CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

De første 1.200 interaktive cykler er på vej til København De første 1.200 interaktive cykler er på vej til København
Hvad vil du sige, hvis der altid stod en elcykel klar til dig ved togstationen eller arbejdspladsen – og samtidig kunne du navigere gennem... De første 1.200 interaktive cykler er på vej til København

 

Sidste år kunne vi berette om den gammeldags bycykels afløser Gobike.  Nu ser det ud til at Københavnerne som nogle af de første i Europa snart kan få glæde af den innovative cykel.

Tablet PC + elcykel = intelligent bycykel

Banebrydende koncept. De første 1.200 interaktive cykler er på vej til København

Hvad vil du sige, hvis der altid stod en elcykel klar til dig ved togstationen eller arbejdspladsen – og samtidig kunne du navigere gennem byen med online kort og få informationer via GPS, købe togbilletter og få informationer om seværdigheder og køreplaner?  Denne drøm bliver nu til virkelighed. I første omgang for dem der bor i og omkring København, hvor de første cykler ruller ud over sommeren 2013.

I mange større byer kan indbyggerne benytte bus, tog og nærbane, og det kan være en stor planlægningsopgave først at tage toget derefter vente på bussen og gå det sidste stykke.  Løsningen hedder Gobike.

Gobike sørger for at integrere de forskellige transportløsninger. Gobike gør det endnu lettere og nemmere at benytte offentlig transport. Fra din PC eller Smartphone kan du planlægge hele din tur fra A til B. Ikke mindst er du sikker på at cyklen står klar til dig, når du har brug for den. Gobike er med andre ord meget mere end en cykel.

Gobike er en intelligent og smart løsning, der hjælper på både trængslen og byforureningen i København. ”Hos Blue Line er vi meget stolte af at være en del af denne løsning, som ikke er set før. En ægte innovativ nyhed som netop er det, Danmark skal leve af.” siger Blue Lines CEO Niels Pedersen.

Blue Line sætter power til
Centralt i Gobike konceptet er tablet PC’en fra Blue Line, der er integreret på cykelstyret. PC’en bliver konstant opdateret via mobilt internet med en lang række relevante oplysninger og funktioner, der målrettes til at hjælpe brugeren mest optimalt.

Brugeren får en langt bedre og mere integreret rejseoplevelse. Gobike’s intuitive systemer assisterer hele vejen – og sikrer derigennem, at brugeren når sjovt og effektivt fra A til B. Gennem integration til en række databaser bliver rejsen optimeret.

Cyklisten får navigation med ruteplanlægning og kortvisning som kendes fra bilnavigation. Den integrerede PC indeholder desuden bl.a. realtidsoplysninger om togafgange med integration til billetsystemer. Tablet PC’en fra Blue Line opdateres løbende med alt fra oplysninger om aktiviteter i området til informationer om ledige cykler.

Desuden får byens interesseorganisationer via tablet PC’en fra Blue Line en mediekanal, hvor der kan kommunikeres 1-til-1 med brugeren på cyklen. Alle relevante informationer kan eksponeres over for brugerne – på tidspunkter og geografiske placeringer hvor dette er relevant.

Kommer brugeren f.eks. cyklende forbi en bagerbutik, vil det være oplagt at fortælle cyklisten, at vedkommende kan få billigt morgenbrød om morgenen eller informere cyklisten om et godt tilbud på brød om eftermiddagen. Kun fantasien sætter grænser.

Store perspektiver for Blue Line
Gobike er opbygget som et konsortium af nøje udvalgte ekspertvirksomheder som samarbejder omkring udvikling, implementering og drift af verdens bedste by- og pendlercykelløsning.

”Tablet PC´en er en helt central komponent i løsningen. Vi havde brug for en partner med stor erfaring i industrielle tablet PC’er. Her viste Blue Line sig at være et rigtig godt bud. Vi fik god rådgivning fra første møde og blev anbefalet en løsning, som vi fortsat kan se, er den helt rigtige. Udviklingen går stærkt på tablet PC området. Det er vigtigt at vi fastholder en førerposition, og her er Blue Lines kompetencer vigtige for os. Vi ser et stort potentiale i samarbejdet” siger Gobike’s CEO Torben Aagaard.

”Kombinationen af Blue Lines ekspertise for IT til hårde miljøer og evnen til at tilpasse og optimere løsninger 100 % til brugerens behov gjorde forskellen”, fortæller Niels Pedersen.

For Blue Line er dette blot starten på et stort potentielt eksporteventyr. Gobike konceptet er i disse år på vej ud i flere lande, og Blue Line forvente at kunne fortsætte den kraftige vækst, som virksomheden har været inde i de senere år. Siden 2008, da finanskrisen startede og mange virksomheder måtte skære ned, har Blue Line realiseret en vækst på over 100 procent, både hvad angår omsætning og medarbejdere.

”Forklaringen er bl.a. Blue Lines evne til i tæt samarbejde med kunden at tage ansvaret for kritiske it-hardware projekter, så kunden kan fokusere på sin kerneforretning”, slutter en tilfreds Niels Pedersen.

Blue Line forventer at den grønne bølge, som Gobike er en del af, vil kaste en 2-ciffret millionomsætning af sig de kommende år.

Om Gobike:
Gobike er et dansk/hollandsk selskab, der er sat i verden med èt formål: at etablere den mest innovative by- og pendlercykelløsning og derigennem skabe en ny transportform til byer overalt i verden.

Gobike har, i tæt samarbejde med en målrettet cykelproducent, udviklet en cykel- og ladestation, så disse tilgodeser de behov en moderne bruger forventer indfriet. Udviklingsarbejdet er internationalt og foregår i såvel Danmark som Holland og Spanien.

En dyb erfaring fra IT-verdenen har ført til Gobike´s innovative brug af tablet PC monteret på alle cykler. Netop denne tablet PC flytter Gobike’s løsning fra at være en traditionel by- og pendlerløsning til at være en decideret, integreret transportform, hvor burgeren serviceres fra før turen påbegyndes, til efter den er afsluttet – alt i tæt integration med alle offentlige transportformer.

Omkring Gobike er der samlet et konsortium, der i Danmark bl.a. består af Falck. Dette konsortium varetager den daglige drift og vedligeholdelse af installationer og cykler.

Om Blue Line:
Industri Computere og Display – Blue Line har mange års erfaring med hårdføre industri computere og displays til brug i produktions- maritime og hospitals miljøer samt indbygget i mange former for maskiner og apparater – designet til drift 24 timer i døgnet. Oftest som kundespecifikke løsninger optimeret til helt bestemte applikationer og miljø.

Rugged Mobile Computers – Blue Line tilbyder Danmarks største sortiment af Rugged Mobile Computere. Hårdføre computere der kan bruges både til fast-montering i køretøjer og som bærbare eller håndholdte løsninger til barske miljøer både indendørs og udendørs. Anvendes f.eks. af beredskab/forsvar, transportsektoren, miljø/teknik, service og til alle former for arbejde i felten.

Digital Skiltning – Interaktiv digital skiltning så som til detailhandel samt offentligt display til f.eks. offentlig transport, underholdning, sport, reklamer og alle former for udendørs brug. I 2008 lancerede Blue Line et banebrydende, udendørs monitor produktprogram med mange modeller fra 15” til 82”. Robust overfor alt slags vejr, tåler hærværk og kan læses i solskin.

 

 

CYKELPORTALEN