Arkiv for maj, 2009

TEST: Mavic Ksyrium ES




Mange husker sikkert Mavic Helium, som blev lanceret tilbage i 1996. De startede lidt af en revolution inden for cykelhjul. På daværende tidspunkt blev stort set alle gode hjul bygget fra grunden med nav, eger og fælge.   
Helium var et udmærket hjul. Det var rimelig let men stivheden specielt for tunge ryttere var for ringe. Desuden skulle navene justeres alt for ofte.


Designet var iøjnefaldende med de røde fælge, nav og nipler. Mavic markedsførte dem som “bjerghjul” trods det at de vejede det samme som et sæt Ksyrium Elite.  Ikke desto mindre kørte alle profferne på dem, og man ser dem da stadig på en del motionist racere rundt omkring. I dag ser vi stort set kun færdigbyggede koncepthjul over hele linien. 



 


Gamle klassikere genopstår, så hvorfor ikke også indenfor cykelhjul. ”ES” står for ”Edition Speciale”, som henfører til at dette hjul skal fejre 10 året for Helium hjulet “Dixieme Anniversaire Helium” 
Faktum er bare at det stort set ingen lighedspunkter har med sin ældre søster ud over den strategisk rigtig valgte røde farve og den enlige røde eger.

Nuvel det gør det bestem ikke til noget ringere hjul, tværdigmod. Jeg ser mere hjulsættet som en mere bjergvenlig udgave af Ksyrium SL.

Al teknologi fra SL er med her.  ES er bygget på flade Zircal eger. Du får Mavic’s UB Control og SUP fælge, som er kendt for deres nærmest perfekte bremseoverflade og samlinger af fælgen. Andre lighedspunkter ISM udfræsninger mellem egerne for at reducere vægten.


 




At ES er tænkt som et bjerghjul giver sig til udtryk på to punkter:
For det første er der lav profil højde på forhjulet. Den er 22 mm mod 25 mm på SL. Det svarer til profilen på en løs Open Pro fælg. Det gør forhjulet lettere end et SL forhjul og giver en større stabilitet i sidevind eller høj hastighed på nedkørsler, og netop nedkørsler er der masser af når man cykler i bjerge. Baghjulet er stadig 25mm. Begrundelsen for dette valgt er at det giver øget stivhed og mindre flex, som igen udmønter sig i bedre kraftoverførsel.
For det andet er det brugt rigelige mængder af titanium. Stikakslerne er i titanium, bagakslen er en kombination af titanium og aluminium og kasettehuset er også i titanium. Endelig er forhjulsnavets kappe i kulfiber for at skære yderligere nogle gram af. 


Ligesom SL, har ES 18 eger i forhjulet og 20 eger i baghjulet.  Ligeopspændte eger foran,  mens der benyttes Mavic’s Isopulse eger mønster på baghjulet.
Endelig medfølger der en Zircal eger hjul magnet, en opspændningsnøgle og et sat hjulposer. Totalvægten er 1485g.




Afprøvning.
Først og fremmest er de helt lige og runde når men modtager dem, en selvfølge vil mange sige ja men ofte er det ikke tilfældet.


Hvordan er de så disse flotte røde ”tøse”hjul. Hvis jeg skal bruge et ord, SOLIDE.


På landevej føles de fleste hjul gode, men sådan lidt for sjov monterede jeg dem på en crosscykel. Mine håndbyggede MTB/cross bastard hjul blev gjort til skamme. Langt de fleste landevejshjul vrider så meget i terræn at de støder på bremsen. Men ikke Ksyrium ES.  Det kan godt være andre har målt dem til at være mindre stive, men de føles subjektivt stive og mindre flexible. 


På landevej i kraftigt antrit har jeg ikke kunnet provokere noget nævneværdigt flex. Accelerationsmæssigt mærker man tydeligt at de er lette. Det er mærkbart forskel her i direkte sammenligning med Mavic’s billigere hjulsæt Aksium. Der skal bruges færre kræfter på at komme op i fart.




