Arkiv for juni, 2009

SRAM SELECT

Hvad SRAM først lancerede som en begrænset serie forsætter nu 2010 ud.

SRAM XO mountainbikeserien kan fås i hele 6 forskellige farver, så den kræsne cykllist kan sætte sit helt individuelle præg på sin mountainbike.

Politikkens Store Cykelbog

Heino Døyaard er om nogen cykelteknikkens Grand Old Man, og Politikkens Store Cykelbog har for undertegnede igennen en årerække været den danske cykel bibel nr.1

Politikens Store Cykelbog er et informationsrigt opslagsværk, der henvender sig til alle typer cyklister, uanset niveau.
Bogen er opdelt i to hovedafsnit.
Første del giver en bred indføring i cyklingen som motion og sport, mens bogens anden del går i dybden med cyklens teknik, vedligeholdelse og reparation.

Hvem er Heino Dygaard.
Heino Døygaard er født i 1936. Han er uddannet i ØK, og blev siden skolelærer og chefredaktør for ”Historie og Samtid”. Han har endvidere været Teknikredaktør ved Danmarks Cycle Unions organ ”Cycling” og dommer ved Shimanos årlige European Bicycle Design contest. Han er optaget i ”Who is Who in the World.” Han har gennem de seneste 20 år hovedsaglig virket som forfatter, rejsejournalist og fotograf. Har udgivet mere end 60 bøger, især indenfor historie-, rejser-, og cykling. Blev tildelt Dansk Historielærerforenings lærebogspris og i 1996 Dansk Forfatterforenings fagbogspris.


Konklusion.
Er man nybegynder indenfor cykelteknikkens verden er denne bog svær at kommme uden om. Men desværre er tiden ved ved at løbe fra dette digre opslagsværk. Udviklingen på cykelområdet går stærkt og bogen bærer tydeligt præg af at forfatteren ikke længere er en aktiv cyklist og helt har fingeren på pulsen om hvad der rører sig.
Langt de fleste artikler er lettere omskrivninger af de oprindelige artikler fra første udgave, som er mere end 20 år gamle. De er simpelthen ikke aktuelle mere og flere steder direkte fejlagtige. Helt galt går det med geartabellerne som slet ikke er ajourførte med de nyeste 9 og 10 speed systemer. Desuden nævnes alternativerne til de to store Shimano og Campagnolo stort set ikke. Også på billedsiden lever den ikke op til den standard vi er vant til fra andre udenlandske cykel bøger.
Poltikens Store Cykelbog har igennem en menneskealder været cykelbiblen, men tidens tand er ved at indhente den.  I mine øjne trænger den til en gevaldig overhaling med nye og flere forfattere på banen. Cykelverdenen og ikke mindst teknikken er så omfattende idag at der burde være et team af specialister tilknyttet et sådant bogværk. 

Pris 248,-

Link til Politikkens Forlag

TEST: Flinger SW-PS1R

På min rundgang i den Tawaniske hal på sidste års Eurobike, fik jeg pludselig stukket en lille pose i hånden af en yndig og smilende tawanisk kvinde.

Hvad var nu det ?

Se verden har set foldeknive, foldestole og foldecykler, og nu giver Flinger os så foldeskærmen :o )

Læs vores lille minitest

8000 +


En eventyrers vej mod toppen af Mount Everest”

Göran Kropp omkom ved en tragisk klatreulykke i 2002. Men for mig står han som udføreren af en af nyere tids største bedrifter.  Nemlig hans bestigning af Mont Everest. Det store i denne bedrift, er måden han gjorde det på.

I en tid hvor der nærmest er gået inflation i eventyrrejser, og hvor stort set alle kan komme hvorhen de ønsker, valgte Göran den meget konsekvente vej, at ville gøre det hele selv uden hjælp, og hele vejen.

Med 80 kg baggage på cykel og anhænger, begav han sig fra Sverige ud på den 11.408 km lange cykeltur mod Nepal. Herefter begyndte han i  flere etaper at transporterede sit gear frem på ryggen til foden af det 8848 meter høje Mt. Everst. Efter et par ugers restitution besteg han Everst uden ilt
For ligesom at afslutte bedriften med maner, vendte han cyklen, og cyklede hjem igen.

8000+ er hans historie om turen, og efter at have læst den, har man fået indtrykket af en mand – ikke alene med en enorm vilje og drivkraft – men også et menneske med en kritisk og nuanceret holdning til hele det cirkus som er omkring bestigningen af Mt. Everest og de andre toppe over 8000 meter, og som han ikke ønsker at være en del af.

Bogen er ikke en kronologisk fortælling om turen – men springer meget – med fortællinger fra andre klatreture og de tragiske hændelser omkring Everest.

Sproget er let fordøjeligt og uden den heroiske tone man ofte finder i andre bøger om emnet. Endelig er bogen krydret med nogle meget flotte fotos.

Absolut anbefalesværdig læsning for eventyrcyklisten.

Bogen er set til 229,- hos boghandlere.

Stik Nord


Stik Nord beskriver Lars’s store interesse, gennem årene, nemlig langturscykling. Siden 1980 har turcyklingen bragt ham til fjerne egne.  Lars har på disse ture fået mere end 135.000 km. i benene. 

Han har ofte været tæt på “Den yderste grænse” hvilket har gjort ham populær i flere  dokumentar programmer, både i radio og tv. 
“Go’ Morgen, Danmark”, landsdækkende aviser og ugeblade har dækket hans usædvanlige ture.  Herudover holder Lars også foredrag og viser billeder fra turene. Endelig er Lars  hædret ved at blive medlem af “Travellers Club, Oslo”. 

For nogle år siden var Lars ude for en tragisk ulykke som kostede ham noget af hans ene ben. Dette har dog ikke afholdt ham fra at fortsætte, selvom det naturligvis giver nogle begræsninger. 

Stik Nord er hans beretning om en cykeltur fra Ildlandet Kap Hjort i Sydamerika til Alaska i Nordamerika.



En så lang tur satte selvfølgelig sit præg på langturscyklisten. Hvis du kikker godt på de to billeder kan man godt se at Lars er blevet godt 10 kg lettere på det nederste. 


Der skal ikke herske tvivl om at jeg syntes Lars Nielsens 20.000 km lange cykeltur alene fra spidsen af Sydamerika til Alaske i Nordamerika er en imponerende præstation.

Bogen er en god guide til hvad der kan vente en af problemer på en så lang tur, bla. en voldsomt maveonde som næsten satte en stopper for turen.  Bogen er rigt illustreret og har mange fine tips og triks for langturscyklisten. Desværrre liden hans bog for meget under at være en kronologisk dagbogsfortælling.
Der er mange gode tiltag i bogen, men de forsvinder desværrre i mængden da forfatteren stræber efter at få alt med.  Det gør at man alllerede efter et par kapitler har svært ved at blive ved med at holde interessen. Fortælle formen er lidt monoton og enslydende og ikke mindst, den mangler den ægte begejstring som skal til for at holde læseren fangen.  En evt. 2. udgave ville have gavn af en rigtig tekstforfatter redigerede i den.  I dens nuværende form er deværre kun for hardcore cykelrejse entuiaster.  

Læs og se mere om Lars Nielsen på Longrider

TEST: Trelock FC 845

Tyske Trelock mener ikke nødvendigvis at en cykelcomputer altid skal være kantet. Med deres nye serie af funktionelle og letbetjente cykelcomputere, går lidt mod strømmen.

Deres modeller er runde og store, hvilket gør betjening og aflæsning til en leg.

Vi har prøvekørt en af deres mange modeller FC 845 som har alle de funktioner hjertet kan begære plus et par ekstra af slagsen.

Giro & Bell

Giro og Bell hører til blandt de mest betydende leverandører af cykelhjelme.
Bell blev stiftet tilbage i 1954 og har et kæmpe program i hjelme.  Giro blev grundlagt i 1985. 



