Arkiv for april, 2009

TEST: BWH

TOURING SACK
Rejser man ofte med tog og fly og skal have sin cykel med, kan det være rart at have mulighed for at kunne pakke den forsvarligt ind.
BWH er en af tysklands store producenter af rejsekufferter, men de har også et righoldigt program i transportkasser til cykler.

Touring sack er den billigste i programmet som har den klare fordel at den kan pakkes sammen og derfor ikke fylder særligt meget når den ikke er i brug. Som ekstraudstyr fås et stativ hvor cykel og hjul fastspændes.
Selve tasken er udført i kraftig nylon med en kraftig dobbelt bund. I hver side er der lommer til hjulene som fastspændes med velcolukker.  Der er 4 bærehåndtag og dobbelt lynlås og en skulderrem.
Jeg har prøvet tasken både med en mountainbike og en racercykel.  I begge tilfælde skal sadlen sættes ned evt. tages af hvis rammen er meget stor. Under normale omstændigheder kan både racer og MTB styr være i tasken uden at skulle afmontere det, ved at dreje forgaflen. Horn på MTB styr skal drejes.
Skarpe kanter skal beskyttes ekstra da de ellers med tiden vil gnave hul på tasken
En evt. bagagebærer er der ikke plads til, den skal af, men vil let kunne ligge løs i tasken.
Naturligvis yder tasken ikke samme beskyttelse som en rigtig kuffert, men supplerer man med skumgumme på de kritiske steder f. eks hvor hjul og ramme har kontakt  fungerer det helt fint . Den er rimelig let at håndtere selvom  en så stor taske over skulderen naturligvis er en tung byrde.
I de danske tog har den klare fordel at man kan have den med som almindelig bagage uden at skulle betale særskilt cykelbillet.
Konklusion.
Den afprøvede taske er et godt kompromis mellem beskyttelse og mobilitet og kompakthed. Under normale transportforhold i tog, bus og bil yder den tilstrækkelig beskyttelse, mens jeg vil anbefale supplerende indpakning i transport med fly, hvor de tit får en hårdhærdet behandling.
Har du en meget dyr cykel, eller er du meget øm over den (brugsting) vil jeg anbefale en af de rigtige kufferter med fast skal.
Dimensioner.
Udpakket. 1250×800x230
Pakket sammen 37×33 cm
Vægt ca. 2 kg
Pris kr. 785,- u/stativ
Alternative modeller.
Touring box  kr. 3795,-
Touring bag kr. 2398,-

Olympia CSL-R

Italienske drømme er andet end Pinarello og Colnago
Vi har netop afsluttet testen af Olympia CSL-R, en fuld blods italiensk kulfiberracer som forhandles i Danmark.

Så stay tuned…

Equinox Yellow



Hvis
man overhovedet kan tale om en ny generation inden for cykler, må
Equinox fra producenten tyske “riese und müller” være en del af
den.  


Der er tale om en ny og anderledes
cykel. Den ser ikke alene sjov og anderledes ud, den har også nogle
helt specielle egenskaber, i hvert fald i forhold til de cykler jeg
hidtil har siddet på.  Med både ryglæn, fremadrettede pedale og et
underligt højt styr og automatgear.
Ved første øjekast minder den lidt om liggecyklene, men betegnelsen sofacykel er nok mere sigende.

Vi har ladet en hverdagscyklist og en supermotionist prøve vidunderet.
Her er deres indtryk. 


Supermotionisten  skriver:
Equinox
er en spændende, ny cykel, men den bliver aldrig lige min kop the, for
jeg kan lide at køre stærkt. Men når det er sagt, vil jeg godt
indrømme, at den har mange fordele. Mit første indtryk, da jeg satte
mig i sadlen, var at styret er meget let, hvilket gør styringen utrolig
levende, men man vænner sig hurtigt til det.

Affjedringen
Det
næste man bemærker er affjedringen. Og her lever cyklen i høj grad op
til producentens lovende ord. Man kører nemt hen over brosten, mindre
huller og bump på vejen uden at få de vanlige smæk og bump hele vejen
op gennem kroppen, og det er meget behageligt. Og affjedringen kan
indstilles. Jeg kørte det meste af tiden med den stiveste fjedring, men
den kan nemt justeres alt efter cyklistens vægt og vejforholdene.

Kørestillingen
En
anden ting, som jeg fandt meget behagelig, var selve kørestillingen.
Man sidder meget ret op og ned, og både nakke og håndled hviler godt og
er helt afslappede under kørslen. Og begge fødder når nemt jorden, når
man stopper. Kørestillingen mindede mig om stillingen på en scooter, og
den var rar at køre på inde i byen, fordi kørestillingen gav mulighed
for et rigtig godt overblik over trafikken.
Det eneste tidspunkt, hvor kørestillingen ikke var så heldig, var i
stiv modvind. Der savnede jeg at kunne læne mig frem henover styret, og
der var gearingen heller ikke lav nok. 


