CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

BESØG: AGU BESØG: AGU
I rækken af artikler om de danske cykelgrossister, er vi denne gang på besøg hos hollandske AGU BV. BESØG: AGU

I rækken af artikler om de danske cykelgrossister, er vi denne gang på besøg hos hollandske AGU BV.  AGU Danmark blev etableret sidste år med eget salgskontor i Danmark. Distribution og varelager foregår fra hovedsædet i Holland. Denne løsning er valgt for at sikre forhandler og slutbruger den bedste service og support. Samtlige varer vil altid kunne nå frem til kunden i løbet af få dage takket været et super effektivt logistiksystem.

Hvordan startede det hele ?
Oprindelig hed firmaet Jako opkaldt efter grundlæggeren Jaap van den Kommer og blev grundlagt i 1946 som et salgsselskab for reservedele til cykler og knallerter. I 1966 fusionerede firmaet med to andre firmaer og navnet AGU var født.  AGU står for Alkmaarse Groothandel Uniie og har til huse i byen Alkmar lidt nord for Amsterdam.

Hvad ligger til grund for valg af agenturer ?
AGU’s målgruppe har altid været den store brede mellemgruppe af forbrugere som efterspørger gode gennemførte kvalitetsprodukter til en fornuftig pris.  AGU koncentrerer sig om alt det udstyr man har brug for som cyklist. Ud over et komplet sortiment i cykeltøj og tasker har Agu også deres eget komponentmærke Cordo som henvender sig til hverdagscyklisten med alt i tilbehør og reservedele.

Hvordan ser I på problematikken med forhandlernet contra direkte handel ?
Forhandlerne har altid og vil forsat have vores første prioritet. Vi er naturligvis ikke blinde for den udvikling der foregår på internethandlen, som er kommet for at blive. Men cykeltøj er et High Tech special produkt, som kræver en god og individuel rådgivning. Det er vigtig for os at få etableret et forhandlernet hvor kunden kan se hele vores produktsortiment og hvor forhandleren har den fornødne viden om produkterne til at kunne give den rette rådgivning. Herved sikrer vi os fuld kontrol og distancerer os fra kopiprodukter.  På det danske marked vil vi operere efter den belgiske model med at varerne skal ud til forhandlerne. Det har vi haft stor succes med på det belgiske marked som på mange områder ligner det danske.

Er det svært at være cykelgrossist i DK ?
Det er hårdt arbejde, men vi er positiv overraskede over hvor velkendt og respekteret AGU navnet er blandt de danske forhandlere, fortæller Hans Jørgen Hansen, som er fuld af fortrøstning for at AGU vil nå sine mål indenfor den fastlagte fem årige indkøringsperiode. Blandt målene er et stort og veludbygget forhandlernet i hele landet og at blive blandt de to tre største udbydere af cykeltøj på det danske marked.

Hvordan markedsfører I jeres produkter over for forhandlere ?
Først og fremmest som en komplet og seriøs leverandør som man kan stole på og som også vil være på markedet i morgen. Vi står meget stærkt med vel nok markedets bedste og mest omfattende logistiksystem. Når vi siger lagerførende, så mener vi det bogstaveligt. Med et super moderne højlager på 15.000 m2 kan vi levere alle varer til Danmark indenfor 3 dage. Vores lager er bemandet med to holdskift mellem kl. 7 og 20 og ordrer sendes ud to gange om dagen. Tøj og cykeldele pakkes og sendes separat, så en kunde typisk vil opleve at få flere pakker på samme ordre. Dette sker for at sikre at varerne kommer intakte frem. Hele lagersystemet er papirløst og fungerer ved at samtlige operatører får deres instruktioner via realtime scannere. Al kontakt til forhandlerne foregår via vores danske salgskontor, så kommunikationsproblemer undgås. Vores faste forhandlere er koblet op på en B2B løsning med AGU BV, så de kan bestille varer døgnet rundt.  AGU nye 2011 katalog er endvidere oversat til dansk.  Sidste år gennemførte vi en omfattende spørgeskema undersøgelse blandt de danske forhandlere for at finde ud af hvad de kræver og forventer af AGU i fremtiden og netop leveringssikkerhed stod højt på listen.

Hvordan markedsfører I jeres produkter overfor forbrugerne ?
Vi starter med en ret aggressiv markedsføring i starten af 2011 for at udbrede kendskabet til branded.  Dette i kombination med udstillinger og test i cykelmagasiner skal delagtiggøre forbrugerne om at AGU nu er tilbage på det danske marked og har tænkt sig at blive der, og i 100 % fuld styrke.
Naturligvis kan vi også profilere os positivt af at have det professionelle cykelhold Rabobank som bruger af vore produkter. Rabobanks ryttere har kørt i AGU cykeltøj i mere end 12 år og er dermed et af pro turens længst varende aftaler. Dette anser vi som en stor tillidserklæring for vores produkter, fortæller AGU Eksport Manager Dennis Mulder.

Er I påvirket af den økonomiske afmatning?
Vi har naturligvis som de fleste andre haft en stagnations periode, men har igen indenfor det sidste halve år oplevet en god vækst. Vores strategi med at ændre branded fra et traditionsrigt og lidt konservativt mærke, til et innovativt og moderigtigt brand har givet positive resultater.

Hvordan håndterer i reklamationer ?
Vi håndterer alle reklamationer indenfor 24 timer, men vil godt påpege at vi har ikke særligt mange reklamationer.  Det afspejler sig I at vi kun har to halvtids ansatte, som varetager samtlige reklamationer på alle de brands som AGU markedsfører og sælger. Men ellers er det kutymen at det altid er forhandleren som afgør om der er tale om en reklamation eller ej.  Herefter håndterer vi ombytning centralt fra Holland.

Hvordan ser fremtiden ud ?
Efter det første år på det danske marked hvor vi har koncentreret os om udbygning af forhandlernet og markedsføring lancerer vi nu AGU’s eget cykeltilbehørsmærke Cordo, som adskiller sig fra konkurrenterne ved at henvende sig til dagligdagscyklisten. AGU er også meget stærk på teamwear kollektioner, noget vi vil introducerer på det danske marked i løbet af efteråret.

Andet ?
Vi har flere spændende nye produkter på vej, bl.a. har vores nye cykelhjem Haloglow netop modtaget den fornemme Brand Awarenes pris for sit unikke indbyggede sikkerhedslys.
Et andet spændende produkt er en komplet svedundertøjsserie som bygger på ny teknologi mht. til indkapsling og transport af sved.  Vi bruger her på molekyle niveau et naturmateriale fra kaffebønner som effektivt reducerer svedlugt.

Fakta
Agenturer:  AGU & Cordo
Antal ansatte: 160
Omsætning ?

AGU BV
Koraalstraat 1
1812 RK Alkmaar
The Netherlands
www.agu.com

Agu Danmark
Hans Jørgen Hansen
tlf. 22190455
h.hansen@agu.com

_____________________________________________


Andre besøgsartikler i serie
n

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN