CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

BIKE – nyt digitalt cykelmagasin BIKE – nyt digitalt cykelmagasin
Berlingske Medier tager nu kampen op med de etablerede danske cykelmagasiner og lancerer en indtil videre gratis udgave af deres digitale Bike Magsin til... BIKE – nyt digitalt cykelmagasin

bike-magasinet

iPad magasinet BIKE henvender sig til alle dedikerede motionscyklister, og historierne fortælles i både lyd og billeder.

Danske motionscyklisterne kan nu forkæle sig selv med gratismagasinet BIKE. Magasinet dækker alle aspekter af motionscykling med artikler om grej, test af det nyeste cykeludstyr, gør-det-selv-film, og artikler og interviews om cykling. Målet er at klæde cyklisterne på til den næste tur – hvad enten det er i skoven, på spinningcyklen eller på landevejen.

Grej, tests, cykelnetværk
I første nummer af BIKE kan man blandt andet se test af det nyeste grej, læse om, hvordan nogle bruger cykling til at netværke, se film med den tidligere professionelle cykelrytter Jens Veggerbys bedste cykeltips og kigge på, hvordan skuespiller Paw Henriksen og fitness-instruktør Charlotte Bircow har sammensat deres cykler. Man kan også læse den dramatiske beretning fra en sommerdag i cykelløbet La Marmotte. Se, hvilket grej, man skal have for at blive godt kørende eller blive klogere på, hvordan fremtidens cykler kommer til at se ud.
BIKE er skrevet og produceret af blandt andre Berlingskes sportsredaktør, livsstilsjournalister, fotografer fra Scanpix og interactive designere fra Berlingske Medias digitale udviklingsafdeling. Nina Rølle, der har det redaktionelle ansvar for magasinet siger:
“Det er spændende at afprøve mulighederne for at skabe digitale magasiner. Vi håber på, at mange vil downloade magasinet, og at der viser sig at være et marked for et digitalt cykelmagasin i Danmark.”

Magasinet ligger klar til download i Apples app-store – du finder det her​, og indtil videre er det gratis.

CYKELPORTALEN