CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cervélo Rca Cervélo Rca
Cervelos top of the line landevejsracer blev første gang officielt vist på den netop afholdte Taipei Cycle Show. Viduderet bliver kun produceret i 325... Cervélo Rca

RCA

Cervélo Rca blev tidligere på måneden præsenteret for udvalgte cykeljournalister, men Taipei Cycle Show var den første cykelmesse hvor den officielt blev præsenteret for en større skare.  Cervélo tilgang til rammekonstruktion har altid været med vægt på det ingeniørmæssige, hvor tusindvis af ingeniørtimer og vindtunneltests omsættes til målbare forbedringer i forhold til allerede eksisterende designs.  Hvilke andre producenter fremlægger lige et 29 sider White Paper til præsentationen, der i detajler beskriver det nye produkt.  Teknisk interesserede kan læse det her: Cervelo-Rca-white-paper-FINAL
Rca-CAD

Cervélo Rca er og bliver aldrig nogen dusinvare og er først og fremmest tiltænkt en udvalgt skare af professionelle cykelryttere samt naturligvis pengestærke eutusiaster, der er villige til at lægge 8.800 Euro.  Den 667 grams lette ramme håndbygges på fabrikken i Californien.  Det tager 7 mand tre dage at omdanne 400 enkeltdele til en komplet cykel.

Rca-modellen er en videre udvikling af  R5ca-rammen , en ramme som Ryder Hesjedal kørte til samlet sejr i sidste års Giro d’Italia. Den gamle R5ca-model var i forvejen langt foran alle konkurrenter på markedet, men med den nye Rca har Cervélo overgået sig selv med hensyn til tre parametre: stivhed, vægt og aerodynamik.

Rca-detail02

Med avancerede computersimulationer og adskillige timer i vindtunnelen er alle tre parametre blevet forbedret. 13 gram er barberet væk, den samlede stivhed er uændret, og aero-egenskaberne er blevet betydeligt forbedret fra 10,2 watt til 7,3 watt.  Designmæssigt er der ikke meget lir over Rca, der fremtræder diskret i matsort finish uden store skrigende logostafferinger.

Om vi ser den nye Rca på de danske landeveje er nok tvivlsomt, men vi kan jo håbe på at teknologien langsomt forplanter sig ned i de mere tilgængelige modeller.

Link

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN