Cykler bliver det nye statussymbol for rige kinesere

Har man som jeg rejst meget i Kina og fulgt landets udvikling gennem de sidste 10 – 15 år,  er man vidne til en kulturrevolution af de helt store.  Men bestemt ikke en “ny revolution” som gamle formand Mao ville have billigiet. Den gamle tyran står stadig ophøjet  i centrum af Chengdu og hilser “fremskridtet” på vej  mens det drøner afsted på to og fire hjul.   I rekordfart er det gigantiske land vendt fra et kommunistisk mønster styre (jo Kina var et kommunistisk mønster styre i sammenligning med de andre) til et styre som er mere kapitalistisk end deres vestlige forbilleder, med en ekstrem forskel mellem fattig og rig.  Sådan en rekordudvikling  er ikke noget nyt for Kina, som historisk altid har skullet omstille sig hurtigt. Kineserne er om nogen et af de mest omstillingsparate og arbejdsomme folkefærd i verden og vel derfor også en af grundene til deres store succes.

Trods den eksplosive udvikling er der stadig meget stor forskel på land og by. I landkommunerne kæmper landbruget for at brødføde det 1,4 milliarder store folkefærd, der udgør mere end 20 % af verdens befolkning, med landbrugsmetoder som mange steder stadig er 50 år bagefter, mens der i de gigantiske tocifrede millionbyer er der opblomstret en helt ny overklasse af ekstremt rige kinesere.  Kinesere der har så mange penge, at  de ikke aner hvad de skal gøre med dem, andet end at forfalde, til en i mine øjne fuldstændig overdreven og dekadent livsstil.  Det engelske bil ikon Rols Royze kan ikke blive stor nok for de små asiater, så herude er den forlænget med en halv meter,  for at understrege ens status. Selv en nylig indført luksusskat på eksklusive biler på  100 %  har ikke gjort købelysten mindre, paradoksalt bliver det nu endnu mere prestigefyldt.

Kina var før kendt for sine “Nine million Bicycles”  sunget så smukt af Katie Melua.  Fra primært at være det foretrukne transportmiddel blandt fattige kinesere, har billedet ændret sig markant og Kina er i dag verdens suverænt største aftager af biler.  En cykeltur som turcyklist i millionbyen Kumning var for mig lidt af en mareridt.  Bilen er på fremmarch og cyklen er blevet elektrificeret. Paradoksalt gør kineserne alt det som vi i den vestlige verden nu prøver at slippe af med, egentlig forståeligt nok, for vi er I deres øjne stadig det idealsamfund, de stræber efter, selvom lakken er krakeleret på det sidste.

Trods bilens indtog, skulle det kinesiske cykelmarked ifølge Reuter alligevel vokse med 10 % om året , mens segmentet for de helt eksklusive og dyre cykler skulle stige med 5%.  Kinas stadig voksende overklasse har fået øjnene op for et nyt statussymbol.  Den forlængede limousine i garagen, har nu fået følgeskab af cykler der  koster mere end hvad en gennemsnitsarbejder tjener på tre år.

Selvom det er svært at få øje på den sunde livsstil når man opholder sig i Kina er flere firmaer begyndt at give deres ansatte cykler som bonusgaver. En stor kinesisk producent fik en ordre på 1000 cykler fra et stort Hong Kong baseret investeringsselskab, der skulle bruges dem som bonusgaver til deres medarbejdere, i stedet for de mere traditionelle gaver som vin og tobak.

Italien og Frankrig nummer et
Nogle firmaer er gået et skridt videre som mode branded Shanghai Tang der bestilte hollandske cykler fra Colossi Cycling der har produktion i Kina.  De italienske mærker som Colnago og Bianchi er sammen med franske Look de absolut topscorere  for dem som ønsker at vise deres “sunde” livsstil.

Flere af disse cykler har en pris som er 100 gange højere end Kinas officielle cykel siden 1950 The Flying Pigeon.

Billedgalleri

•  Made in China