CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Conway EMR Conway EMR
Elektriske moountainbikes var det helt store samtaleemne på årets messer. Conway viste en af de mere elegante løsninger over temaet med deres EMR serie.... Conway EMR

Conway-EMR-03

Conway er den tysk/danske grossist Hartje eget mountainbike mærke. De havde sidste år 20 års jubilæum så de er faktisk ældre end mange af de i Danmark mere kendte tyske MTB brands. Conway tager den nye E-MTB trend meget alvorligt, så i forhold til sidste års modeller, er den nye EMR serien fuldstændig gennembearbejdet ikke mindst omkring design.  I stedet for bare at sætte et løst batteri og motor på rammen, har Conway  designet rammen omkring batteriet og motoren, så helhedsindtrykket bliver pænt og harmonisk.  Conway har fire modeller to i 29″ og to i 27,5″ . Alle fire modeller benytter BOSCH nye centermotor.  Topmodellerne  829 og 827 bruger 250 watt performance, mens 629 og 627 bruger 250 watt Active motorer.  Begge fødes de af et 400 watts Li-Ion batteri der lidt usædvanligt og ganske smart sidder i et kabinet midt i rammen.

Conway-EMR-02

En smart feature er at rummet kan åbnes,  så man ud over adgang til batteriet også kan finde plads til sine andre småting f.eks pumpe, slange og lappegrej.  Rammerne er i hydroformet aluminium, der er en medvirkende årsag til at man kan konstruere en tilstrækkelig stiv ramme uden saddelrør.  Rammerne fås i fire størrelser 44, 48, 52 og 56 cm.
Komponentpakken er en kombination af Shimano XT gear og Fox forgaffel for topmoddelerne 829 og 827 og Shimano Deore og RockShox for 629 og 629.  De øvrige komponenter er fra Hartjes eget komponentmærke Contec.   Også vægtmæssigt går det den rigtige vej.  I forhold til sidste års modeller er den samlede cykel blevet et 1 kilo lettere.  Priserne ligger mellem 2799 og 3299 Euro.  Vi  arbejder på at låne et eksemplar til en test som vi forhåbentlig kan bringe senere på året.

Link

CYKELPORTALEN