Giro Stylus.
Eventyret om Giro starter i 1985 i en garage hvor grundlæggeren Jim Gentes tilbragte mange søvnløse nætter i et forsøg på at skabe datidens ultimative hjelm. Helt alene var han dog ikke. Et par venner fra NASA hjalp ham med at skabe formen så den selv med store udluftningshuller, kunne blive godkendt efter de strengeste krav. Resultatet var Prolight™ hjelmen som var den letteste og mest luftige hjelm på markedet. Efter et par år blev forretningen  udvidet til også at omfatte naboens garage.




Stylus hovedjustering er noget mere legent end Bells men fungerer ikke helt så godt i praksis.


Giro Stylus er en flot og kompakt cykelhjelm, som passer godt til personer med et lille hoved, f.eks kvindelige cyklister og ungdomsryttere. 
Cykelhjelmen har god ventilation, og et acu dial fir 2 system, som kan justeren med kun en hånd. Det holder nu ikke i praksis. Hjelmen er let  260g og fås foruden den testede blå farve også i rød.
En smart lille detajle er at der medfølger en lille label hvor man kan skrive sit navn og adreses samt andre vigtige oplysninger. Dette kan være nyttig hvis man styrter og mister bevistheden.



Remmene er lette at justere med den lille snaplås. Der medfølger løse puder i forsklellige bredder. disse sættes fast ved hjælp af Velco 

Bell Variant.
Bell startede i Los Angeles som en lille forretning der solgte reservedele til biler. Siden hen har Bell udviklet sig til en af de førende producenter af sikkerhedsudstyr til bil-, motorcykel- og cykelløb.



I 1975 introducerer firmaet Bell Biker, som er den første deciderede cykelhjelm på markedet fremstillet i EPS (polysteren skum). Denne hjelm, dannede skole for de sikkerhedsstandarder, efterfølgende cykelhjelme bliver målt efter.  I 1983 kommer  Bell V1 Pro som er den første hjelm specielt udviklet til cykelløb. Bell var de første som benyttede sig af In-Mold teknologien, hvor skallen svejses til inderhjelmen. Dette gør hjelmen langt stærkere og holdbar. En teknologi som nu bruges på alle high-end hjelme.


I 1999 træder ”Consumer Product Safety Commiccion (CPSC)” loven i kraft i USA. Denne lov sætter de strengeste sikkerheds krav til hjelme nogensinde. Bell er den første hjelmproducent som bliver godkendt og viser sig endnu engang som en af de førende indenfor sikkerhed.


I forbindelse med forbedring af sikkerhed ødelægger Bell hvert år 16.000 hjelme i deres laboratorier. Hjelmene påsættes elektroder, for derefter at bliver påvirket af slag og stød som simulerer styrt/fald fra cyklen. Derved kan man måle, hvordan trykket fra slaget fordeles og Bell kan se, hvordan de skal forstærke hjelmene yderligere. Alle Bell hjelmene lever op til de strengeste amerikanske og europæiske sikkerhedskrav.




Bell justeringssystem er ikke så pænt som Giro, men til gengæld fungerer det rigtig godt.
Det er nok kun at benytte en hånd for at dreje på hjulet.  


Bell Variant har det såkalte nye skaterlook, og samtidig bevarer den gode ventilation. in-mold skal, svedabsorberende indlæg. Den fås kun i en farve nemlig mat Sort.
Varient er en allround hjelm til mountainbiking. Den har rigelig med ventilatioshuller og justeringsmuliheder så man kan sætte den optimalt. Hjelmem er mere rund i formen forhvor den passer på langt de flestehoveder.
Vægt 320 g



Variant har en aftagelig skygge.  Ligesom Giro medfølger der også løse puder til justering af hovedet.

Konklusion.
Ingen af disse to hjelme har nogen diciderede svagheder. Giro hjelmem er bedst egnet til små hoveder og til landvejskørsel, mens Bell hjelmem er mere alround pga af sin runde facon og aftagelige visir.  Vægtmæssigt er Giro den letteste men i praksis mærker man ikke nogen markent forskel på de to hjelme. Bell har det bedste og letteste justeringsystem.




