CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Forårstur i gammel Danmarks Land Forårstur i gammel Danmarks Land
Mens svensken kan nyde godt af vores lempelig alkoholpolitik kan dansken nyde godt af deres storslåede natur, med højt til loftet og langt mellem... Forårstur i gammel Danmarks Land

Sverige-2014-02

Det er mere end 350 år siden, at svenskerne erobrerede Skåne, Halland og Blekinge tilbage, og Danmarks tid som stormagt begyndte at rinde ud.  Men mens svenskerne stadig nyder godt af vores lempelige spiritus politik og sejler i fast pendulfart over Øresund, kan naturelskende danskerne tage den anden vej og stadig nyde det helt særlige svenske landskab på den anden side af sundet hvor der kun godt 50 km fra Helsingborg stadig er muligt at opleve lidt af vildmarken med langt til huse og tæt biltrafik.

Det er en kold og blæsende tirsdag morgen i begyndelse af maj, og lysten til at skulle ud og trille på landevejen i godt ni graders varme og overnatte i telt, er ikke ligefrem overvældende. Men længslen efter nye indtryk og en stående aftale om at mødes med de andre Eventyrcyklister i Bromölla om tre dage, får mig ud af fjerene. Normalt er cykeltransport med DSB, ikke min største lidenskab, men idag sætter jeg alligevel pris på det efterhånden temmelig udslidte DSB materiel, der stadig venter på at miraklet skal ske, og at de italienske million tog måske kommer på skinner. Udsigten fra kupeen over Øresund fejler nu ikke noget, trods regn i luften, da toget langsomt triller ind på stationen i Helsingør.

Sverige-2014-03

Gamle cykelminder vælter frem, da jeg stiger ombord på lidt af en institution, de legendariske Sundbusser, som i snart en menneskealder har sejlet frem og tilbage i fast pendulfart. Rart at se at de har overlevet og den altid gode og afslappede stemning får smilet frem.  Prisen er fair og cyklen er gratis. De 20 minutters overfart er lige nok til indtagelse af den obligatoriske ostemad og varm kaffe, mens mågerne tager bad…

Et gammelt oversprog siger at græsset altid er grønnere hos naboen, så naturligvis skinner solen da jeg ankommer til Helsingborg og Sveriges land, hvor GPS´en snart guider mig syd ud af byen forbi resterne af de gamle fæstningsanlæg, hvor gæve svenske soldater i tidernes morgen stod vagt i gevær mod de “djævla dansken”.  Termometeret viser stadig ikke forår, så der skal trampes godt i pedalerne for at holde den indre varme kørende.  Heldigvis er det vestenvind, så det går lystigt derudaf og snart toner den velkendte silhuet af Söderåsen frem i det fjerne.
I Kågeröd er det tid til primitiv frokost, hvor jeg finder ly og varme i venteværelset på jernbanestationen. En opvarmet ventesal, en service som for længst er forsvundet i budget Danmark hvor det kollektive danske folkefærd nu om dage må tage til takke med uopvarmede venteværelser mens marchmusik tordner ud i højtalerne, for at forhindre folk i at slå en streg mens automatdøre konstant går op og i.  Jo flertallet må lide fordi en lille mindretal ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, men i sandhed også lidt af en øjenåbner at komme til et land, hvor man stadig har et menneskeligt syn på begrebet service.

Sverige-2014-05

Efter at have fået varmen og stillet appetitten,  er det atter tid til den blæsende landevej, mens jeg skænker velfærds Sverige en taknemmelig tanke. Snart brydes stilheden dog af hvinende dæk og brølende motorer. Nuvel tænker jeg, vel en af de lokale Emiler, der frustreret er ude og brænde gummi af. Min billærdom fra ungdomsårene, fra før jeg blev klogere, og hvor alt kun drejede sig om benzin, biler og letpåklædte damer toner frem. Ring Knutstorp er Skånes svar på Jylland Ringen hvor folk med benzin i årene kan leve deres drømme ud i sikre rammer fremfor at drøne rundt i forstadkvarterer og skræmme pensionister og børn fra vid og sans.  Efter at have set et par garage tunede bimmere og nogle hylende rallybiler drøne rundt og rundt og rundt, forlader jeg og min trofaste stille tohjulede, den larmende virkelighed, og vender tilbage til roen og naturen, nu på de grusveje som i Sverige er en ren fornøjelse for en cyklist. Idyllen brydes dog kortvarigt af en ordentlig skylle så i al hast må der søges ly ved en lille sø.

Sverige-2014-04

Rostonga
Første pitstop for natten er Rostonga som er den sydlige indgangsport til Söderåsen.  Det er stadig småkoldt og nu regner det mere vedvarende, så hvorfor stå og rode med teltstænger og en våd sovepose på en halvtom campingplads med udsigt til hovedvejen,  når byen byder på det smukkeste gamle vandrehjem holdt i traditionel skånsk byggetil. Vandrehjem i Sverige er heldigvis stadig rigtige vandrehjem, og ikke som i Danmark hoteller med privat parkering og WiFi til ublu priser.  Her betaler jeg 220 Skr for en overnatning i skønne fredelige omgivelser med morgenmad. Til sammenligning koster det over det dobbelte i Danmark uden morgenmad i nogle nybyggede betonkasser uden sjæl. Der er et fint lille køkken hvor den opbligatoriske stormkøkken mad i dagens anledning kan peppes lidt ekstra op. Velbekomme og Godnat.

Sverige-2014-06

Næste dag småregner det stadig da jeg triller videre.  Lidt uden for byen krydser jeg vandreleden, som er et populært stinet specielt for danske vandrere og ikke mindst mountainbikere. Ruten er tydeligt afmærket og der er opsat shelters for hver 10 km. Her kan man overnatte og desuden finder man vand og brænde tæt ved bålpladsen.  Området her er temmelig øde og en del af det unikke Frostavallens naturreservat  hvor også Skånes dyrepark ligger. Her er der rig lejlighed til at se det svenske dyreliv.  Mens jeg cykler inde i de store skovområder bemærker jeg ikke at det faktisk regner ret voldsomt men da jeg når landevejen til Linderød hvor der ifølge kortet skal være en campingplads bliver der for alvor åbnet for de himmelske sluser. I Linderød må jeg spørge om vej til campingpladsen. Det viser sig at være en plads inde i skoven der knap nok er åbnet. Der går et par håndværkere rundt og reparere hytter og toilet faciliteter.  I håb om at regner holder op venter jeg en halv times tid og begynder så småt at fryse. Der må tages en hurtig beslutning, op på cyklen og de sidste 25 km ind til Kristianstad i håb om at finde en bedre logi.
Heldigvis begynder det at klare op og solen titter frem.  Jeg rammer den nedlagte jernbanestrækning det sidste stykke ind mod Kristianstad.  Det er grusvej og med al den regn og ingen skærme er både jeg og cyklen snart smurt ind i mudder fra top til tå. I Tollarp finder jeg en busskur og får gang i stormkøkkenet til en kop kaffe og nudelsuppe, mens cyklist og cykel nødtørftig rengøres.

Sverige-2014-07

Kristianstad
Christian den 4 anlagde Kristianstad i 1614 og den går populært for at være den mest danske by i Sverige. Byen er kendt for den store Trefaldighedskirke som Christian den 4 lod opføre mellem 1618 og 28.  Vejret viser sig nu endelig fra den fine side så jeg beslutter mig for at slå lejr på det smukke Charlottenborg vandrehjem, der er en kombination af campingplads, hytter og traditionel vandrehjem med sovesale.  Stedet ligger i sin egen lille afgrænsede oase af smukke gamle tæer, lige midt i byen omgivet af indfaldsveje industri boligkarrerer og skoler.

Næste morgen stråler solen fra en blå skyfri himmel, og selvom det stadig er lidt køligt giver det nye energi. Mig hurtigt igennem byen som er fint afmærket med tydelig skiltning og gode cykelstier.  Snart er jeg igen ude på landet og befinder mig nu på pilgrimsruten som fører mig forbi mange gamle kirker i dansk byggestil. Jeg har ikke særlig langt til Bromølla hvor jeg skal slå følge med de andre, så jeg tager en afstikker op til det flotte gamle Bäckarkogs Slot som idag er omdannet til kursuscenter og hotel. Den flotte slotspark er dog stadig gratis for alle at gå rundt i.

Sverige-2014-08

Jeg finder en ugernert badebro og slår mig ned og nyder solens stråler og udsigten over Ivösøen. Sidst på eftermiddagen følger jeg smuglerruten langs vandet ind til Bromølla hvor jeg møds med de andre. Vi køber lidt ind og finder campingpladsen.

Sverige-2014-10

Bromølla
Området omkring Bromølla og Sølvesborg er kendt for papirproduktion, hvorfor lugten af til er sødlig af cellulose fra de store papirfabrikker. Vores lille gruppe af yderst beskedne letvægtstelte står i skærende kontrast til det kørende campingfolks overdrevne luksus. De tider hvor campingvognen var et forholdvis simpelt køretøj, er i vore dage erstattet af kampe autocampere og 6 hjulstrukne mega campingvogne, med alt i elektronik og telekommunikation. Jo man skulle jo nødig gå ned på udstyret, der for de flestes vedkommende ikke lader noget tilbage i forhold til det hjemlige parcelhus. Ja ja hver sin lyst, men bestemt ikke noget for mig. Den slags komfort er der rigeligt af derhjemme.  Efter at have gået en runde og kikket på campingvogne slutter vi af nede ved Ivösøen , som denne aften viser sig fra sin smukkeste side.

Sverige-2014-11

Brusende elve og skærgårdsstemning
Næsten morgen tager den samledet flok afsted fra Bromølla og begiver sig nordpå. De mange dages regn der nu endelig er afløst af sol fra en klar himmel, har haft sin effekt på de svenske bøgeskove som stråler om kap i de smukkeste forårsgrønne nuancer. Mellem de grønne træet titter de mange små gårde frem. Det får bandommens minder om den foretrukne godnathistorie, Emil fra Lønneberg, frem. Omkring middagstid når vi Mörrum som er kendt for sin foss af samme navn.  Den løber igennem byen og er et yndet turistmål. Mørumsfossen er kendt for sit fine laksefiskeri. På grund af den megen regn vi har fået de forrige dage er der tryk på vandet der er helt gråt af jord og mudder. Efter en velfortjent frokost med den brølende elv i baggrunden cykler vi til Järnavik med et par svingeærinder undervejs da eventyrcyklistens stedsans spillede ham en puds.  Järnavik er naturmæssigt lidt af en perle, med sine skærgårdsagtige fjorde og klipper.  Der er ikke nogen rigtigt by, men et lille fiskerleje og nogle få huse.  Lige ved havnen ligger også det mest idylliske vandrehjem, men da vejret er godt vælger vi den store campingplads. Cykelfolket er trætte, så stormkøkkenet bliver i cykeltasken og vi indtager aftensmaden på den lille restaurant med udsigt over vandet.

Sverige-2014-13

Væk fra alfavej mod Olofstrøm
Næste dag starter dagen, det første stykke, med  følgeskab af en masse cyklister, alle med gule veste, der er ude på Bräckatrampen, et lokalt cykelløb. Tydeligvis ikke for de toptunede motionister som kun jagter tiden. Nej her er det socialt samvær og kulturelle og naturmæssige oplevelser, der er i højsædet. Alle er glade og ser ud til at hygge sig gevaldigt. Vi følger flokken og tager en lille afstikker forbi deres depot som ligger smukt ved en gammel vandmølle, der ved nærmere øjesyn viser sig at være et helt moderne snedkeri der benytter vandkraften til at drive deres maskiner, men med opdateret teknologi. Spændende projekt.

Sverige-2014-14

Vi forlader flokken og vender cykelstyret vestover mod Olufström.  Vejene er små og snoede, mens de bevæger sig op og ned.  Trætheden i benene og kaffetørsten, begynder at melde sig, og minsandten om der ikke lige rundt om hjørnet ligger Skomager Torvets Cafe, en lille klynge af gårdhuse med terrase, hvor de serverer kaffe og varme vafler.  Mens vi sidder og nyder formiddagssolen bliver idyllen brudt af traktorlarm.  Ikke en´ heller ikke to, men hele otte gamle Ferguson traktorer kommer tøffende op af bakken, slæbende på hver sin lille campingvogn. Det er den lokale traktorklub som er på weekendtur.

Sverige-2014-15

Landskabet ændrer karakter mens vi bevæger os længere og længere ind gennem skoven af små grusveje der med sine endeløse op og nedkørsler, hurtigt giver de eventyrcyklister som er udstyret med en standard gearing problemer. Vi finder en plet på nogle store klipper for at holde frokost og lægge ny strategi som tilgodeser de svageste i flokken. Pausen er dog kort da vi er havnet i myggeland. Efter hjemkomst talte jeg over 60 mygstik på mine cykelben. Vi krydser igen den mægtige Mörrumsfoss, inden vi skifter retning og følger den nye improviserede rute der følger de større veje, for hurtigt og rimelig smertefrit, at nå campingpladsen i Olufström.  Sidst på eftermiddagen når vi igen civilisationen og Volvo’s lastbildivision som beskæftigier størstedelen af byens godt 7.000 indbyggere.   Campingpladsen ligger smukt ned til det store søområde.  Den er næsten fuldt belagt, så vi får henvist en plads for os selv med bord og bænke så vi kan lave mad. Mens de trætte eventyrcyklister med stor appetit spiste, var andre små stikkende væsener travlt optaget med de bare cykelben. Hvem sagde myg, masser af MYG…

Sverige-2014-17

Regnfuld finale
Søndag morgen er det igen overskyet og vejret ser lidt truede ud. Det er tid at trække teltpløkkerne op og sige farvel til det gamle Danmark og begive os mod Kristianstad hvor det er planen at tage Øresundstoget tilbage til København. Vi begiver os sydvest over af den nedlagte jernbane til Näsum.  Efter nogle dage med op og ned er det rart at kunne sætte cyklen lidt på frihjul og trille nedad. Mellem Näsum og Vanga skal vi dog på den igen, et par hundrede  meter op over Vastanaberget.  I Vanga begynder det og regne og vi skynder os sydover langs Ivasøen og Ivø inden vi når Bäckarkogs Slot i øsende regnvejr.  På grund af vejret afkorter vi turen og i stedet for Kristianstad cykler vi ind til Bromölla og taget toget derfra.  Heldigvis er ventesalen opvarmet med guldvarme så de våde eventyrcyklister kan få tørt tøj på og nyde varmen.

Tak til Sverige, mine med cyklister og på snarlig cykelgensyn…

Sverige-2014-16

 

CYKELPORTALEN