Hellere kakaomælk end
idrætspulver.

Kilde: Idrætsliv

På to punkter adskiller idrætsudøvere sig fra mennesker, som
ikke bevæger sig så meget.  De har brug for mere væske og energi, dvs.
kulhydrat, protein og fedt. Også her er den bedste og billigste kilde ganske
almindelige fødevarer. Kroppens depoter af kulhydrater er begrænsede, derfor
er det vigtigt at spise både før, under og efter træning:

Før træning

3-4 timer før træning er det vigtigt at indtage et sammensat måltid,
morgenmad, forkost eller aftenssmad.

Under træning

Hvis man træner mere
end en time med høj intensitet – bør man indtage væske med kulhydrater, evt.
energidrik.

Efter træning

Har man brug for hurtige kulhydrater,
f.eks. rosiner, bananer eller kiks. Det er vigtigt at begrænse indtaget af
sukker i hverdagen. Meget sukkerholdige produkter såsom sodavand, slik og
sportsdrik indeholder, i modsætning til levnedsmidler, ingen vitaminer og
minealer. Ved lavt energiindtag (mindre end 14 MJ) bør maximalt 10% E komme
fra sukker ( E% = energiprocent, dvs, hvormeget energi (KJ/Kcal) der kommer
fra hhv. kulhydrater, fedt og protein i forhold til det totalt
energiindhold). Det svarer ca. til en halvliter sodavand og 60g bolcher.
Ved
højere energiindtag (mere end 14 MJ) bør maksimalt 14% E komme fra sukker,
hvilket svarre til to liter sportsdrik eller en litter sodavand. I nogle
idrætsgrene, f.eks. cykling er det blevet populært at indtage energibarer
eller proteinpulver efter et hårdt træningspas.
En af de bedste proteinkilder
er mælkeprodukter. Hvis der der er brugfor at indtage protein i forbindelse
med træning er det bedre f.eks at drikke 1/4-1/2 liter kakaoskummetmælk end
af bruge proteinpulver. Man får bedre proteinkvalitet og samtidig kulhydrat,
kalcium og B-vitaminer. Fedt er nødvendigt bl.a. for at kunne optage de
fedtopløslelige vitaminer. Det bør fortrinsvis komme fra planteolier og fede
fisk. Begræns forbruget af chips, kager og chokolade, som har højt indhold af
mættede fedtsyrer, der ikke er godt for kroppen i større mængder.