Arkiv for august, 2009

EUROBIKE 2009

Cyklen er pakket og vi er på vej mod Demoday og Eurobike, for at samle indtryk og nyheder fra klodens største cykeludstilling. Vi kan allerede nu love spændende first hand test af cykler fra Giant, BMC og Cannondale og Dahon, så stay tuned for more news…

TEST: Selle Italia SLR

Vi har testet to sadler fra Selle Italia i deres SLR serie.
SLR Kit Carbonia Flow, som først og fremmest er tænkt til landevej og SLR XC til kørsel i skoven på mountainbiken.

Er de værd at sidde på ? Læs vores dom

TEST: Sugoi HydroLite

Ofte har man som cyklist brug for en let og kompakt overtræksjakke til at tage den værste vind på en kold forårsdag, en nedkørsel eller en let regnbyge.

Sugoi HydroLite er et godt bud på sådan en jakke.

Storck Raddar

Storck Bicycle er jo mest kendt for deres State of The art racerrammer, men nu kaster Markus Storck sig også over elcykelmarkedet. Hvilket forøvrigt stemmer helt overens med hvad han oplyste os sidste år i et interview vi tidligere har bragt.

RADDAR hedder den nye cykel som er en Trekking, multiroad og Mulitask cykel som kommer både i en Pedelec- og E-Bike-Variant. Motoren er egen udvikling som er kendetegnende ved høj ydelse, støjsvaghed og stor rækkevidde.

En anden spændende nyhed er den nye enkeltstartscykel Aero2 som er en videreudvikling af Aero1 med integrerede bremser og individuel indstilling af saddelrørsvinklingen.

Nyt er også en fuldaffjedret MTB i kulfiber Adrenalin 1.7 med helt ny bagaffjedring.

Meget mere i vores Eurobike rapport om en uges tid.

BMC

BMC bliver nu repræsenteret i Danmark og Sverige igennem hollandske Veltec.

Team machine er den nye kommende top landevejsmodel.

Rammen er den optimale balnding mellem stivhed og komfort ved brug af 1K carbon på udvalgte steder af kæde og skråstag. En 55 cm ramme kommer til at veje 882 g.

BMC benytter deres egen TCC Tuned Compliance Concept som betyder at rammen er optimeret mht til komfort og stivhed på udvalgte steder. Bl.a er visse ar rørene gjort mindre i diameter for at få en kontrolleret flexsibilitet. Der benyttes også modsatrettet kulfiberlag. En af specialiteterne ved BMC har altid været det særligt udformede område omkring saddelpinden. Integrated Skeleton Concept. Ved at udforme saddelbespændingen på en særlig måde har man undgået at saddelpinden og området omkring kan ødelægges ved overspænding

Alle størrelser rammer er individule konstruret for at fordele kræfterne ens mellem de enkelte rørsæt.

BMC benytter en 30mm aluminiums krankboks som er integeret i rammen uden lejeholdere. dette sparer vægt.

The Italian Job



CYCLEFILM producerer cykel DVD’er, dokumentarfil, og kommercielle cykelproduktioner.
I alt mere end 500 timers cykling findes i deres omfattende program.


De har specialiseret sig i at producere cykel sports film fra alle de kendte cykelsportsklassikere i Europa og det er de gode til. Vi har tidligere kikket på film fra cykelsporstruter i Frankrig og Spanien. Denne gang er turen kommet til støvlelandet Italien.

The Italian Job er produceret i samarbejde med iturudbyderen La Fuga som laver guidede cykelture og træningscamps i Italien.

GRAN FONDO RECONNAISSANCE WITH LA FUGA
Undertitlen The Italian Job minder en om de hæsblæsende biljagter i Roms gader i spillefilman af samme navn. Men den er nu også yderst velvagt her, da vi bliver guidet igennem 6 af de mest spændende cykelsportsruter Italien har at byde på.

DVD sæt 1: L’EROICA & NOVE COLLI

Den første tur beskriver den berømte ‘strada bianche’ og L’Eroica Cicloturistica som ligger i midten af det smukke og idylliske Toscana. Ruten er en slags italiensk udgave af de belgiske forårsklassikere. Den byder på hele 15 afsnit med grusvej som er spredt  over hele den 205 km lange rute.
Selvom landskabet er bjergtagende er ruten hård. Cykler du den igennem på engang  giver det over 3800 højdemeter i benene, så man har gjort sig fortjent en glas lokalt rødvin bagefter. Musik og billeder går op i en højere enhed i denne film.

Den anden tur er en af italiens mest populære cykelløb  Gran Fondo, the Nove Colli.
Ruten starter i turistfælden og badebyen  Cesenatico.  Selvom det højeste pas kun er 791 meter , skal du over 9 af slagsen, så det er bestem ikke nogen søndagstur.
Flotte billeder og god info men ledsagemusikken er lidt irriterende og for hårdt pumpet efter min smag.

DVD sæt 2: MARCO PANTANI & GIRO DI LOMBARDIA

På den tredie tur er vi på Marco Pantanis hjemmebane, og skal op over italiensk stejleste og mest berygtede stigning. Mortirollo er 12km lang og med en gennemsnitlig stigning på 10.5%. Undervejs kan man gøre holdt ved mindesmærket over Pantani. Her er stigningen næsten 18 %. Det er tydeligt at testkøreren har alvorlige problemer med sin 25 krans bagpå. Lance Armstrong har udtalt at netop denne stigning er den strappeste der findes fordi der ikke er nogen mulighed for pauser undervejs. Ruten er 172 km lang og 1900 højdemeter. Flotte billeder som understøtter rutens beskaffenhed på bedste vis og god underlægningsmusik.




Den fjerde tur foregår langs den fasionable Como sø og følger ruten fra de klassiske  Giro di Lombardia Gran Fondo. Ruten er 143km lang og på 1900 højdemeter. En fantastisk flot film med nogle flotte views ud over søen. Desuden et besøg ved den berømte kirke og cykelmuseum på toppen af Madonna del Ghisallo.
Ligesom Toscana ruten er denne sekvens forbilledlig optaget og med god underlægningsmusik.

DVD sæt 3:PINARELLO & CAMPAGNOLO (SPORTFUL)



Den femte tur er Gran Fondo Pinarello.  her cykler du i slipvinden fra Miguel Indurain og Michele Bartoli mens du drøejer ned mod Treviso ikke langt fra Venedig, Mange flotte passager på den imponerende vej som slynger sig ind og ud af de mange tuneller.  Slut dagen af med en glas lokalt Prosecco.



Den sidste etape er en rigtig klassiker GF Campagnolo (populært Sportlful) som går op og ned igennem de imponerende Dolomitter. Det var her at Tulio Campagnolo opfandt hurtigbespændet på den skæbnesvangre dag på Croce d’Aune.  Med  215 km og mer end 5000 højdemeter er den en sand mester at afslutte det italienske job med.. Imponerende billeder og flot underlægningsmusik.

Mine favoritter er blandt dette DVD sæt er  L’Eroica Cicloturistica i Toscana. Marco Pantani og CF Campagnolo og Como søen som en behagelig og smuk outsiter.

Konklusion.
The Italian Job er et imponerende DVD sæt som får en til selv  at cykle de steder. Etaperne er lange og bestemt kun for erfarne og meget øvede cyklister, men man kan jo tage dem i mindre bidder. Der er masser af god baggrundsinformation, kort og højdeprofiler og testkørerne man følger, kommer med masser af gode tips.

Vi giver sættet ud af fem cyklister.

Priser.
De tre DVD sæt  koster  51,99 £ inkl. forsendelse
De kan også købes hver for sig for 21,99 £.

Link.
Cyclefilm

TEST: Cykellys fra Sigma Sport

Sommeren er ved at gå på hæld og det bliver langsomt mørkere. Det er derfor tid til at begynde at køre med cykellys igen.

Vi har testet tre forskllige typer lygter fra tyske Sigma Sport, som alle er gode bud på cykellys til forskllige behov og pengepung.

Kulfiberpleje

Kulfiber som materiale til bygning af cykelstel og komponenter er
nærmest eksploderet de seneste år.  Men kulfiber kræver speciel pleje.  Vi har
sammenfattet lidt gode råd. 

Fedt
Kulfiber specifikt fedt, er tilgængelig fra de fleste gode cykel
butikker og du vil endda opleve, at nogle af mærkevare producenterne leverer en lille pose med deres produkter. Kulfiber mod kulfiber kræver
fedt, masser af fedt. Undlader at gøre dette er der stor sandsynlighed
for at de to dele med tiden vil binde så stærkt sammen at du ikke kan
få dem fra hinanden uden at ødelægge dem.
HUSK det skal være det
særlige kulfiberfedt. Denne type fedt er udviklet specielt til saddelpinde, styr og frempinde
af kulfiber. Da kulfiber mod kulfiber har meget lav friktion,  indeholder denne type fedt derfor ganske små gummikugler eller små fibre, som
skaber friktion, og dermed forhindrer saddelpinden i af glide ned i
rammen, eller at styret sidder løst i frempinden.

Tacx laver en speciel kulfiberfedt som er tilgængelig i Danmark

Fastspændings moment
Kulfiber er som materiale porøst og knuses ganske let, hvis du over-strammer ved tilspænding. For at undgå dette foreslår jeg, du køber en momentnøgle og altid følger de
anvisninger om, tilspændingdmomentet. Ofte står det angivet direkte på komponenten.

En fast momentnøgle med med udskiftlige bits er den billigste løsning.

Renlighed

Hold alle dine kulstofdele rene. Det ser pænere ud og holder
længere. Brug ikke stærke opløsningsmidler til at rense dem, da dette
vil ætse lakken eller i værste fald den harpiks, der holder fibrene
sammen.  Brug en blød børste eller en svamp og en mild sæbe. Tag særlige
forholdsregler, når du fjerner gammelt lim fra lukkede ringe på kulfiberhjul. Organiske opløsninsgmidler er forbudt her da de opløser fibrene.

Ligesom stel i metal er det en god ide at polere dit stel med en  voks f.eks en af de mange der kan købes til biler. Dette vil holde det skinnende og også forhindre solen i at falme rammen. der findes særlige kulfiber plejemidler til rengøring og polering men de er ikke strengt nødvendige og koster ofte væsentligt mere end bilplejemidlerne. 

Specialdele

Bruger du kulfiberhjul og vel af mærke dem af slagsen med fælge i kulfiber skal du altid bruge specielle kulfiber bremseklodser. Almindelige bremseklodser skaber for megen varme og slider fælgen alt for hurtigt.

På dette styr står til spændingsmomentet direkte på styret.  8Nm.

Kontrol.
Det er en god ide en gang om måneden at kontrollere cykel og dele grundigt. Læg mærke til ændringer og lyt efter underlige lyde når du cykler. Det er ofte tegn på at noget er ved at gå galt.

Pinhead Components

Pinhead Components har nogle interessandte løsninger på et kendt problem, nemlig tyveri.

Firmaet tilbyder 6 forskellige løsninger, alle opbygget omkring en speciel nøgle som benyttes til at løsne de enkelte komponenter med som er:

- Stikaksler
- Saddelbespænd
-Styrfitting
- Lås

Weldtite Dirtwash



Weldtite er et engelsk fima som har specialiseret sig i forskellige olie og rengøringsprodukter primært til cykler. Firmaet gør et stort nummer ud af, at alle deres produkter er miljøvenlige og biologisk nedbrydelige.

Weldtite Dirtwash er en lille kæderensemaskine som gør livet lidt lettere for det svineri det ofte er at skulle rense sin kæde.  Det er kæden som driver de 4 børster frem via en sindrigt tandhjulssystem.





Afprøvning.
Ibrugtagningen er nem at gå til, og er man i tvivl er der en fin visuel guide på bagsiden af pakken. 
Først åbnes kæderenseren ved at dreje det lille håndtag ned. Kæden lægges i og låget sattes på igen og låses ved at dreje håndtaget op igen. Låsearmen placeres bag bagskifterarmen.   Nu hældes den medfølgende citrus basserede rensevæske i det lille hul øverst.  Der skal ca. 20 ml i beholderen til en rensning.





Nu trykkes på den røde knap og væsken løber ned i rensebeholderen.  Fordelen er at du helt selv kan styre hvor megen væske der skal bruges. Det evt overskydende hældes tilbage i flasken.
Kæden køres nu igennem ved at dreje pedalerne i fremadgående retning.
Hvor længe afhænger af hvor beskidt kæden er.  Men allerede efter et par omgange kan man se at kæden bliver renere og væsken i bunden af karret bliver beskidt.
Selv anbefaler Weldtite at man kører meget beskidte kæder igennem med to hold rensevæske.
Efter brug adskilles maskinen og den beskidte væske hældes fra.
Dirtwash fungerer tilfredstillende og man slipper for det svineri det ofte er at skulle rengøre sin kæde på traditionel vis.
Min erfaring viste at den er bedst til lettere beskidte landevejskæder, mens totalt indsmurte cross og mtb kæder er for stor en mundfuld.  Her skal du selv igang med at fjerne det værste snavs først.
Husk at kæden atter skal smøres efter rensningen, da kæden ellers udtørrer. Man kan købe ekstra rensevæske når det medfølgende er opbrugt.
Hele kæderenseren kan adskilles til atomer når den skal have en grundig rengøring efter en del brug. (typisk efter 10-20 gange)



Konklusion.
Weldtite Dirtwash er en fiks lille maskine som vil kunne spare en for besværet og svineriet forudsat at ens kæde ikke er al for beskidt.




Pris. kr. 249,-

Dirtwash får både for funktion og pris.

Links.
Weldtite
Intercycle