CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Rejsebureauet Ruby rejser har for den kommende sæson nogle nye typer cykelture på programmet.  Cykelkrydstogt langs Nilen og Cykelkrydstogt fra Po til Venedig. Cykelkrydstogt...

Rejsebureauet Ruby rejser har for den kommende sæson nogle nye typer cykelture på programmet.  Cykelkrydstogt langs Nilen og Cykelkrydstogt fra Po til Venedig.

Cykelkrydstogt langs Nilen
En unik og anderledes tur, hvor du med fast base på et af Nilens mange krydstogtskibe og på cykel oplever Egypten på nært hold. Vi cykler gennem farvestrålende landsbyer, hvor børnene nysgerrigt vinker til os, gennem øde ørkenlandskaber, forbi grønne oaser og langs Nilens frodige bredder til nogle af de fantastiske templer og gravkamre, som Egypten er så berømt for.

Vi er nogle af de første cykelturister i Egypten, så overalt mødes vi af børn der råber ”hello”, hilsende og smilende mænd med deres muldyr og højtbelæssede kærrer, politi der holder de få biler tilbage, så vi trygt kan passere vejen samt handlende, der aldrig lader en chance for en god handel gå fra sig.

Vi er en så enestående karavane, at vi overalt har specialtilladelser til at færdes i vores trygge konvoj. Først kører en bil med guide og kolde drikkevarer og bagest, som agterlanterne, kører en varevogn med reservecykler og mekaniker, samt en airconditioneret bus, der både fungere som fejeblad, hvis man hellere vil nyde etapen herfra, eller som hvileplads, hvis der er behov for en pause i cyklingen mens ”feltet” fortsætter foran.

Denne ”omsorg” kan forekomme overvældende, men er man først på farten bliver den forståelig. Dels kommer vi til at cykle steder, man ellers ikke ville få mulighed for, dels nærer egypterne en næsten panisk angst for, at der skal ske deres gæster noget, så alle forholdsregler træffes.

Vores tur går mellem Luxor og Aswan – et område spækket med historie og kultur. Det skal vi naturligvis også opleve i passende doser. Men ideen med turen er lige så meget at åbne sanserne for ”det andet Egypten”, som bedst opleves fra cykelsadlen.

Vi tilbyder 2 perioder:

1: Cykelkrydstogt: 27.2. – 06.3.11. Cykelkrydstogt incl. Cairo: 25.2.- 06.3.11
2: Cykelkrydstogt: 20.3. – 27.3.11. Cykelkrydstogt incl. Cairo:18.3. – 27.3.11

Cykelkrydstogt fra Po til Venedig.
På denne fantastiske tur får du mulighed for at opleve Venedig og det ukendte Italien langs Po-floden. Turen snor sig fra Mantova langs floderne Mincio og Po til Venedig. Til vands og på cykel bevæger du dig gennem fredfyldte landskaber frem til den venetianske lagunes blide favntag. Dette store naturområde omkring Po-flodens brede delta ved Adriaterhavet er gennem tiderne blevet tørlagt. Nu omkranses det af grønne pinjeskove, der huser de mange forskellige dyre- og fuglearter. Inddæmmet land afbrydes af kanaler, hvor fiskernes hytter gemmer sig mellem sivene og små både transporterer beboerne rundt mellem lagunens små øer og næs. Turens højdepunkt er de 2 nætter vi tilbringer i lagunen med udsigt ind over Venedig.

Forbehold : Vita Pugna og Ave Maria sejler på Fissero(Bianca kanalen, der løber parallet med po-floden og som forbinder Mantova med Adriaterhavet. Nogle få uger om året er vandstanden i Po-floden så gunstig at den bliver sejlbar og der vil blive ændret i nogle af de i programmet anførte kajpladser.

Ligeledes kan høj- eller lavvande gøre det nødvendigt at ændre i programmet.

Turen tilbydes i 2011 med 2 forskellige både : Den lille, charmerende Vita Pugna og den større, totalt nyrenoverede Ave Maria.

2011 er der følgende afgange med Vita Pugna fra Venedig :
lørdage : 26.3., 9.4., 23.4.,
søndage : 8.5., 22.5., 5.6., 19.6., 3.7., 17.7., 31.7., 14.8., 28.8., 11.9., 25.9., 9.10.11
2011 er der følgende afgange med Vita Pugna fra Mantova :
lørdage : 2.4., 16.4.,
søndage : 1.5., 15.5., 29.5., 12.6., 26.6., 10.7., 24.7., 7.8., 21.8., 4.9., 18.9., 2.10., 16.10.11
2011 er der følgende afgange med Ave Maria fra Venedig :
lørdage : 7.5., 21.5., 4.6., 18.6., 2.7., 16.7., 30.7., 13.8., 27.8., 10.9., 24.9., 8.10.11
2011 er der følgende afgange med Ave Maria fra Mantova :
lørdage : 30.4., 14.5., 28.5., 11.6., 25.6., 9.7., 23.7., 6.8., 20.8., 3.9., 17.9., 1.10., 15.10.11

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN