CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bjarne Egedesø A/S er Pearl izumi´s nye distributør i Danmark. Med øjeblikkelig virkning er Bjarne Egedesø A/S i Odense, blevet uafhængig Pearl izumi distributør...

pi
Bjarne Egedesø A/S er Pearl izumi´s nye distributør i Danmark.
Med øjeblikkelig virkning er Bjarne Egedesø A/S i Odense, blevet uafhængig Pearl izumi distributør i Danmark. Bjarne Egedesø A/S har eksisteret som forhandler i den danske cykelbranche i 75 år og har været Shimano distributør i mere end 30 år. Bjarne Egedesø A/S distribuerer Shimano produkter sammen med andre brands under konceptet “The Bikers Best”.
Kim Egedesø, administrerende direktør for Bjarne Egedesø A/S begrunder valget af Pearl izumi således: ”Vi har tidligere erfaring med Pearl izumi´s gennemførte kvalitet. Derfor har vi benyttet den mulighed som blev givet os, til igen at samarbejde med folkene bag Pearl izumi. Vi er overbeviste om at det bliver en succes da danskerne generelt er kvalitetsbevidste og altid er på udkig efter de tekniske produkter som gør forskellen.”
Pearl izumi, som siden 2008 har været tilknyttet SHIMANO Gruppen, er ved at optimere sine europæiske distributionskanaler. Shimano Holding har i 2009 overtaget distributionen i Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Sverige, Finland og Polen. Derudover er Storbritannien, Spanien, Portugal og Grækenland fornylig blevet overtaget af de eksisterende Shimano distributører i de pågældende lande. Pearl izumi hovedkvarter i Kirchzarten vil fremover blive ansvarlig for produktudviklingen. Hovedkontoret forbliver på samme lokation. Fremover vil også forskning, design og udvikling indenfor hele Shimano Gruppen med fokus på det europæiske marked, foregå i Kirchzarten. Jürgen Sprich, administrerende direktør for Pearl izumi, forklarer: ”Ved at udnytte de synergier der er indenfor den nuværende Shimano distribution, vil Pearl izumi være i stand til at reagere på kravene i det europæiske marked. Vigtigst er at man indenfor en tidsmæssig overskuelig periode kan reagere på markedet og efterleve kravene og på den måde vil vi blive i stand til at påvirke markedet i en positiv retning.”

Bjarne Egedesø A/S
Tarupvej 63-65 – Postbox 609
DK-5210 Odense NV
Telefon: 63168001

Læs og se mere her

CYKELPORTALEN