CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Lille Danmark oversvømmes af kommercielle cykelløb, men der findes da heldigvis stadig en anden slags arangementer hvor der ud over at skulle have det...

Lille Danmark oversvømmes af kommercielle cykelløb, men der findes da heldigvis stadig en anden slags arangementer hvor der ud over at skulle have det sjovt også er et tydeligt budskab bag ved.   Tour De Future er navnet på Mellemfolkeligt Samvirkes cykelkampagne op til topmødet om bæredygtig udvikling, som afholdes i Rio i juni måned .  Målet er at råbe vores statsminister  og det danske EU-formandsskab op, så  verdens fattige kommer på dagsordenen. Samtidig med at karavanen bevæger sig igennem landet samles penge ind til nødsteende.

Budskabet er klart og tydeligt…

Er du ligeglad med fremtiden? Nej vel.  Det er resten af verdens unge heller ikke. De har udsigt til en fremtid med ekstrem fattigdom, ekstremt vejr og ekstrem ulige fordeling af jordens ressourcer.

Men vi kan vende udviklingen og gøre fremtiden bæredygtig. Vi skal stoppe tyveriet af unges fremtid. Det kræver kloge valg af dig som borger og kritisk forbruger, og det kræver modige ledere. Sammen kan vi påvirke verdens ledere til at afskaffe sult og fattigdom, omstille til vedvarende energi og sikre at kloden udvikler sig grønt og bæredygtigt.

  • Brems fødevarekrisen – mad til alle i verden
  • Sadl om til en ansvarlig klimapolitik
  • Træd i pedalerne – producér og forbrug bæredygtigt
  • Skift gear – investér i mennesker og omstilling

 

Når Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes ministre drager til topmødet Rio+20 om verdens fremtid den 20-22. juni, gør hun det som formand for EU. Danmark har en historisk chance for at plante frøene til en bæredygtig udvikling og bekæmpe sult og fattigdom.

Tour De Future er en landsdækkende cykelkaravane, der mobiliserer danskerne på en sjov og bæredygtig måde for en grøn og retfærdig fremtid. Den 16. maj foran Christiansborg ønsker vi Helle Thorning-Schmidt god tur til Rio med en hilsen fra fremtiden om at tænke bæredygtigt.

Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer Tour De Future i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Den Økologiske Produktionsskole, Globale Gymnasier, FOA Ungdom, Efterskoleforeningen og ildsjæle rundt om i landet.
Du kan læse meget mere om karavanen og hvor du kan tilmelde dig på Tour De Futures hjememside

Link

CYKELPORTALEN