CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Test af Tern Eclipse X20 Test af Tern Eclipse X20
Med Eclipse X20 viser Tern Bicycles at en foldecykel til dagligdagsbrug hverken behøver at være tung eller langsom. Test af Tern Eclipse X20

Eclipse02

På sidste års Eurobike kunne Tern Bicycles præsentere en foldecykel i den lette og sportslige ende. Den blev sammen med lavindstigningsmodellen Swoop premieret med en Eurobike Award i kategorien dagligdagscykler.  To vidt forskellige cykler men som begge har det til fælles at de kan sammenfoldes.  Vi har kikket nærmere på hvad Tern selv kalder deres Pirate Ninja.  Den er let og hurtig nok til at indlede et angreb på en intetanende racercyklist og vil snigende og ubemærket kunne tages med i toget indpakket og sammenfoldet. Den er smidig og glat som en ninja og med sit store gear område og lynhurtige Kinetix Pro hjul,  vækker den pirat agtig opmærksomhed.  Tern primære mål er først og fremmest at udvikler og producere foldecykler til daglig brug og som kører ordentligt og har lang holdbarhed.  Derfor har de klogeligt også valgt at holde sig fra de helt små hjul.  Deres Link, Verge og Swoop serie har 20″ hjul mens Eclipse har 24″ hjul.  Det betyder at den sammenfoldet bliver en smule større men til gengæld kører og opleves som en helt almindelige cykel.
Med Eclipse X20 har Tern bevæget sig over i det sportslige segment med topkomponenter, lav vægt og tynde dæk.

Eclipse03

Tern har nogle trumfkort i baghånden når det drejers sig om at konstruere en tilstrækkelig stiv og fleksfri ramme der samtidig kan  sammenfoldes.  Hydroformede rørsæt i aluminium gør det muligt at udforme aluminium i tykkelser og udformninger som vi hidtil kun har set indenfor kulfiber. Specielt racercykler i den mere overkommelig prisklasse har draget fordel af denne nye teknologi, men nu er turen så også kommet til helt almindelige cykler.

OLC Joint
OLC Joint sammenføjningen er den nye reference indenfor ramme teknologi til foldecykler og bygger på to nye patenter.
Ved at gøre hængslet bredere og flytte svingfladerne uden for centralaksen fordobles dens styrke og stivhed.  En forskel der tydligt mærkes første gang man sætter sig på cyklen.  Hver eneste OCL sammenføjning er testet op mod EN sikkerhedstandarden med mindst 50 % større margen.  Der benyttes NorGlide kuglelejer. og de to anlægsflader låses når cyklen er samlet for øget vridningsstivhed. Håndtaget har store runde flader som ligger godt i hånden og er let at betjene. AutoLock Teknologi der ved luk af grebet låses automatisk giver ekstra sikkerhed. Patenteret teknologi gør at grebet sidder flat mod sammenføjningen og beskytter rammen under transport. OCL sammenføjningen er servicevenlig med udskiftlige dele. Lejerne kan skiftes på fem minutter. Med tolerancer på kun 50 microns sikres en perfekt pasform der  forhindrer at hængslet går løs og rasler. Kuldebehandlede rustfri ståldele sikrer lang levetid og høj pålidelighed under daglig brug.

Double Truss
Nogle foldecykler har et ry for at have fleksible rammer.  Alle Terns rammer har patenteret DoubleTruss teknologi der opdeler den bagerste del af rammen i et tre dimesionalt samlingspunkt, der  har meget større modstand mod vridende kræfter. Ud over øget stivhed givet det også en bedre kraftoverførsel til baghjulet ved pedal antrit.

Tekniske data

  • Ramme: Eclipse hydroformet 7005 Al med OLC Joint og Double Truss
  • Forgaffel: Aero 6061T6 aluminium
  • For gear: SRAM Rival
  • Baggear: SRAM Force
  • Kasette: SRAM 10 speed 11-32
  • Gearvælger: SRAM SL700
  • Krankbox: FSA Mega EVO
  • Kæde: KMC X10L
  • Kranksæt: FSA Crossarmer 50/34
  • Bremser: Kinetix Pro
  • Bremsegreb: Avid Speed Dial 7
  • Hjul:Kinetix Pro 24″
  • Dæk: Schwalbe Kojak
  • Saddel: Kore Road Performance
  • Frempind: Syntace Statis
  • Kabler: Jagwire og LiveWire 8.0, sealed alloy ferrules, DuPont L3 lubricant
  • Pedaler: MKS EZY QR
  • Vægt: 10.7 kg
  • Størrelse: One size som passer til højder mellem 148 og 195 cm  og vægt op til  115 kg
  • Størrelse sammenfoldet: 42 x 89 x 76 cm
  • Vejl. udsalgspris kr. 14.199,-

Eclipse06

Afprøvning
Eclipse kommer sammen foldet og er efter godt 20 sekeunder klar til brug.  Det første man bemærker er stivheden på ramme og frempind. Her er absolut ingen slinger i valsen og hvis man ikke lige kunne se det ville man aldrig dømme cyklen som en foldecykel.  Der er ingen tvivl om at den øgede indsat omkring folde og svejsepunkter giver en cykeloplevelse som står mål med de bedste cykler på markedet.

Foldesekvensen er som foldecykler flest.
1. Først sænkes sadlen.
2. Herefter åbnes det store foldebeslag på rammen.  Håndtaget er ekstra stort så det er en smal sag.
3. Cyklen foldes sammen på midten og holdes fast af de to magnetbeslag.
4.  Til slut åbnes frempinden og lægges ned. Den fastgøres med en lille gummistrap.  Hele sekvensen tager med lidt øvelse omkring 10-15 sekunder.  En god sikkerhedsdetajle er de små fjederlåse på grebene til beslagene der gør at man altid er sikker på at rammen er låst.
I forhold til de mindre modller fylder cyklen en smule mere i højden og længden mens bredden er den samme. Det opvejes så til gengæld af de meget bedre køregenskaber og den lave vægt.
Som på de andre Tern modeller er magnetbeslagene ikke kraftige nok til at holde cyklen sammen. De går let op når cyklen skal bæres. Dette kunne klares ved at supplere med endnu en gummirem som den som fastholder styret.
Da Tern kun operer med en rammestørrelse er det en stor behagelighed at Syntace fremoinden kan justeres i højden.  I forhold til sine mindre søskende med 20″ hjul er Eclipse X20 væsentlig mere sporstabil og rolig i sin opførsel. Der er ikke antydningen af flex hverken i ramme eller styr/frempind.  Komponentvalget er kvalitetsmæssigt i den høje ende lagt an på en sportslig kørsel. Schwalpe Kojak dækkene er en sand vinder til netop denne type cykel.

 

Eclipse05

Eneste minus er at den leveres uden skærme men der er gjort plads til dem.  Det afviger fra Tern filosofi om at være en daglifdagscykel leverandør

Konklusion
Ordet foldecykel er simpelthen ikke et fint nok superlativ for Eclipse X20. Der meget mere tale om en velkonstrueret og bygget sporty kompakt dagligdagscykel som i tilgift kan sammenfoldes.  Den kører og opfører sig som en almindelig sportscykel, og giver i tilgift den funfactor med i købet alt for mange dagligdagscykler mangler.  Cyklen er svær at sætte i bås hvad der sikkert vil gøre den endnu mere atraktiv for mange. Den ultimative urbane foldekøremaskine for legesyge piger og drenge.

Link

CYKELPORTALEN