 


Konklusion.
At sammenligne de nye Ksyrium ES med Helium vil være synd. De er klasser bedre. Mavic har igen vist at de er blandt de bedste udbydere af koncepthjulsæt. Det er sjældent jeg har haft et sæt hjul til afprøvning som jeg uden tøven også vil anbefale til crosscykling. Bevares der findes lettere hjul på markedet men få af dem, når Mavic når der skal ses på en samlet balance mellem vægt, stivhed og pålidelighed. En sand allrounder. 


 


 



Pris  5995,-

www.mavic.com
www.biketoyz.dk


 

TEST: TW Bents

De kinesiske producenter oplever i øjeblikket det lidt blakkede ry “kun at være kopister” af andres produkter. På mange områder er det da også tilfældet, men de fleste glemmer at det samme foregik for 20 år siden, da de japanske producenter invaderede verdensmarkedet.
Idag er der ingen som stiller spørgsmålstegn ved japanske produkter.
Prisniveauet på europæiske og amerikanske mærkevarer er jo efterhånden så skyhøjt og det faktum at disse varer alligevel er produceret i fjernøsten på de selvsamme fabrikkker og sælges videre med ublu fortjenester, kan jeg kun opfordre prisbeviste forbrugere til at kikke nærmere på ”kopiprodukterne”

Kineserne er knalddygtige og meget effektive. Dette har jeg ved selvsyn konstateret ved besøg i Kina.  TW Bents  ligger på  Taiwan. Deres hovedprodukter er liggecykler, mens anhængerne er en lille nicheproduktion.  De har tre modeller i programmet.

Folkene bag Convenience-I har helt klart kikket den amerikanske BOB anhænger godt efter i sømmene, og umiddelbart ligner den en kopi. Vi har trillet rundt med et eksemplar af slagsen de seneste måneder for at se om den påstand nu også er helt rigtig.

Afprøvning.
Anhængeren kommer adskilt og sammenklappet. Der følger en udmærket billedguide med, som tydeligt illustrerer hvordan den skal samles.  Det tager første gang omkring et kvarter og kan gøres helt uden brug af værktøj.
Finish og forarbejdning er noget grov og de enkelte dele passer ikke alle stedet, lige umiddelbart sammen, Selve rammen er lavet i billige firkant aluminiums rør.  Svejsninger er grove og malingen skaller flere steder af efter kort tids brug.
I bunden af rammen er loddet en hullet stålplade.  Lidt underligt er den loddet på undersiden. Jeg kunne godt forestillet mig at den efter nogen tids hårdhændet brug kunne gå løs. I sådan en situation ville det sikkerhedsmæssigt være bedre om den var loddet på oversiden.

Det medfølgende 16″ hjul er af billigste kvalitet med ringe lejer. Dækket er i nylon. Selve monteringen af hjul og skærm er lidt bagvendt da skærmen skal sidde uden på hurtigbespændet.  Det er svært at få det hele ordentligt spændt sammen. Et par ekstra skiver ville gøre underværker.
Skærmen fastspændes i den anden ende ved hjælp af et hurtigbespænd.  Der sidder en reflex på skræmen som ikke er meget bevendt da den peger 45 grader i vejret. Endvidere medfølger der en stor vimpel. Den kan heldigvis halveres i højden da eller svejer en del og kan genere andre cyklister.

Fastspændt efter cyklen kører og føles den umiddelbart som en Bob anhænger.
Lastes den til max vægten på de 30 kg, kan man tydeligt mærke at den vrider sig en del. Den er bestemt ikke så stiv som BOB anhængeren. I praksis med 10 – 15 kg baggage mærker men det dog ikke.  Ingen tvivl om at sløret sidder i bøsningerne.

Selve stikakselen og låsemekanismen fungere upåklageligt og er hurtigt og nemt at bruge.

Konklusion.
Finish og forbejningsmæssigt kan Convience slet ikke være med BOB anhængeren.  Men den har dog et par plusser. Den kan sammenklappes og selve befæstningen med de fjederbelastede skuer er meget gennemtænkt og fungerer rigtig godt.
Tages den yderst rimelige pris i betragtning er den et godt køb og med lidt modifikationer får du en yderst kompetent ethjulet anhænger som saktens kan tåle en tur offroad med fuld oppakning.  Og kender jeg kinerserne ret er der allerede en ny og forbedret version på vej.

