CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Kulturområdet i Rudersdal Kommune, hvor der til september afvikles VM i cykelløb, præsenterer på et pressemøde i næste uge projektet ´Cykling – meget mere...

Kulturområdet i Rudersdal Kommune, hvor der til september afvikles VM i cykelløb, præsenterer på et pressemøde i næste uge projektet ´Cykling – meget mere end VM 2011´. Kommunen sadler dermed op til et år med meget mere end VM.

VM i cykling på landevej til september sætter fokus på cykling på eliteniveau, mens projekt ´Cykling – meget mere end VM 2011´ drejer sig om cykling og cykler på et utal af måder for borgerne i Rudersdal.

”Næsten alle borgere har et forhold til cykling uanset om det er børnene, der cykler i skole, cykling til arbejde eller cykling som fritidsinteresse og motion. Nu sætter vi fokus på, at cykling også er oplevelser, innovation, bevægelse, læring og leg,” siger Jens Bruhn, formand for Kultur og fritidsudvalget, som glæder sig til at træde cykelprojektet i gang.

Tidligere toprytter Rolf Sørensen er være engageret i projekt som ambassadør. ”Ved udgivelsen af min bog om cykling – Cykling con Amore – gjorde jeg opmærksom på, at jeg brænder for at få flere danskere op på cyklen i hverdagen – specielt unge. I Rudersdal Kommune, hvor vi har dejlig natur og gode cykelruter lige uden for døren, er det jo helt oplagt,” siger Rolf Sørensen.

Erhvervslivet har taget positivt mod initiativet og Jean Becker, Rudersdal Erhvervsforening, er aktivt gået med i styregruppen for projektet. ”Det store VM arrangement i landevej er en fantastisk mulighed for at profilere Rudersdal. Med ”Cykling i Rudersdal” projektet får vi en unik mulighed for at være med til at lave en række spændende events og arrangementer gennem hele 2011 til gavn for erhvervslivet i kommunen,” siger Jean Becker.

Der arbejdes på en række forskellige typer arrangementer – foreløbig planlægges det at sætte en udstilling op på Rudersdal Museer om cykling, temauge om cykling i biograferne og på bibliotekerne. Desuden er der ideer om en cykelmesse med udstilling, foredrag om alt til cyklen og om cykling, tema om cykling i skolen, mere fokus på ´Vi cykler til arbejde´-kampagnen, geocaching på cykel og meget andet. Der er mange muligheder – og det er muligt for alle at komme med forslag samt til at bidrage til at gøre ideerne til virkelighed.

På www.rudersdal.dk/cykling kan man få mere information, og kan give bud på, hvad der kan gøre 2011 til et specielt cykelår i Rudersdal Kommune. Det er desuden muligt at skrive til cykling@rudersdal.dk, eller find ´Cykling i Rudersdal´ på Facebook.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN