsæk og sovepose, datidens Bikepacking. På mine daglige pendlerture savnede jeg dog ofte en multicykel, der kunne klare mosten når lysten til lidt eventyr og adspredelse væk fra alfavej, meldte sig.  Men udbudet dengang, var stort set kun tynde dæk og racerstyr eller lige styr og knopdæk.

Året var 2002. En helt almindelig dag hvor jeg skulle købe nogle slanger hos min lokale cykelpusher.  På vej ud af butikken skuer mit blik en vårgrøn Cannondale Caad 2 MTB ramme hængende ensomt på væggen.  Den satte straks fantasien igang som kommende allroad cykel.

Cannondale var dengang noget af det ypperste og mest innovative der kunne opdrives. Det er de stadig men udbudet af alternativer er siden nærmest eksploderet, så de har tabt en smule terræn. Desværre er mange af deres mest innovative løsninger også forsvundet ud i glemslen.

Nuvel udgangen på hele historien, efter lidt forhandling frem og tilbage, var at få øjeblikke efter var jeg på vej gennem byen med en vårgrøn ramme over skulderen.

Caad 2 var en MTB ramme udlagt til 26″ hjul og med en neddroslet udgave af deres integrerede Head Shok Fatty Fjederforgaffel.  Med de for tiden forholdvis smalle MTB dæk og en vandring på kun 60 mm samt en notorisk stivhed i bagrammen, var den efter min mening ikke særlig egnet som mountainbike. Til gengæld var Fatty gaflen  i mine termer langt forud for sin tid, og burde have siddet på Cannondale første gravelbike Slate da den kom på markedet, fremfor den aparte Lefty forgaffel. Det havde gjort cyklen “spiselig” og tilgængelig for en meget større målgruppe. Vi kan kun håbe på at Cannondale igen tager Fatty gaflen frem af mølposen og genlancerer den på kommende gravel modeller.

Som cykelskribent har jeg altid været så priviligeret at have adgang til mængder at udstyr, så fremfor for at købe nyt, startede jeg med at sortere i samlingen af brugt  testudstyr som bare lå og samlede støv. Egentlig var jeg vel lidt forud for min tid, ved at sætte gedebukkestyr og smalle slicks på en mountainbike. Det gav visse udfordringer ikke mindst omkring udvekslingen til V-bremserne som måtte løses med en lille adaptor hjul. Noget som på daværende tidspunkt var umuligt at opdrive i Danmark. Et par gamle STI greb fra Shimano blev til en start koblet sammen med et mix af MTB komponenter fra Deore serien sammen med krans og kæde fra Sachs og TA components.

Dækkene var fra Avocet som på daværende tidspunkt var kendt for deres cykelcomputere. Et fremragende dæk med inverteret mønster. Noget Specialized siden lancerede på deres graveldæk.  Dækket var letrullende, havde god komfort og vedhæftning på grus. Samtidig var det ekstremt.  slidstærkt. Desværre lukkede firmaet så dækkene måtte siden erstattes med andre typer.

Eneste større udfordring var montering af skærme til vinterkørsel. Det måtte klares med strips da rammen ikke havde øjne til skærme. Ligesom gravelbiken idag er min foretrukne cykel var datidens improviserede grønne lyn også den foretrukne cykel, da den var sjovat cykle på og ikke stod i vejen for noget som helst. Cyklen brugte jeg I mange år både som pendler cykel og siden som pakæsel på mine mange cykelrejser. Noget den klarede med bravour. Her blev farven også udskiftet til en mere diskret matsort, for ikke at se alt for iøjnefaldende ud i vildmarken.  Rammen har jeg stadig og den bruges af og til som pendlercykel selvom Fatty gaflen godt kunne trænge til nogle nye rullelejer.

Idag bruger Cannondale udelukkende deres aparte Lefty forgaffel på deres cykler, men HeadShok Fatty er stadig blandt noget af det mest  fremsynede de har udviklet. Forhåbentlig vil de genlancere den til deres kommende gravelbikes, hvor den ville være en oplagt vinder.

Udgangen på denne historie, er NEJ gravelbiken er ikke noget nyt. Adskellige har været der, længe før smart markedsføring gjorde det moderne. Så når dine cykelvenner siger at du skal købe en ny gravelbike, så slå koldt vand i blodet. Måske har du allerede en egnet cykel som med lidt modifikationer sagtens kan bruges. Så kan du altid drømme stort senere, hvis du finder ud af  at der ligger gemt en hardcore gravelcyklist eller måske Bikepacker i dine cykelben.

Min erfaring gennem manges års test af cykler fortæller, at største parten af de cykler som udbydes langt hen af vejen er kejserens nye klær. Se dig godt for og gør dig klart hvad det er du søger, da det desværre er væsentligt lettere at fejlkøbe en såkaldt gravelbike, end både en racercykel og mountainbike. Stol på dig selv  og dine ønsker/krav, fremfor hvad andre siger du skal købe. Med en gravelbike skal du glemme alt om normer og konvektioner. Den kan nemlig ikke sættes i bås.

IKKE MERE SNAK, SOLNEDGANGEN KALDER…

 

CYKELPORTALEN