CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cykel-Optimisten fylder 10 år Cykel-Optimisten fylder 10 år
Special cykelbutikken Cykeloptimisten startede under beskedne kår i et haveskur. Siden har interessen omkring ligge- og kabinecykler vokset støt og roligt, så firmaet... Cykel-Optimisten fylder 10 år

cykeloptimisten

I år er det 10 år siden cykel-optimisten blev oprettet som en virksomhed.  Der har været 10 gode og sjove år, hvor der er sket meget. Fra de første par år sammen med Svenning i hans haveskur til min kælder, hvor cykler – når de skulle ind og ud – lige skulle lidt op på siden, ned med baghjulet og rundt og ups der var en dør, til nu i dag, hvor ”butikken” foregår fra min garage, med en dejlig bred dør og port!

Det gør mange ting meget nemmere, men mere plads til et rode hoved er heller ikke altid det bedste.  Sjovt at tænke tilbage på, at vi ikke ville tage Optima Baron hjem, for det var jo sådan en ”racer” som sikkert ingen ville købe, nej det var tourcykler folket ville have, det var vi helt sikre på, men ret hurtigt fandt vi dog ud af, at det var ok med tourcykler, men de fleste af vore kunder ville have noget med lidt mere fart i, og her kom Baronen hurtigt ind og blev en efterspurgt cykel.

Det har her 10 år efter vist sig, at det har været den cykel jeg har solgt flest af igennem årene. En af de ting der gør at jeg fortsætter med at lege med liggecykler er, at der hele tiden sker noget nyt, i starten var der næsten ikke nogen der ville have en ”trehjuler”, i dag er det ca. én ud af ti cykler der har tre hjul, og enkelte tager endnu et spring fremad, og hopper i en Velomobil.

Men fælles for alle vi liggecyklister, er det lille skæve smil vi kører med.  I anledningen af mit 10års jubilæum har jeg valgt, at sætte endnu en hjemme side i luften.

liggecykel

www.liggecykel.dk

Siden er en gratis service til alle jer bruger af liggecykler, 2 hjulede som 3 hjulede, der gerne vil i kontakt med ligesindede.

Tankerne med siden har været, at skabe et socialt forum, hvor vi cyklister let kan dele vores oplevelser og erfaringer med andre entusiaster, både i form af billeder, video og almene forbrugeroplevelser.

Jeg har i tæt sammenarbejde med Velonauten Ole, forsøgt at lave siden så brugervenligheden er i top, vi håber I alle vil tage godt imod det nye forum, og har I spørgsmål, er man selvfølgelig velkommen til at sende dem til mig.

I anledningen af mit 10 års jubilæum, vil der komme en udstilling både i Jylland og på Sjælland, lige hvornår ved jeg endnu ikke, men det vil bliver lagt op på event kalenderen på min nye hjemmeside.

Link

  • Cykeloptimisten

CYKELPORTALEN