Begge hjelmes remjustering ligner hinanden til forveksling. 


Priser: 
Giro Stylus 649,-
Bell Variant  749,-


Karaterer.

Bell giver vi   for funktion og  for pris.

Giro giver vi  for funktion og  for pris.

Links
Bell Helmets
Giro


Easy Split


Det hører til sjældenhederne at falde  over nogle produkter, hvor den første tanke er “Hvorfor har ingen dog fundet på det før”.  Easy Split er en sådan af slagsen.

Som mangeårig cyklist har jeg ofte haft behov for, på en let måde at kunne skille gear og bremsekabler ad, når cyklen skulle pakkes sammen for transport i fly og tog.
Man kan selvfølgelig afmontere kablerne men skal starte forfra hver gang med justering af gear og bremser.  Forsøg med ledningssamlere eller kronmuffer samt  afmærkning på wiren, duer heller ikke rigtigt.



Afprøvning.
Easy Split sælges som sæt med tre styk, to til gearkabler og en til bremser.
De er såre enkle at montere. Ud over selve Splitten skal du bruge et ekstra gear eller bremsekabel.  Kablet oppe fra skifteren eller bremsen tilpasses i længden og kabelenden fastgøres ved hjælp af de to små unbracoskruer.  Herefter monteres det andet kabel i den anden del. Spltten skrues sammen og kablet monteres og justeres op.
Herefter er det bare at adskille den igen ved at skrue den fra hinanden.  Det eneste der kræves er et stykke blotlagt kabel uden beskyttelsesstrømpe.  


 



Konklusion.
Alle som ofte skal have skildt cyklen ad eller tit skifter komponenter kan have glæde af disse produkter.  Der er ikke så meget at sige om disse produkter ud over at de bare fungerer, og bliver ved med det.
Pris for et sæt 23 U$.


DaVinci Designs

TEST: Cannondale Metro Jacket

Det danske vejr kan være en lunefuld affære, så som cyklist er det rart at have noget funktionelt overtøj som kan holde regn og vind ude.

Vi har kikket nærmere på en ægte tre lags regn og jakke fra Cannondale.

Cykling i Bjerge


“Står på en alpetop, hvad fanden laver jeg egentlig her” sang Shu-bi-dua.  Mange cyklister drømmer om at cykle i bjerge, men afholder sig fra at prøve, fordi de har den fejlagtige opfattelse at det kun er for supermænd/kvinder ala dem vi ser i Tour De France og andre bjergrige cykelløb.




Denne ældre herre var på vej op til Col de Calibier, og kørte bedre end
mange af de øvrige cyklister uden oppakning.



Nuvel, det ikke specielt let at træne bjergkørsel i et land hvor de højeste tinder er nogle græsbeklædte bakker under 100 meter.  Men fortvivl ej, selvom Danmark ikke har form som en Toblerone kan man sagtens komme i form til at bestige alperne og andre bjergtoppe på vor skønne klode.

Hvis bentøjet skal være i højeste gear til serpentinersving og stejle bakker, er det vigtigt at starte roligt ud.  Dette kan man gøre ved f.eks. at cykle til og fra arbejde. Start med at cykle 20 km hver dag, så er du allerede godt på vej.
Tag en dag af gangen, og er du øm i bagdelen, eller andre steder, så tag en pause. 

Et andet godt tip er at cykle i modvind: Denne ekstra belastning svarer helt godt til hvad du vil opleve på lange opkørsler. Cykel f.eks ud i modvind indtil du begynder at blive træt, vend herefter om og cykel hjem i medvind.
Hvis man kører stille og roligt vil man typisk efter små 14 dage kunne køre en længere tur. Langsomt kan du øge distancen og når du uden de store problemer kan cykle en dagsetape på 60 km, er du klar til at bestige de rigtige bjerge.

Selvom både kondition og motivation er i top, er det vigtigt at starte stille og roligt ud. Der er lang vej til toppen. Så det gælder om at finde en god rytme, så pulsen og hjertet ikke hamrer konstant. Kun herved vil turen blive en fornøjelse.