For funktion giver vi anhængeren :

For prisen giver vi den :

Egenvægt 7.2 kg
Lastvægt: 30 kg
Pris ca. 1300,-

Se flere billeder her

Link til TW Bents
Link til forhandler

Carbonice

Tilhører du en af dem som bare ikke kan få nok kulfiberlir, skulle du måskk kikke nærnere på produkterne fra tyske Carbonice.

Umiddelbart ser det ikke ud af meget men for den ultimative boulevardracer er det lige det final touch.

Mrazek V-Moc


Selvom skivebremserne efterhånden har vundet stort indpas på mountainbikemarkedet, findes der stadig en lille niche af dyre og meget lette V-bremser på markedet.
Vi har kikket lidt på Mrazek V-Moc som er en rigtig letvægter.

Mrazek er et mindre  tjekkisk fima som først og fremmest laver nogle spændende cykelrammer i titanium.  Designet foregår i USA mens produktionen ligger i Tjekkiet. Ved siden af cykelrammerne har de en lille nicheproduktion af  disse V-bremser. De fås i to udgaver, testmodelln som er CNC fræst aluminium. Og en superlet udgave i magnesium.

Afprøvning.
Bremserne kommer uden bremsklodser og helt adskildt.  Sådanne lette bremser fortjener andet end et sæt standard Shimano klodser, som ikke just er kendt for deres letvægt. Prøv f.eks typer fra Kool Stop.



Her ses den simple kabelføring 


Selve bremsearmene er udfæst af et stykke alumnium og virker meget solide. De øvrige dele  virker noget tynde i godset. F,eks de små skruer som holder fjederstålet på plads virker meget små og skrøbelige og så er de med skruekærv. Noget sådan er efter min mening bandlyst på cykelprodukter.
Selve fjeder virkningen stilles ved at kontraspænde cantlieverbolten mens man holder omløberen med en fastnøgle.
Et lille fif, er at slie evt lak af overfladen på cantliverstrudsen og rifle den lidt for at gøre overfalden ujævn. Dette hælper med at holde fastspændingen som eller kan være et problem.

Kabelføringen er lidt speciel i forhold til andre V-bremser. Den består af et lille kort kabel som fastgøres til højre bremsearm. Bremsekablet yderstrømpe afsluttes i stoppet i den anden ende af det korte kabel. Inderkablet føres videre til den venstre bremsearm hvor det fastgøres og justers ved hjælp af en meget lille 1″ unbracoskrue. Det virker i praksis som en slags centertræk og fungerer upåklageligt.  

Når først bremserne er monteret og justeret korrekt og det kan godt tage lidt tid, fungerer de rigtig godt. Der er lidt lang vandring i bremsegrebet før den tager ved, men så sker det til gengæld også meget  kontant. De når dog ikke referancen blandt V-bremser Avid Arch Supreme og XTR, men som da også er væsentligt tungere.   



Justering af fjederkraften er lidt speciel og kan drille. Man løsner cantliverbolten og drejer kontra på den ydre studs med en fastnøgle indtil den korrekte stramning er opnået. Det er vigtigt at overfladen mellem omløber og stud er ru for at justeringen ikke flytter sig  


Konklusion.
V-Moc hører til nogle af markedets letteste V-bremser og specielt magnesiumudgaven er fantastisk let. Desværre går den lave vægt ud over ydelsen. De kræver tit justering for at oprettholde sin maksimale ydelse. Men hvem siger også at det skal være let at være letvægtsfanatiker. Men for letvægtsfanatikere er det en del af fornøjelsen.



Priser
Alu: 89$   vægt  105 g (uden bremsekloser)  
Magnesium: 119$  77 g (uden bremseklodser)
Link til Mrazek.

GoodLock

Kære Cyklist,

Vær med til at forme fremtidens cykellås ved at bruge 2 minutter på følgende spørgeskema. (Det tager seriøst kun 2 minutter!)

Ved at svare på disse spørgsmål, er du forhåbentlig med til at forhindre de over 80.000 cykler, der stjæles i Danmark hvert eneste år!

Du har sandsynligvis selv fået stjålet en cykel i dit liv og ved dermed hvor mega irriterende det er. Cykeltyverier er nemlig den enkeltforbrydelse flest mennesker udsættes for.

Tusind tak for din hjælp. Spørgeskemaet findes her:
GoodLock,

Thomas&Sebastian
Design&Innovation, DTU

TEST: Pedalite

TwoFish


Bag dette lidt kryptiske navn, befinder sig et mindre amerikansk firma som har specialiseret sig i bl.a. cykeltilbehør som kan monteres på cyklen uden beslag og værktøj.
Twofish Unlimited blev grundlagt i 1993, og har specialiseret sig i beslag som indeholder elastomer blokke og remme, som gør det muligt at sætte forskelligt udstyr på cyklen eller andre steder uden brug skruer og bolte. Ikke uvæsentligt er at det sker helt uden at  beskadige rammen. Vi har kikket nærmere på tre af deres produkter.

Afprøvning.
Quick Cage Water Bottle Holder er en fiks flaskeholder som monteres på rammen ved hjælp af et kraftigt velco bånd.  Der medfølger en vandflaske.
Jeg havde lidt betænkeligheder mht om sådant en velcobånd nu kan holde en fyldt vandflaske tilstrækkelig fast.  Kombinationen af det bløde gummi og den kraftige brede rem gør at den sidder fint fast, og det stort set på alle dimensioner af rør og uanset om den momteres vandret eller lodret. 



The Megablock
Denne anordning er tænk til fastspænding af en stor kraftig bøjlelås. Det siger sig selv at den skal hænge ned af for at fungere optimalt.  Lige som flaskeholderen fungerer den fint. Til helt store bøjlelåse vil jeg anbefale at man bruger flere beslag.



The Bikeblock
er tænkt til sikker anbringelse af cykelpumpen,  De to helt uafhængige velcobånd gør at pumpen kan tages af/på uden at fjerne holderen.  Små minipumper holdes fint på plads af en holder mens en stor standardpunpe sidder best med to holdere.



Konklusion.
Der er ikke så mange dikkedarer ved disse tre produkter. De fungerer som de skal og er nyttigt tilbeøt for de cyklister som har en cykel uden de nødvendige beslag. Også for montering af ekstraudstyr er de velegnet. Lidt af et MUST …

Vi giger disse produkter 4 cykler både for funktion og pris.



Priser.
Bottle Cage 149,-
Bikeblock  99,-
Megablock  99,-

Link.
Two Fish Unlimited
Dansk forhandler

Bike Expo

Fra den 23 til 26 juli afholdes den første Bike Expo udstilling i Munchen.

Ambitionerne er høje og målet er at konkurrere med Eurobike som har udviklet sig til verdens største udstilling.

Her på redaktioner har vi svært ved at se berettigelsen til endnu en tysk cykeludstilling ikke mindst set i lyset af at Køln messen har drejet nøglen om.

Eneste agument for en cykeludstilling i Munchen er den væsentlig bedre infrastruktur end på Eurobike som hvert år ender i trafikalt kaos, fordi alle partu skal tage dertil i bil trods det at udstillingen tikbyder unikke kollektive transportmidler som ovnikøbet er helt gratis.

Pt har der slet ikke meldt sig det forventede antal udstillere til Bike Expo så tilmeldingsfristen er blevet forlænget.

Til alle jer cyklister, grossister og fabrikanter GO for Eurobike, det er der det sner…

Sugoi Bike Clothing



Titan Jersey og Radius West


Sugoi Bike Clothing er et canadiske firma med base i Vancouver. Det er ikke særlig kendt på vore breddegrader. De har et stort program i sportstøj, og en cykeltøjsserie både til mænd og kvinder. 
Vi har prøvet et lille udvalg fra deres cykeltøjsserie.

