Grundlæggende er der fire materialer til bygning af cykelrammer. Stål, titanium, aluminium og kulfiber, samt en mængde kombinationer af disse. Denne artikkel er et forsøg på at simplificere forskellene mellem disse materialer. Hvorfor nu alle de valgmuligheder. Dybest set fordi ingen af materialerne er helt ideelle og fordi der løbende sker en udvikling på alle fronter.
Stål
De fleste cykler med 15-20 år på bagen var bygget i stål. En stor mistolkning omkring stål, er at det er tungt. Det er en sandhed med modifikationer. Stål er et fantastisk kompetant materiale til cykelrammer. Det kan være både let, stærkt og stift sammenlignet med de øvrige materialer. Omkring tunge stålcykler, så hold dig langt væk fra billige varehuscykler. De er ofte bygget i almindelig high tensile stål. Moderne letvægts stål legeringer har meget bedre egenskaber for lav vægt og styrke. Men hvis stål er sådan et fremragende materiale, hvorfor har det så stadig mindre markedsandele. ?
GIOS er et eksempel på en håndloddet ståramme med muffer.
Først og fremmest fordi det kræver større kendskab og kunnen at forarbejde det og så fordi det ikke i samme grad som aluminium og kulfiber kan formes. Her spiller modeluner en afgørende rolle. Stål opleves typisk som yderst behageligt at køre på. Det kan være lettere end aluminium, hvorfor det ofte bruges på turcykler.
Aluminium
Aluminums rammer er de mest udbredte idag. De er lette og billige at producere. En tommelfingerregel, er at der kan produceres 10 aluminiumsrammer for 1 stålramme. De mest udbredte legeringer er 6000 og 7000 serierne f.eks 7005 eller 6061. Aluminium kan både loddes og svejses (welding, bonded.) De forskellige serier referer til diameteren af rørene og godstykkelsen. Jo større godstykkkelse jo stivere ramme, men samtidig også højere vægt. Aluminium er meget stivere end stål mens brudgrænsen kun er en 1/3 i forhold til stål. Aluminums rammer opleves ofte som hårde og stive at køre på.
Cannondale CAAD 9 er et eksempel på nyeste generation af alurammer.
Titanium
Titanium rammer har en højt styrke/vægt forhold. Det er brudstærkt og ruster ikke. Prisen er stadig høj i forhold til de andre materialer pga. udbredelsen og den tidskrævende forarbejdning. Titanium er et stift men materialet absorberer vibrationer, hvorfor det føles yderst behageligt at køre på.
Seven er kendt for sine fine kundespecificerede titaniusmrammer
Kulfiber
Kulfiber boomer i disse år inden for cykelrammer og komponenter. Prismæssigt bliver det til stadighed billigere, selvom de pt er mangel på det pga. rumfarts og flyindustrien aftager stadig større mængder. Kulfiber er miljømæssigt og produktionsmæssigt et meget giftigt materiale at arbejde med. Det syntes jeg man som forbruger skal tænke på, når man køber en billig fjernøstlig produceret ramme, hvor hensynet til miljø og mennesker ikke har samme prioritet. Kulfiber er et komposit materiale hvilket betyder at det består af en blanding af fibre og partikler. I dag ser vi flere og flere eksempler på at man forener kulfiber med de andre materialer f.eks kulfiber stag på aluminiumsrammer for at dæmpe vibrationer. Nogle kulfiberammer er lavet i en form, det som normalt går som Monoque rammer. En stor ulempe ved kulfiber er at den kan ødelægges ved kraftige stød. Dette sker som regel uden varsel, ved at strukturen splinter.
Pinarello Paris i Høj Molekyler kulfiber
Heldigvis er det sjældent det sker, men adskellige styrt på en dyr kulfiberramme øger risikoen. Ikke uden grund af de professionelle hold skifter deres rammer ofte. Kulfiber er let og meget stærkt og kan formes i stort set alle former. Ingen tvivl om at komposit teknologien er kommet for at blive. Nyeste tiltag er plantefibre som man finder i Museuws nye racerrammer.
Så her har du fakta i en nøddeskal. I sidste ende er valget dit og er i høj grad afhængig af hvor mange penge du vil bruge på din næste cykel.
Vil du vide mere kan du læse videre her:
