Australien rundt på 37 dage…
NyhederPressemeddelserTurcykling 29. november 2012 CYKELPORTALEN
Kasper fortæller om sine oplevelser med kræft, og hvorfor det netop blev udholdenhedssport der blev hans passion.
“Jeg har, siden jeg var helt lille, haft kræftsygdommen tæt inde på livet. Personligt har jeg heldigvis selv været forskånet for sygdommen, men en meget stor del af min familie har været/er ramt af sygdommen og lever hver dag med dennes følger.
Hele cykelkonceptet startede, da min mormor døde af kræft. Hun havde altid fortalt om, hvor meget hun glædede sig til, at jeg skulle være soldat – garder – som min far havde været, og at hun skulle have et stort billede af mig med bjørneskindshuen på. Desværre har jeg astma og kunne desværre ikke komme ind som værnepligtig. Da hun døde, blev min måde at ”ære” hende på – en cykeltur Europa Rundt for at gøre hende stolt – for at give hende et smil på læben ”deroppe i himlen” og samtidig indsamle penge til fordel for kræftforskning
Jeg har i dag et kort over min tur – ruten – samt ”Hvil I Fred” tatoveret på min ryg – min hyldest til min mormor, som betød rigtig rigtig meget for mig – og stadig gør, og det piner mig ofte, at hun aldrig fik lov at opleve at blive oldemor og at møde min dejlige kone.
Min farmor har også haft kræft. Brystkræft og gennemgået et utal af operationer. Hun er en ufattelig stræk kvinde, som jeg beundre utrolig meget. Ikke bare at overleve, men hver gang komme ud med hovedet højt og et kæmpe smil på læben og en smittende glæde og et positivt livssyn – det er noget vi alle kunne tage ved lære af!
Desværre slutter det ikke her. Min morfar er ramt af mave-tarmkræft. Han er heldigvis kommet sig nogenlunde og i dag lever han et normalt liv, alderen taget i betragtning.
Heldigvis har ingen af mine forældre kræft, men jeg tænker, at med den statistik der er i min familie, både på far og mors side, så er der en overvejede sandsynlighed for, at det ikke er et spørgsmål om de bliver ramt, men nærmere hvornår.
Netop fordi jeg selv har cancer så tæt inde på livet, og fordi jeg ved, hvordan det er at stå magtesløs på sidelinjen, så er det en hjertesag for mig at gøre MIT for målet om en cancerfri verden!
Hvor end jeg gerne ville, har jeg ikke økonomien til at donere et stort beløb til forskningen mod kræft. Derfor kører jeg landevejene tynde for at gøre andre opmærksomme på problematikken omkring sygdommen og på den måde indsamle penge til kræftbekæmpelsen.
Hvorfor langdistance-sport?
Jeg startede, som mange andre drenge, med at spille fodbold i en alder af 5 år. Jeg var fra første dag målmand og det forsatte de næste 10 år. Herefter kastede jeg mig over håndbold, hvor jeg var stregspiller. Grunden til at jeg skiftede sport var, at jeg var kørt lidt sur i fodbolden og samtidig gerne ville væk hjemmefra. I fællesskab med mine forældre fandt vi en idrætsefterskole – Ingstrup Musik- og Idrætsefterskole – hvor jeg fik en plads på håndboldlinjen.
En dag, på efterskolen, spillede jeg streetbasket med nogle af de andre elever. Det var i et frikvarter, så det var iført et par Kawasaki sko uden nogen som helst støtte. Uheldigvis vrider jeg helt om, efter et hopskud, så meget at foden drejer 90 grader og vender ud til siden. Et meget ubehageligt syn. Det resulterer i 2 overrevne ledbånd i anklen og en sportsinvalidering. Jeg forsøgte i godt halvandet år at blive ved med at spille håndbold, men endte med at give op, da foden konsekvent hævede, når jeg satte pres på – leddet kunne simpelthen ikke klare de store belastninger, som det blev pålagt.
Efter en længere periode hvor jeg stiftede bekendtskab med forskellige sportsgrene, endte jeg med at kaste kærligheden på cykling – den sport som efterfølgende skulle give mig nogle helt uforglemmelige minder og oplevelser.
Jeg har altid været fascineret af udholdenhedssport, og derfor var det oplagt, at jeg skulle teste, hvor langt det var menneskeligt muligt at cykle. Ved siden af cyklingen er det desuden blevet til Maraton, Ironman, Ultraløb, Århus-København, Melfar24, Spinning24 m.m.
I 2009 besluttede mig for at koncentrere mig om cykelsporten – men udelukkende på de lange distancer. Siden da har jeg, udover adskillige træningskilometer og mindre løb, været af sted på 2 større ture. Jeg har cyklet Europa Rundt (2.600km) og USA På Tværs (5.500km), og efter USA har jeg blot fået endnu mere blod på tanden for at køre disse ekstremdistancer, og derfor blev målet om at slå verdens rekorden for hurtigste tid rundt om Australien hurtig en ide som skulle omdannes til en realitet, og det har så bragt mig til der, hvor jeg står i dag: Midt i processen og håbet om at nå i mål.”