Leg Warmer og Arm Warmer
Disse løse ben og ærmer er vævet i en blød mikrofiber, iblandet et materiale kaldet Spandex som giver øget stræk og svedafvisning. Området omkring knæet er udvidet for at give større bevægelighed. Der er monteret elastiske gribs på indersiden for at holde dem på plads så de ikke glider ned.
Farven er sort og de fås i størrelser fra Small til Ekstra Large.
Jeg har aldrig været den store tilhænger af løse ben og ærmer, da de sidder meget tæt og ofte glider ned. Disse ærmer og ben er meget behagelige at have på og specielt benene er gode fordi de har udvidet plads omkring knæet.



Vejl udsalgspris 225,- / 149,-


Tactic Jersey

Denne kortærmede cykeltrøje giver tre opdelt ventilation i et stykke stof. Der er benyttet specielle faldsømmede syninger. Ergo sleve betyder at skulder og armhuler er formet rundt om kroppen for en fremadrettet bevægelse, så den sidder perfekt når man sidder på cyklen. Stoffet består af tre forskellige tekstiler uden syninger med samme funktion som de mere komplekse panel trøjer.



Der er tre lommer på ryggen og ¾ lynlås foran.
En behagelig trøje som passer godt til danske forhold hvor det ofte ikke er så varmt.



Vejl. udsalgspris 640,-




Dash Jersey og Tactic Jersey 


Dash Jersey Blå
Denne trøje er luftig og meget behagelig at have på de rigtig varme sommerdage FinoStretch er en letvægts tekstil med stor svedtransport.
Der er benyttet flade syninger, som ikke generer huden. Fast Fit betyder komfortabel stræk med et tæt hold til kroppen for minimal vindmodstand.
Ligesom Tactic trøjen har den også Ergo Sleeve.
Der er tre lommer på ryggen med elastik så de let rummer en masse.
¾ lang usynlig lynlås.




Størrelser fra Small til Xtra large.



Vejl. udsalgspris 599,-


Titan Jersey Gul

Denne trøje har et knap så kropsnært snit som de to øvrige. Den har fuld lynlås. Ud over FinoStretch har den også Vector Stretch ventilation for og bag samt i siderne.



Der er tre lommer på ryggen med elastik, fås i størrelser fra Small til XXL.



Vejl udsalgspris 599,-


Radius Vest gul
Materialet heder tenacious, det er vind og vandafvisende på forsiden og bagpå luftig åndende.  
Der er 2 baglommer og 3M Scotchlite reflekser.
Den har en fuld vindtæt lynlås og høj krave.




En lille detajle er at der gjort plads for lednindgføring til headset og MP3 afspiller.
Vesten er 100 % vindtæt men lidt stiv og ikke særlig komfortabel at have på.
Ryggen er ekstra lang for øget beskyttelse.



Vejl. udsalgspris 599,-


RS Flex bib shorts

Disse cykelbukser med seler er udført i mobil Mesh som er en spandex stræk stof, som giver øget bevægelsesfrihed og god ventilation.
Ultra-Aero udformet med en struktur som minder en golfkugles overflade, det giver en overflade med mindre friktion og god aerodymanik.



Mobil Mesh kaldes den øverste halvdel af buksen som er yderst åndbar. Buksen er syet sammen af hele 10 paneler med indvendige syninger.
Disse bukser har en fantastisk god pasform, og er meget behagelige at have på.
Jeg mindes ikke at have prøvet nogle cykelbukser som sad bedre og er mere behagelige at sidde på.



Vejl. udsalgspris 862,-




RS Bib shorts og Stealth Jacket


Stealth Jacket blå
Denne letvægt vindjakke er syet i Excel Stretch et revolutionerende både stærk og åndende vævet stof som afviser vandgennentrængning. Der er ventilation under ærmerne. Aeroslim giver lav vindmodstand.
Stealth kørejakken er utrolig gennemført og meget behagelig at have på. Den er vindtæt og åndende og klarer også mindre regnbyger. Ærmerne er ekstra lange og skåret skråt så de er længere på oversiden. Samtidig er de meget tætte så vinden ikke fanger dem. Den er ekstra lang bagtil og har silicone slips indvendigt så den ikke glider op.
En af de absolut bedste kørejakker jeg længe har prøvet.



