CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Hvad er en god cykelsaddel. I mine termer er det en saddel som ikke gør det store væsen af sig men bare fungerer ubemærket....

Hvad er en god cykelsaddel. I mine termer er det en saddel som ikke gør det store væsen af sig men bare fungerer ubemærket.  Ligesom de øvrige cykelkomponenter, er der utroligt meget mode og lir i cykelsadler nu om dage.
Personligt syntes jeg det er utroligt hvad folk udsætter deres bagdel for, bare fordi det skal være det “rigtige” mærke eller materiale. Bevares jeg kan også falde i svime over en lækker kulfibersaddel, men når det kommer til at sidde på den , så står jeg af.
I disse år oplever vi det ene mere fantasifulde saddeldesign efter det andet, som reelt set ikke har nogen dokumenteret virkning fremfor en mere almindelig udseende saddel.

Charge Spoon er en i Danmark temmelig ukendt saddel, men en god repræsentant for en saddel som både ser godt ud og er rar at sidde på.. Spoon TI er topmodellen med Titanium stel.  Forgivningsmæssigt har den klassiske Selle Flite saddel ikke levet forgæves. Den har helt klart  været en inspirationskilde, og det er der bestemt heller ikke nogen dårlig reference. Flite sadlen er stadig en klassiker.

Afprøvning.
Ingen fancy indpakning her. Man får hvad man betaler for.  Sadlen levers i en plastikpose påsat en skilt som fortæller lidt om materieler og teknik. Og materielet er ægte læder som er perforeret for at give lidt ventilation og en vis modstand mod at skride.
Saddel er sporty i dsign med en forholdvis smal form. I midten er en mindre fordybning som skal eliminere tryk. Finish og forarbejdning er til rent UG med meget flotte syninger.
Man kan diskuttere om hvidt læder til en saddel er videre praktisk, men mode har stor betydning her. Foruden hvid fås den også i en sort, grå og en flot klassisk brun farve.
Polstringen er moderat, men komfortmæssigt er der ikke megt at komme efter med denne saddel.  Rigtig monteret mærker man ikke meget til den. Den gør sit arbejde godt uanset om du er til korte eller lange ture. Den er afgjort i den mere faste og sporty ende hvad affjedring angår, men alligevel kan man snilt cyklen endog meget langt på den uden at få problemer. Den er lige velegnet til landevej som til mountainbike og touring.
Sadlen vejer 240 g.

Konklusion.
Charge Spoon er et rigtig godt produkt og universel anvendelig for langt de fleste, da de basale saddel egenskaber er iorden.  Design er en smagsag, men jeg syntes godt om det klassiske design som også vil være moderne imorgen. Prismæssigt får man rigtig meget saddel for pengene. Den koster ca. det halve af tilsvarende såkaldte mærkevarer sadler.

Pris er omregnet ca. 450,- Sadlen kan købes direkte hos Charge Bikes.

Link.
Charge Bikes

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN