CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Anmeldelse: Castus Sports Bar Anmeldelse: Castus Sports Bar
Danskerne fylder sig med dyre energibarer. Castus Sports Bar er et billigt dansk produceret alternativ, baseret på dadler og i tre smagsvarianter. ... Anmeldelse: Castus Sports Bar

Castus-Sport-Bar-Collection

Energibarer er noget som virkelig kan dele vandene i to. Dem som mener det er fuldstændig unødvendigt og dem som mener det forbedrer deres præstation og ikke vil leve uden. Uanset om man er for eller imod, kan man ikke komme uden om at en lille fiks pakke i baglommen ulige er nemmere at have med at gøre end et æble eller banan, når den hurtige sult skal stilles.
Har du børn kender du sikkert Castus for deres sjovt indpakkede frugtstænger, som far og mor sikkert også tager en bid af ind imellem.  I et forsøg på at nå længere ud end børnene, til sportsfolket, der ikke helt kan se sig fri for at lade sig forblænde af smart markedsføring og køber sig fattige i udenlandske energibarer med mere eller mindre gennemskuelige ingredienser og som lover en helt masse som sjældent kan dokumenteres i praksis. For at komme in på dette lukrative marked, har Castus i samarbejde med Team Danmark udviklet en ny sportsbar.  Indholdsmæssigt er de det samme som frugtbarene som ungerne guffer i sig, bortset fra nogle nye smagsvarianter og en anderledes indpakning.  Men det gør på ingen måde produktet ringere, da det basalt set hverken lover eller giver sig ud for mere end det er.

Castus Sports Bar kommer i tre smags varianter  og i poser af tre styk som hver indeholder 25 gram.  Prismæssigt har vi set dem i supermarkedet til mellem 10 og 16 kr.

Castus-GranatæbleHindbær

Granatæble & Hindbær
Frugt 94,7% (Dadler 93%, tørrede granatæblekerner 1%, hindbær 0,7%), solsikkeolie 3%, vand, citronsaftkoncentrat 0,5%, æblejuice 0,3%, naturlige aromaer (granatæble, hindbær). En bar med netteovægt 25 gram indeholder.

  • Energi kj/kcal: 330/80
  • Fedt: 0-1 gram
  • Mættede fedtsyrer: 0-1 gram
  • Kulhydrat (sukker): 16 gram
  • Kostfibre: 2 gram
  • Protein: 0-1 gram
  • Salt: 0 gram

Castus-LimeChili

 

Lime & Chili
Frugt 95,5% (Dadler 93%, koncentreret lime2,5%), solsikkeolie 3%, vand, chili 0,5%. En bar med netteovægt 25 gram indeholder.

  • Energi kj/kcal: 320/75
  • Fedt: 0-1 gram
  • Mættede fedtsyrer: 0-1 gram
  • Kulhydrat (sukker): 16 gram
  • Kostfibre: 2 gram
  • Protein: 0-1 gram
  • Salt: 0 gram

Castus-BananKakao

Banan & Kakao
Frugt 88% (Dadler 80%, bananer 8%), kakao 4%, kakaonibs 3%, solsikkeolie 3%, vand, En bar med netteovægt 25 gram indeholder.

  • Energi kj/kcal: 340/80
  • Fedt: 1,5 gram
  • Mættede fedtsyrer: 0-1 gram
  • Kulhydrat (sukker): 16 gram
  • Kostfibre: 2 gram
  • Protein: 0-1 gram
  • Salt: 0 gram

Castus-Sports-Bar--Open
Ligesom sine frugtstænger søskende, rummer hver bar 25 gram der er meget lette at åbne og som ikke fylder meget og let kan ligge i en baglomme.  Konsistens og indholdmæssigt er de også som frugtstængerne. Størstedelen af indholdet er stadig dadler, der er suppleret med anden frugt for at få de nye smagsvarianter.  Lime & Chili har en meget frisk og lidt syrlig smag, som nogle nok vil syntes er lige spids nok, mens Granatæble & Hindbær er meget mere harmonisk. Min favorit er afgjort Banan & Kakao som tager den toppen af daddelsmagen, en smag som nogle nok af og til vil syntes er lige vel meget smagen af jul. Men som sagt smag er forskellig og ingen af de tre falder igennem som decideret dårligt smagende.

Castus-Sport-Bar-Enkeltpak-

Den afgjort største force ved alle tre typer er at de er lette tygge, ligger let i maven og så giver de et naturligt langsomt virkende energiboost. En anden efter min mening mere væsentlig ting er at de smager naturligt og ikke syntetsiek som mange af de dyre energibarer gør. Jeg syntes også det er betryggende at vide hvad man putter i munden og her virker Castus meget oprigtige og ærlige i deres opgivelser. For mig har de været fine til at tager toppen af den værste sult når man er ude og cykle og som en lille ekstra snack er de afgjort også gode. Og så er de ulig bare meget nemmere at have med end en banan eller æble. Nogle vil måske syntes at 25 gram er lige lidt nok, men så spis to eller tre efter behov, velbekomme.

Link

 

CYKELPORTALEN