CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Bag om den nye landsholdtrikots design. Bag om den nye landsholdtrikots design.
Læs om designets tilblivelse og køb selv den nye trikot og værd med til at støtte nye cykeltalenter. Bag om den nye landsholdtrikots design.

CykelLandshold

”I en cykeltid hvor der sker alverdens. Folk cykler som aldrig før. Med og på nye mærker, masser af farver, vilde designs og nye teknologier, følte jeg et behov for at markere at ét sæt er helligt! Nationalsættet. Det danske landshold bør efter min mening være fri for modens humør. Altså ikke tidens udtryk, men først og fremmest fædrelandets”, fortæller Ørholm, der er pennen bag DCU’s landsholds nye designlinje, der første skal i konkurrencebrug under sommerens OL i Rio. Her vil alle ryttere i alle discipliner køre i det nye tøj.

Forhistorien
Tilbage i 2014 kontaktede Ørholm sportschef i Danmarks Cykle Union Lars Bonde, med en ydmyg henvendelse og tilbud om at få lov at tegne en uforpligtende designpakke, der kunne bringe det danske udtryk tilbage på landsholdet, og gerne helt op på linje med det sportslige niveau. Og gøre de flittigt delte ambassadører signifikant skarpere i udtrykket.

Konkrete ændringsforslag
”Jeg nævnte nogle helt konkrete ændringsforslag. Mit primære og klokkeklare sigte var at justere den danske røde tilbage på sin plads! Dernæst at skabe en ny og mere velbalanceret typografi. Det samme med nationale symboler og ikke mindst ensarte det hele på alle medier. Måske kunne jeg sågar overtale til en pakke med en sort buks”, fortæller en ydmyg og glad Ørholm, der tirsdag for første gang så det danske banelandshold træne iklædt de nye klæder.

”Jeg ville  forsøge at skabe et klassisk udtryk – uden at nærme mig retro. Også nationalarkivet var kilde i form af tegningen af et nyt rigsvåben, til fremtidig fri anvendelse for Danmarks Cykle Union.”

”Da jeg tidligere havde udført designs på mere end 20 cykelteams, deriblandt Simon Andreassens, kendte jeg en del til processerne, de italienske lunefulde producenter og kravet om at jagte hundrededele i alle elementer”, forklarer Ørholm, der slutteligt sammen med Danmarks Cykle Union endte på fem pejlemærker for den videre udvikling det nye design.

CykelLandsholdTrikot03

Fem pejlemærker: Den røde farve
Den røde farve. Tidligere kørte de danske cykellandshold i standard rød. Den samme man kender fra det danske flag. Problemet bestod blot i, at de nye tekniske og papirtynde stofmaterialer trak så meget i farven, at denne synede sart, lys og tynd rød:

”Efter utallige farve- og tekstil prøvetryk frem og tilbage, er den røde derfor nu henholdsvis 1 og (primært) 2 trin dybere rød på farveskalaen. Henholdsvis Pantone 200 og Pantone 187”, uddyber Ørholm teknisk, der er glad for den samarbejdsvillighed han blev mødt med fra italienske Parentinis, der er officiel tøjleverendør til Danmarks Cykle Unions landshold.

Fem pejlemærker: DENMARK
DENMARK. Fremover står der DEN for DENMARK på landsholdets cykeltøj og POC-hjelm. Hvorfor begrunder Ørholm:

”Typografien er nu sat med den raffinerede DIN Condensed Bold. Trimmet og tegnet ind i afstemt antal, så det altid giver god mening og aldrig for meget. I denne øvelse begyndte jeg også at lege med DEN, der normalt står på resultattavlen til internationale mesterskaber.  Jeg fik fidus til at halvere M’et, og trække dette med ind som et grafisk twist. Denne leg er fortsat videre ud på medierne, og virker især på Argon 18 Electron Pro tempomaskinens forgaffel”, uddyber Ørholm med henvisning til den nye specialdesignede cykel, som det danske banelandshold skal jagte OL-medaljer på i Rio. Her står der nu DEN og et halvt M på ydersiden, mens der på indersiden står halvt M og ARK. Ser man cyklen lidt fra siden danner det DENMARK:

Fem pejlemærker: Striberne
Om de for Danmark genkendelige hvide striber, som også går igen på den nye nationaldragt, fortæller Ørholm:

”Ligeså fast i tilliden til den dybe røde, var min idé til de danske striber, at de skulle fremstå i en ny, skarpere proportion. Her lå et stort arbejde i at måle medierne op og skalere alle striber til hvert sit. Disse nye striber er sat så stramt op, at de gerne skulle være rigeligt for den nationale genkendelse. Derfor er det danske flag også udeladt.”

Fem pejlemærker: Rigsvåbnet
Danmarks rigsvåben består af tre gående, blå løver, med røde tunger. Kronet med gyldne kroner. Et gyldent skjold udgør baggrunden, og er belagt med røde hjerter, eller som de officielt betegnes, søblade.

”Det såkaldte Coat of Arms tændte meget hurtigt en stærk energi for mig. Vi kender løvesymbolet i sporten, fra både Flandern og det tyske såvel som engelske, men ingen af disse stikker så dybt som det danske rigsvåben.”

”Efter en del for pæne forsøg, kom både krone, hjerte, våbenskjold og løver fint på plads og det var indlysende de skulle og kunne virke stærkt i hele pakken. Ikke som nogle af de andre, og efter min mening både royalt historisk og samtidig minimalistisk nyt. Dette nye rigsvåben betyder også at det danske flag var passende repræsenteret i skjoldet.”

CykelLandsholdTrikot02

Fem pejlemærker: Sorte bibs
Sorte bibs. Den klassiske buks. Sådanne hører cykelrytteren til, uanfægtet. Derfor kører det danske landshold fra og med sommerens OL igen i sorte bukser:

”Min holdning til bukser er hverken gammeldags eller konservativ, men bare fordi man nu teknisk kan indfarve bukser, betyder ikke at man så også skal. Og slet ikke når de danske muligheder er enten hvid eller rød. Det sidste alternativ er altså sort. Og det bliver efter min mening det sidste afgørende afsæt for, at dét her sæt kommer til at stå stilsikkert og klassisk nationalt. Klassisk, men ikke retro”, argumenterer Ørholm, der undervejs i processen har mødt stor samarbejdsvillighed i DCU og hos unionens partnere:

Klassisk – ikke retro
Et meget stærkt interesseprojekt tæt på hjertet er vel overstået for nu for Ørholm. Nu er kun tilbage, at lade landsholdene, trænere og ryttere forberede det sidste inden sommerens OL, og de mange opgaver, der også venter herefter:

Du har mulighed for selv at komme til at køre i den nye trikot og støtter derigennem nye danske cykeltalenter. Prisen er 800 kr. pr. del og levering vil ske i løbet af oktober måned. Læs mere om cykeltrikot sættet her

Link

 

CYKELPORTALEN