På nedkørslerne gælder det om at være agtpågivende.



Vigtigt.
Før afgang er det en god ide at:
1. Få cykelhandleren til at kontrollere at din cykel er i orden.  Et godt råd er at få
    ændret din gearing til færre høje gear og flere lavere gear.
 
2. Pak cyklen med lapppegrej mobiltelefon og drikkevand i en lille taske eller
    rygsæk.

3. Brug altid cykelhjelm. Et tip er at tage den af på de lange opkørsler, da det ellers
    kan bliver meget varmt.
 



4. Pas på glatte og våde veje og biler og motorcykler i svingene.



5. Tilpas farten efter forholdene på nedkørsler. 



6. Start stille ud, så kræfterne ikke slipper op, før toppen er nået.

7. Tag tidligt af sted så du når toppen inden middagsvarmen indtræffer.



8. Træn hjemmefra.





Hold pauser og nyd udsigten.


”Hvis det gælder liv eller død, kan de fleste nok cykle 15 km op ad et bjerg. Men det vigtigste er at man får en god oplevelse og har tid til at nyde naturen i stedet for at blive så udmattet, at man kun tænker på at få turen overstået.”

Før man tager det første tramp i pedalen, skal man være sikker på at cyklen er pakket til at klare stadsbasserne. Cyklens førstehjælpskasse med lappegrej og en mobiltelefon skal have sin faste plads i oppakningen  sammen med en flaske vand så man ikke dehydrerer i varmen.


Cykelhjelmen skal være godt spændt fast, hvad enten man kører op eller ned.  Selvom luften er 30 grader når man starter nedenfor bjerget skal man huske på at temperaturen falder med en ½ grad pr. 100 m, så det kan godt være temmelig koldt og blæsende på toppen.  Det er en god ide at medbringe en vindjakke.


Selvom du har trippet i månedsvis for at køre cyklen til tops, gør du klogt i at trampe roligt i pedalerne. Hvis man giver den fuld gas er man temmelig sikkert kørt helt flad efter en halv time, og så er det ikke længere så sjovt når der stadig er 20 km til toppen. 
Synet af cyklister, der racer ned af bjerget og rundt i nålesvingene ofte i den modsatte side, kan give bilister dårlige nerver. Men det er ofte ikke så halsbrækkende som det ser ud. Man kører jo i sagens natur langsomt når det går opad, og kan holde øje med trafikken.  Værre er det når specielt de unge og modige skal ned af bjergskråninger igen.  
Husk det er ikke Tour de France hvor vejene er spærret, så man kan give den gas og skære svingene. Især hvis man er nybegynder skal man ikke køre for hurtigt.

Vind og vejr kan være bjergcyklistens værste fjender. I bjergene skifter det ofte mellem solskin og klar himmel, for i næste øjeblik at være tåge og regn. Specielt når det regner skal man være opmærksom på nedkørslerne. Også små løse sten kan blive en ubehagelig oplevelse.




Det berygtede Stelvio pas i Italien, er indenfor rækkevidde med tilstrækkelig træning.




Bjergcykling er ikke for børn !
Selvom det ser idyllisk ud når far, mor og børn cykler i en lige linie, er bjergcykling som regel ikke noget for mindre børn.
Hvis man vælger at tage poderne med, så skal strækninger være meget korte og med lange indlagte pauser.  Husk hvad der er sjovt for de voksne, er ofte temmelig kedeligt for børnene. De keder sig hurtigt da der ikke rigtigt sker noget. Desuden kræver det ekstra af forældrene da de samtidig også skal holde et vågent øje med børnene på de lange opkørsler.

Til slut:
Cykling er meget skånsomt mod knæ og ben. Folk som har skader fra anden idræt kan ofte uden videre kaste sig over cyklingen. Og husk at beløningen altid er alle “lidelserne” værd iform af en imponerende udsigt over hver bjergtop.

Læs også Gode råd om turcykling.
God tur.