CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Danskerne cykler mod kræft Danskerne cykler mod kræft
Søndag den 8. september hopper flere end 10.000 danskere på cyklen for at motionere og samle penge ind til kampen mod kræft. Danskerne cykler mod kræft

Cykler-mod-kræft-02

Danskerne kan ikke få nok af cykling. Faktisk er motionscykling i dag den hurtigst voksende sportsgren herhjemme, og Danmark er det land i verden, hvor cykelsporten har flest tilskuere målt i forhold til indbyggertal.  Søndag den 8. september tager Kræftens Bekæmpelse for andet år i træk del i den nationale begejstring og giver alle cykelglade danskere mulighed for selv at prøve kræfter med den populære sportsgren. Motionscykelløbet TRÆDTIL DANMARK arrangeres i samarbejde med cykelklubber i hele landet og afholdes i år i Skanderborg, Odense, Køge, København, Hjørring, Aalborg og Sønderborg. Og med distancer på 25, 65 og 110 km kan alle være med til at gøre en forskel.

Cykelløb for alle
Hos Kræftens Bekæmpelse ser man frem til løbsdagen, hvor flere end 10.000 på landsplan forventes at deltage:  – Cykling er for alle, og TRÆDTIL DANMARK appellerer i den grad til hele familien. Man behøver ikke være supermotionist for at deltage. Og så kan vi jo rigtig godt lide idéen om, at man forebygger kræft gennem sund motion samtidig med, at man samler penge ind til forskning og patientstøtte, siger Henrik Handberg Westermann, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Om TRÆDTIL DANMARK
TRÆDTIL DANMARK arrangeres af Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med cykelklubber fra hele landet. Det er et motionscykelløb for dig, din familie, venner og kollegaer. Og med ruter på 25, 65 og 110 km kan alle være med.  De første 9.000 tilmeldte får en lækker sports t-shirt til en værdi af 125 kr. med i prisen.

Cykler-mod-kræft-03

Priser pr. person
25 km – 160 kr. (støttebeløb til Kræftens Bekæmpelse 70 kr.)
65 km – 250 kr. (støttebeløb til Kræftens Bekæmpelse 100 kr.)
110 km – 295 kr. (støttebeløb til Kræftens bekæmpelse 130 kr.)

Pris pr. familie
Familiebilletten gælder 2 voksne og 2 børn (u. 16 år) på samme bopæl
25 km – 395 kr. (støttebeløb til Kræftens Bekæmpelse 150 kr.)

Pris pr. barn
25 km – 100 kr. (støttebeløb til Kræftens Bekæmpelse 30 kr.)

Læs mere om TRÆDTIL DANMARK og køb billetter på www.trædtil.dk.

Seneste tilmelding er den 25. august.

CYKELPORTALEN