CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Dahon ansætter ny produktudviklings duo i Kina Dahon ansætter ny produktudviklings duo i Kina
Verdens største foldecykelproducent Dahon styrker nu deres udviklingsteam med et par af branchens store kapaciteter. Dahon ansætter ny produktudviklings duo i Kina

dahon fabrik 02

To af branchens helt tunge drenge skal fremover slå deres vinger hos verdens største foldecykelproducent. Dahon har ansat Curt Davis og Greg Blake til fremover at skulle lede deres produktudviklingsteam.  Dette er en direkte konsekvens, efter bruddet i 2011 med Josh Hon som tog hele det daværende udviklingsteam med over i sit nye firma Tern Bicycles.

Curt Davis har en fortid hos Cannondale Bicycles som direktør for deres globale produkt team af  sports- og dagligdagscykler.  Han har mere end 15 års erfaring.  Hans nye rolle bliver ansvar for udvikling af Dahons cykel- og tilbehørs program.  Herudover skal han også varetage den stratetiske markedsføring.

Greg Blake skal være ansvarlig for Dahons forskning og udvikling (R&D).  Greg Blake skal samtidig arbejde tæt sammen med salg og markedsføring for at identificerer kundernes behov, og udforske nye teknologier og koncepter som et frisk input til Dahons fortsatte udvikling.  Blake startede sin karriere som 15 årig i en cykelforretning.  Siden kom han til Mongoose hvor han var i 20 år.  Han har udviklet 9 patenter for Pacific Cycle samt de prisvindende  Schwinn Stingray og Spoiler modeller fra 2005.

De to herrer er begge passionerede cyklister og konkurrence mennesker, og  Dahon forventer at deres store erfaring på tværs af branchen kan tilføje nyt liv til Dahon branded.

Dahon morgengymnastik

Om Dahon
I 1982 introducerede Dahon deres første foldecykel og var med til at starte lidt af en genfødsel af foldecyklen. Dahon der i 2012 kunne fejre deres 30 års jubilæum hører idag til blandt de største producenter af foldecykler.  Dahon er kendt for nytænking og innovation. Dette indbygges i deres kvalitetscykel i kombination med en miljørigtig produktion. Dahon hovedkvarter ligger i Californien mens størsteparten af produktionen ligger i Shenzhen Kina.  I Danmark forhandles Dahon igennem Olympic AS.

Link

  • Dahon

 

 

CYKELPORTALEN