CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Anmeldelse: From Bicycle to Superbike Anmeldelse: From Bicycle to Superbike
Alle kender den ikoniske Lotus timerekord cykel men få manden bag den, Mike Burrows. En velfortalt selvbiografi om en af vor tids største... Anmeldelse: From Bicycle to Superbike

mikeburrows02

Cyklen til højre er vel nok verdens mest kendte cykel, Chris Boardmans Lotus OL vindercykel fra 1992, mens den til venstre er første prototype af designeren Mike Burrows syv år tidligere. Selv kalder Mike Burrows den for “mine 15 minutters berømmelse.”

Det lå ligesom i kortene at den unge Mike skulle være noget med teknik. Født i slut krigsårene og med en iværksætter fader med hænderne skruet rigtigt på, færdes han i miljøet omkring de nu hedengangne De Havilland flyfabrikker hvor han sugede indtryk og viden til sig. Som så mange andre højt begavede kedede han sig bravt i skolen. i 1958 forlod han skolen uden nogen interesse for det boglige.  Istedet begyndte han at sælge modelfly han selv havde designet. Siden begyndte han at modificere biler og både, ja sågar en bagemaskine og pengesorteringsmaskine til bankverdenen blev det til inden han i  starten af halvfjerserne begyndte at interessere sig for cykler, startende som cykelrytter selvom han langtfra var nogen atletisk type.

 

I 1980 blev verdens første HPV verdensmesterskab afholdt i Brighton og denne cykeltype fangede Mike’s interesse lige fra starten.  Den forener fart, effektivitet og komfort. I hans store designsamling indgår adskellige både liggecykler , trikes og aerodynamiske designs med kåbe.  I takt med at alderen steg og formkurven faldt og det var stadig sværere at følge med på den ordinære cykeltype, har Mike videreudviklet sin aerodynamiske ratracer gennem årene senest med den futuristiske 2014 Ratracer Excession.

En anden lidenskab er transportcykler og dagligdagscykler hvor vi idag kan se masseproducerede cykler med integrerede løsninger som da han opfandt dem, materialemæssigt var langt forud for deres tid.

mikeburrows03

Falsk beskedenhed
Der har altid været tovtrækkeri omkring æren for at være først med det nyeste. Kestel har har i mange år taget æren for at være de første til at producere en Monoque kulfiberramme i 1986, men det var nu Mike med hans 1984 mk.1 Monocoque, der reelt set skal have æren. Mike udviklede gennem årene flere modeller men efterhånden som åerne gik opgav han tanken om denne cykeltypes gennembrud. Indtil en dag Lotus testkører Rudy Thoman som var ivrig amatør cyklist besøgte Mike og så hans værk hænge på væggen. Resten er historie.  Samarbejdet mellem Lotus og Mike Burrows var dog kortvarigt da de havde modstridende interesser.  Nogle år efter hjalp Mike Grame Obree med at designe hans  specielle timerekord cykel der gjorde ham kendt som “The Flying Scotsman”

mikeburrows05

Tiden hos Giant.
I 1993 var Obree’s cykel udstillet på Specialized stand med deres hjulsæt, lige ved siden af Giant’s stand. De taiwanesiske ingeniører fattede interesse og ringede Mike op. I årene efter kom der en mængde spændende produkter fra den taiwanesiske cykelproducent, alle designet af Mike Burrows. Hans første model var Giant MCR, en landevejsracer med Monocoque ramme og kulfiber egerede hjul. Allerede i 1988 havde han “leget” med en Monocoque ramme med slope design, det vi idag kender som compact.  Mike bad Giant sende ham en af deres små mountainbikerammer. Den byggede han om til landevejsracer og Compact Road TCR var født.  Det skal lige nævnes at Giant ikke havde bedt ham om dette projekt, så de skulle lige modnes.  Compact designet er det mest succesfulde design Mike har udviklet.

Tiden hos Giant anser Mike Burrows selv som en god tid, da han havde adgang til materialer og faciliteter han aldrig selv kunne have opnået. I 2000 sluttede samarbejdet. Et af hans seneste projekter var som designer af transmissionssystemet til Guy Martins rekord cykel Daisy i 2014.

Bogen er inddelt i to hovedafsnit. Det første beskriver hans liv fra barndommen til idag mens den  anden halvdel omhandler hans 74 cykler fra den første i 1977 til den foreløbig seneste fra 2015.

From Bicycle to Superbike er en sjov og interessandt fortælling om en ener indenfor cykeldesign, med evner til at gå helt egne veje hvor kreativitet og originalitet altid har været den drivende kræft. Bogen er en fin forsættelse af Mike Burrows første bog om hans principper bag cykeldesign, hvor denne mere er hans fortælling om sit liv med cykler der kommer lidt ind bag ved hvem personen Mike Burrows egentlig er. En fortælling om en usædvanlig mand som skyr publicity og berømmelse, men hvis arbejde og opfindelser har dannet skole mange af nutidens cykler og dele.

mikeburrows04

En slutbemærkning der præcist karakteriserer Mike Burrows er  “That’s a really stupid idea, I know because I tried it.”

Bogen har forord af Chris Boardman og er rigt illustreret med fotos af alle hans cykler. Bogen kan bestilles direkte hos Tony Hadland. Den koster 30 £ inklusiv levering.

Mest betydende opfindelser

  • Monocoque rammen
  • Monostag/gafler
  • Kullfiber eger
  • Compact/Slope frame
  • Inline justerbar kabler

Link

 

CYKELPORTALEN