CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Århus er fyldt med cyklister så hvorfor skal de cyklister ikke også have muligheden for at køre på nogle federe cykler og få en...

Århus er fyldt med cyklister så hvorfor skal de cyklister ikke også have muligheden for at køre på nogle federe cykler og få en bedre serviceoplevelse når de køber cykler?  Ligesom København, for få år siden, er Århus pt præget af ensfarvede cykler fra de samme 3-4 producenter købt i cykelforretninger der allesammen ligner hinanden og yder den samme service til de samme priser.  Det bliver der nu lavet om på.

Cykelbanditten åbner ny butik i centrum af smilets by den 5 maj.  Cykelbanditten blev etableret i København for 4 år siden og er nu en af de førende cykelhandlere i København med 5 butikker spredt over byens brokvarterer. “Århus har, helt fra den spæde start, været en del af Cykelbandittens naturlige udvikling og ekspansion.  Uden Århus, som en del af kæden, er vi ikke en fuldendt Cykelkæde – der manglede ligesom et led.

Du kan læse vores baggrundsartikel om cykelbanditten her 

Efterspørgslen fra kunder var blevet tilpas stor og vi har vokset os store nok til at kunne styre en forretning længere væk end brokvarteret ved siden af i København. Derfor Århus!  Vi er så møg spændte og til dels ydmyg over for byens eksisterende “Cykel-kultur”, som vi dog håber vi vil kunne rykke ved med vores anderledes tilgang til det at sælge cykler” …Siger Daniel Guldager der ejer Cykelbanditten sammen med sin bror Jacob Guldager. Cykelbandittens nye Århus-butik har til huse i en tidligere blomsterforretning i nyrenoverede lokaler på Sønder Alle 16-18  (En sidegade til strøget).

Som bonusinfo kører Cykelbanditten med et åndsvagt godt åbningstilbud med 15% på alt i biksen.

Link

CYKELPORTALEN