CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Copenhagen Bike Show åbner dørene for tredie gang Copenhagen Bike Show åbner dørene for tredie gang
Cykling som livstil, noget for ungerne og naturligvis guf for alle liredrenge og piger er nogen af højdepunkterne på dette års cykelmesse i København... Copenhagen Bike Show åbner dørene for tredie gang

2016 blev året hvor der var flere cyklister end biler i København. Bycykling har for alvor fået medvind. Vil du være en del af denne bevægelse er Copenhagen Bike Show et oplagt sted at besøge og få inspiration. Her kan du opleve ”det at cykle” udfolde sig i alle dens mange og farverige aspekter.

Cykling er for mange en aktiv livsstil og et statement på en alternativ, aktiv og sund transportløsning i storbymiljøet. Valg af cykel for den aktive bycyklist er i høj grad et spørgsmål om at signalere identitet og stil. På Copenhagen Bike Show er der mulighed for at se den store mangfoldighed i hippe cykeltyper fra den klassiske damecykel til den fedeste elektriske ladcykel samt masser af spændende udstyr som er nyttig i cykelhverdagen.

Den lille cyklist
Cykelleg kender som bekendt ingen alder. Copenhagen Bike Show danner de bedste rammer om Cyklen som det perfekte legeredskab til hyggeligt og aktivt familiesamvær, stor som lille, ung som gammel.

Vores børn cykler for lidt siger sundhedsministeren, så nu hvor det det kribler og krapler i familien Danmark for at komme ud i foråret hvorfor så ikke tage cykeloplevelserne på forskud og inviter hele familien på cykeltur forbi Copenhagen Bike Show og se ungerne more sig og udvikle nye færdigheder og få inspiration til sommerens cykellege. Der er naturligvis gratis entre for børn under 12.

Copenhagen Bike Show har gjort det let at navigere rundt blandt de mange tilbud med 6 specifikke cykelzoner. Kids Zone er dedikeret de små cyklister hvor børnene sammen med deres forældre har mulighed for at prøve kræfter med cykler og cykelfærdigheder. Undersøgelser viser at jo før børn lærer at cykle jo mere sikre bliver de i trafikken. Den særlige børnetestbane er stor sjov for både børn og deres forældre.

Alt til den pengestærke motionist
Hvad du ikke har i benene må du have i udstyret. Der er jo ingen grund til at går ned på udstyret har en kendt dansk cykelrytter engang sagt. CBS har i år samlet alt under et tag til et brag af en cykelfest for alle cykelmotionister der tager deres hobby alvorligt.

På CBS vil du kunne opleve alt i toptunede og fjerlette racercykler og mountainbikes, cykelstumper og moderigtigt cykeltøj. For motionisten er valg af udstyr i høj grad et spørgsmål om at være med på beatet ned det ”rigtige udstyr” krydret med tøj og cykelkomponent tuning i mikrogramklassen. På CBS vil du finde udstyr fra de mest toneangivende store brands i selskab med en lille eksklusiv skare af custommade cykelbrands alt sammen udstyret med det nyeste på gearfronten.

Gør en kup i udsalgszonen
Copenhagen Bike Show gør det nemt at navigere rundt. Med 6 zoner, I en dedikeret zone kan du finde gode tilbud på cykler, stumper og tøj, så du kan blive klar til at skyde foråret i gang i nyt smart udstyr

Meget mere cykel
I seks cykelzoner kan du få inspiration og trends til racercykler og mountainbikes. Mangler du nyt udstyr til til foråret kan du gøre et godt kup i Udsalgszonen. Urban Living er centreret om de mange som bruger cyklen som daglig transport i de større byer. Knallertens aktive afløser E-cyklen har sin helt egen afdeling der byder på en hidtil uset mangfoldighed i nye transportløsninger på to, tre og fire hjul. Også de små poder har deres egen zone hvor de kan prøve cykler og øve færdigheder. Endelig har cykelløb og cykelrejser deres eget område hvor du kan få inspiration til årets motionsløb i ind og udland eller en cykelferie.

Under de tre dage messen varer vil der løbende være underholdning og arrangementer som cykelforedrag, film, modeopvisninger, cykelshows samt masser af konkurrencer med fine præmier. Se de nærmere tidspunkter på copenhagenbikeshow.dk

OM
Copenhagen Bike Show for tredje gang. Havde sin debut marts 2015, og havde i 2016 mere end 16.000 besøgende fra ind- og udland. Københavns status som en af de førende cykelbyer i verden er et godt udgangspunkt for at holde en international messe i de rustikke gamle lokomotivhaller centralt i den Nordiske Metropol. Med mere end 10.000 m2 messeareal er Copenhagen Bike Show Skandinaviens største cykeludstilling og for alle cykelinteresserede. Udstillingen viser et bredt og udsøgt sortiment af det nyeste indenfor cyklingens mangfoldighed, lige fra cykler og udstyr til oplevelser, rejser og initiativer relateret til cykelsporten.

Du finder Copenhagen Bike Show i Lokomotivværksted på Otto Buses Vej tæt på Dybbølsbro Station og Fisketorvet. og dørene bliver slået op: Fredag den 10. marts 2016 kl. 10 – 20 Lørdag den 11. marts 2016 kl. 10 – 18 Søndag den 12. marts 2016 kl. 10 – 16 Entre koster kr. 75,- for en dagsbillet eller kr. 95,- for en partout billet, der er gyldig alle dage. Børn under 12 år er gratis.

Køb din billet her

 

CYKELPORTALEN