Vejl. udsalgspris 940,


Konklusion.
Sugois cykeltøj er meget gennemført med mange fine detajler. Samtidig er farvevalget tilpas konservativt, så det også er moderne næste år.
 
Læs mere på
http://www.sugoi.ca

Kontaktoplysninger for Danmark og internationalt salg:
Seamus Grannell
Skovfyrvej 39
8250-Egå
Mob Tlf.: 26158575
Home Office: 86742875
Skype: Seamus5657
e-mail: seamus@sport.dk

Cannondale LE Carbon



Cannondale er andet end high end cykler.
De har igennem mange år produceret noget meget gennemført og ikke mindst holdbart cykeltøj.
Aktivt kulfiber er deres nyeste våben mod stadig bedre cykeltøj.  Carbon LE blev introduceret I efterårskollektionen sidste år, men har nu fundet vej til den nye 2006 sommerkollektion.
Cannondale kalder det Quadtex Carbon TM fabric. 



Teknikken er at sprøjte organisk kulfiber udvundet fra kokusnødde skaller ind I stoffet. Det skulle give bedre svedtransport og ikke mindst absorbation af svedlugt.
Når kroppen opvarmes aktiveres Quadtex Carbon’s MicroClimate med op til 45 % bedre svedtransport end de fleste andre tekstiler anvendt I cykeltøj. 
Det holder kroppen køligere på varme dage og varmere på kølige dage. Svedlugt skulle blive fanget under fysisk aktivitet.  Lugtbakterien bliver fanget og først frigivet under vask og tørring, hvorved kulfiberen bliver reaktiveret.
Det lyder som det rene science fiction, men viser sig at holde stik.




Carbon Jersey Red
Den kortærmede LE cykeltrøje er syet af to forkellige Quadtex Carbon typer.
Quadtex Carbon Jersey fabric bliver brugt på den øvre del af kroppen, mens´Quadtex Carbon Grid fabric er lettere vævet for øget ventilation på udsatte steder i siderne og nakken.
Trøjen har ¾ lynlås foran der gør den let at få af og på.
Bagpå er der tre lommer samt en mindre lomme midtpå med lynlås. En lille ekstra finesse er et lille hul til gennemføring af ledning til telefon eller mp 3 afspiller.
Trøjen fås foruden rød også i sort, blå, orange og sølv.
Da trøjen har et meget stramt snit så den er mest velegenet til landevejskørsel.
Den er rar at have på og specielt på meget varme dage virker den subjektiv køligere at have på end andre trøjer.
Omvendt mærker jeg ikke at den skulle være varmere på koldere dage.
Vejl. udsalgspris 860,-



BIB bukser
Disse bukser med seler, sidder rigtig godt, hvad nok skyldes brugen af 10 panel sammensygningen. Til gengæld kan de mange  syninger irritere visse personer med sart hud. Der er benyttet silicone på indersiden af benene for at de ikke skal krybe op.
Siddepuden er lidt tynd så den yder ikke samme komfort som f.eks bukserne fra Campagnolo og Sugoi.
Vejl udsalgspris 1000,-




Carbon Socks
Disse sokker er parede, højre venstra vendt. De er ekstra polstret i fodbunden hvilket giver øget komfort.
Brugen af kulfiber har sin virkning her. På rigtig varme dage lugter disse sokker ikke nær så meget efter brug som andre. Til gengæld er den hvide farve meget sart.
Vejl. udsalgspris 115,-

Konklusion
Dette tøj er primært tænkt til konkurrence brug og træning på landevej. Det vidner det meget kropsnære snit om. Tøjet er derfor også være mindre velegnet til mere afslappet cykling og specielt for personer (mig selv inklusiv som ikke er nogen adonis.)
Lidt synd da tøjet har nogle svedtransporterende egenskaber som er “state of the art” for cykeltøj i dag.
Forhåbentlig vil teknologien overføres på mere fritidspræget cykeltøj. Prisen kan syntes høj ,men kvaliteten er også derefter. Jeg har Cannondale tøj som er mere end 10 år gammel og det ser stadig ud som nyt. 



Flere oplysninger på Cannondales hjemmeside.