CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

American Classic lukker men… American Classic lukker men…
Den amerikanske hjulproducent American Classic har efter længere tids vanskeligheder, nu måttet tage konsekvensen og stoppe American Classic lukker men…

Den amerikanske hjulproducent American Classic, har efter længere tids vanskeligheder, nu måttet tage konsekvensen og stoppe sine aktiviteter primært pga af svigtende OEM salg til de store leverandører, som i stadig større grad selv vælger at få lavet deres hjul. Det betyder at produktions faciliteter og lager på Taiwan lukkes.

American Classic blev grundlagt for 35 år siden af  Bill Shook og Ellen Kast og blev hurtigt kendt som en producent af nav, fælge og komplette hjulsæt i aluminium, alt sammen af megen høj kvalitet og helt på forkant med den teknologiske udvikling. Vi har tidligere haft fornøjelsen at teste nogle af deres hjul.

Blandt de største distributører arbejdes der nu på at finde en løsning, så firmaet og dets produkter kan videreføres på en eller anden måde. En talsmand for den største engelske distributør udtaler at man godt var blevet informeret tidligere på ugen, om at en lukning var uundgåelig,  men påpeger samtidig, at man ikke kan drive firma gennem 35 år uden have nogle kvaliteter som er værd at kæmpe for at føre videre i en ny konstellation. Forhåbentlig lykkes det at finde en løsning. Firmaets website er indtil videre online.

Link

 

CYKELPORTALEN