CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Göran Kropp omkom ved en tragisk klatreulykke i 2002. Men for mig står han som udføreren af en af nyere tids største bedrifter. ...

 

En eventyrers vej mod toppen af Mount Everest”

Göran Kropp omkom ved en tragisk klatreulykke i 2002. Men for mig står han som udføreren af en af nyere tids største bedrifter.  Nemlig hans bestigning af Mont Everest. Det store i denne bedrift, er måden han gjorde det på.

I en tid hvor der nærmest er gået inflation i eventyrrejser, og hvor stort set alle kan komme hvorhen de ønsker, valgte Göran den meget konsekvente vej, at ville gøre det hele selv uden hjælp, og hele vejen.

Med 80 kg baggage på cykel og anhænger, begav han sig fra Sverige ud på den 11.408 km lange cykeltur mod Nepal. Herefter begyndte han i  flere etaper at transporterede sit gear frem på ryggen til foden af det 8848 meter høje Mt. Everst. Efter et par ugers restitution besteg han Everst uden ilt
For ligesom at afslutte bedriften med maner, vendte han cyklen, og cyklede hjem igen.

8000+ er hans historie om turen, og efter at have læst den, har man fået indtrykket af en mand – ikke alene med en enorm vilje og drivkraft – men også et menneske med en kritisk og nuanceret holdning til hele det cirkus som er omkring bestigningen af Mt. Everest og de andre toppe over 8000 meter, og som han ikke ønsker at være en del af.

Bogen er ikke en kronologisk fortælling om turen – men springer meget – med fortællinger fra andre klatreture og de tragiske hændelser omkring Everest.

Sproget er let fordøjeligt og uden den heroiske tone man ofte finder i andre bøger om emnet. Endelig er bogen krydret med nogle meget flotte fotos.

Absolut anbefalesværdig læsning for eventyrcyklisten.

Bogen er set til 229,- hos boghandlere.

Del denne artikel...Share on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterShare on FacebookEmail this to someone

CYKELPORTALEN