Bæltedrev til cykler

Cyklen har gennemgået store ændringer i sin snart 200 årige historie fra sin spæde begyndelse  hvor den kun var legetøj for datidens mest velbeslåede til idag, hvor alle, rig som fattig har glæde af cyklen. Stelmaterialer og udstyr er blevet stadig bedre og lettere, men på et punkt har udviklingen næsten stået stille.  Bortset fra nogle spæde forsøg med kadantræk og bæltedrev i starten, har det “gammeldags” kædeled været den drivende kraft på alle cykler. Menneskeheden er jo af natur temmelig mageligt anlagt, så man kan undre sig over at cyklister stadig bruger beskidte kæder som kræver en del vedligeholdelse.  Statussymbol nr. 1, den hellige automobil har i årevis brugt bæltedrev i  motoren, og med holdbarheder på mellem 100.000 og 200.000 km ved væsentligt højere omdrejninger burde det jo forlængst have været oplagt til brug på cykler.  Men måske en del af problematikken ligger her, da holdbarheden er så stor at omsætningshastigheden på et bæltedrev aldrig vil komme bare i nærheden af den traditionelle kæde.

Bæltedrev er bestemt ikke nogen ny opfindelse. Så langt tilbage som  1890 indgav Charles D Right patentansøgning på et bæltedrev, men det slog aldrig an. Nogle tidlige motorcykler havde bæltedrev af læder.  Man først i starten af 1980’erne kom Bridgestone på markedet med deres Picnica bæltedrev som dog forsvandt ud af markedet igen i starten af halvfemserne.

Det var først da den amerikanske Gates Corporation udviklede deres Gates Carbon Drive i 2007 at der for alvor kom skred i tingene, ikke mindst fordi at nu var teknologien tilstrækkelig pålidelig. Normalt går der ikke lang tid før nogle “stjæler og kopier” en god ide, men i bæltedrevets tilfælde har det åbenbart været forbundet med for store omkostninger. Samtidig er Gates Corporation et milliardforetagende som  har de nødvendige resourser til at holde konkurrenter og kopister væk med en meget konsekvent og hård mønster- og patentbeskyttelse der bliver holdt i hævd af en flok toptunede advokater og jurister.

Selvom de fleste forbinder bæltedrev med Gates er de dog langtfra alene på markedet.  Der findes alternativer hvoraf CDRIVE er den næst mest betydende og ikke mindst en væsentligt billigere løsning. Endelig er endnu en industri gigant Continental lanceret et lignende system Conti Drive System som indtil videre har været vist på de toneangivende cykelmesser.  Forskellen mellem de tre produkter ligger i marginalerne så hvem der “vinder” er nok i højere grad et spørgsmål om penge og en stærk sag i retten. Ud over de tre findes endvidere et par asiatiske kopiprodukter som indtil videre har vist sig meget lidt pålidelige.

Fordele med bæltedrev

• Bæltet ruster ikke.
• Ikke smøring
• Lidt eller ingen vedligeholdelse
• Friktionsfri kraftoverførsel
• Støjsvagere end en kæde
• Meget lang levetid
• Lav vægt

Ulemper ved bæltedrev

• Duer kun til cykler med fast nav eller indvendige gearnbav, Udvendige gear kan ikke bruges.
• Bæltet kan ikke adskilles, så stellet skal have en åbning i rammen eller have elevated kædestag (monostag).
• Bælter findes kun i få faste længder som skalindpasses i designet af rammen.
• Særlig udddannelse og tilbehørs hos cykelforhendleren for udskiftning og justering.
• For og bagkrans skal være fuldstændig i lige linie for at udgå slid og friktion
• Bælter skal sidde meget strammere for at undgå at bæltet flytter sig. Dette stiller store krav til lejer i krankboks og hjulnav
• Første generations pulleys med dobbelt guide havde problemer med at sne og is pakkede sammen. Anden og tredie generation med enkelt guide og center guide har ikke disse problemer.

Kikker man de store producenter efter i kortene har de fleste efterhånden adskillige modeller i programmet som er udlagt til bæltedrev.  Vi har længe gerne ville teste nogle cykler men bæltedrev, men indtil videre har interessen ikke været overvældende, så vi hører meget gerne fra producenter, grossister eller forhandlere som har lyst til at stille nogle cykler til rådighed for en test.

Selvom bæltedrev langt fra er nogen nyhed har udbredelsen indtil vider specielt i Europa været ret begrænset, mens amerikanerne i højere grad har taget teknologien til sig.
På Gates hjemmeside finder du en oversigt over hvilke mærker på markedet som er monteret med deres bæltedrev.

Link

• Gates Carbon Drive
• CDRIVE
• Conti Drive System