Gearet

Gearet er et automatgear, hvor man kan skifte mellem tre
tempi: Drive, Drive Sporty og Manuel. Computeren i gearet skifter selv
afhængig af din fart og sætter f.eks automatisk cyklen i første gear,
når du holder stille i et kryds. Det fungerer fint, så længe du ikke
forsøger at presse cyklen til det yderste.
Det var meget afslappende ikke at skulle tænke på gearskift, og den
skiftede let og ubemærket, kun nogle enkelte gange klikkede den, når
den gearede ned.
Personligt kunne jeg dog godt ønske mig et lidt
mere smidigt gear. Efter min smag skifter det for hurtigt til et højere
gear. Så gearet er ikke lavet til folk som mig, der godt kan lide at
køre med en god, hurtig kadence. Det underlige var, at den såkaldte
sportsindstilling af gearet blot skiftede endnu hurtigere opad.
Den
eneste gang, hvor jeg havde behov for at skifte til manuel gearing, var
dog på en tur i stiv modvind. Der var gearingen også for høj; sikkert
fordi computeren ikke kunne mærke, hvor meget energi det krævede af
mig, at holde den fart jeg gjorde.
I byen er gearene fine, men jeg
har mine tvivl om, hvordan de ville fungere i et mere bakket terræn.
Men alt i alt fungerede det glimrende.


I øvrigt
Lyset
(dynamoen) fungerede perfekt, og det var en dejlig luksus ikke at
skulle tænke på at tænde og slukke lyset. Skærmene var effektive, og
bremserne fungerede fint. Cyklen vejer ca. 17,9 kg incl. alt
udstyr. 


Fordele og ulemper

Jeg synes alt i alt, det er en rigtig god og velgennemtænkt cykel, men
igen – ikke for mænd som mig, der kan lide at køre stærkt. Men jeg kan
sagtens se cyklens fordele for andre målgrupper. Det er en meget
behagelig cykel at køre på, og mange fx ældre vil sikkert sætte stor
pris på den komfortable kørestilling og den nemme af- og påstigning.
Cyklen er for dyr  ca. 17.200 kr. Den ville klart have et større
potentiale, og mange ville kunne få rigtig megen glæde af den, hvis den
kostede en tredjedel mindre. Derudover vil cyklen være svær at
vedligeholde selv. Cyklen vil stort set altid kræve en fagmands
ekspertise, men det er måske ikke det store problem, når man tænker på
målgruppen. Og en lille sidebemærkning: Hvis man er meget høj som jeg
er, er det smart lige at køre en prøvetur for at tjekke om
indstillingerne kan justeres korrekt, så man ikke hele tiden kører
rundt på baghjulet

Hverdagscyklisten  skriver:
Det
første der slog mig, da jeg så cyklen, var dens ryglæn og styrets
mærkelige facon. Men den er bare dejlig at køre på. Sadlen er stor og
velpolstret, og ryglænet gør, at du sidder i en meget naturlig, oprejst
stilling. Faktisk er det lidt som at køre på sin yndlings-kontorstol.
Det tager kun få minutter at vænne sig til den fremadrettede
pedalstilling, og så er man faktisk bare godt og ikke mindst behageligt
kørende.
Styret er også polstret og 8-talsformet, og det giver et
utal af muligheder for at variere håndstillingen. Man kan også læne sig
frem på styret og stadig føle sig sikkert kørende. I den almindelige
kørestilling lægger man ikke ret meget vægt på styret, hvilket må være
en klar fordel for personer med skavanker i håndled, arme eller
skuldre. Og på længere ture får man heller ikke ondt i hverken nakke
eller ryg.

Automatgearet og den indstillige bagaffjedring.


WOW-nyheder
Der er to andre wow-nyheder. Den ene
er det automatiske gear, som jeg i hvert fald aldrig havde prøvet før.
Jeg ved ikke, hvordan det vil fungere på bakker, men i byen er det
perfekt. Det eneste du skal gøre er at sætte dig godt tilbage og
koncentrere dig om den smukke udsigt.
Den anden detalje, der fik mig
til at smile stort, er affjedringen. Hvilken velsignelse! Ikke noget
med at kaste cyklen rundt for at undgå hullerne i vejen, brosten,
kantsten eller vejbump; cyklen tager rigtig godt fra, så du kan cykle
med din værdighed i behold. Og kædekassen er også klart et plus. Man
undgår fuldstændig at få tøj og kæde i kontakt med hinanden.
Ulemper?
Styret er en tand for levende og giver nemt en lidt slingrende kørsel i
begyndelsen. Og da cyklen så også drejer meget nemt, kan den være lidt
svær at styre ved lav hastighed.
Men alt i alt er cyklen designet
til at være praktisk og lige til at sætte sig op på og så bare køre, og
det lever den til fulde op til.
Det var også dejligt med dynamoen, især for mig og andre, der ikke ligefrem elsker at komme frem med overfyldte, bulende lommer.
Equinox er cyklen for dem, der gerne vil cykle komfortabelt uden at skulle skænke selve cyklen for mange tanker.

Konklusion.
Equinox Yellow er den ultimative sofacykel for  dem som vil
færdes  sikkert og komfortabelt i byen . Dens målgruppe er lige fra livstilsnyderen til ældre og andre som normalt ikke vil
købe en cykel.

Vægt 17.9 kg
Pris. 17500,-

Equinox forhandles ikke direkte i danmark, men Cykling Online i
Roskilde tager dem hjem på bestilling. Det er endvidere muligt at
prøve en tur på den billige model Equinox Blue.

Links.
CyklingOnline
Riese & Muller

Knirkelyde

Er der noget som kan drive en cyklist til vanvid, er det hvis der kommer mærkelige knirkeog skrabelyde fra cyklen.
Vi har kikket på de 6 mest forekomne cykel knirkelyde og giver løsningen på hvordan man kommer dem til livs

1. Kliklyde fra pedalerne.
Dette er formodentlig dine lejer som er tørret ud eller slidt. Følg
instruktionen som kom med dine pedaler. Fjern akslen fra pedal
huset.  Rengør lejerne og gensmør dem. Geninstaler akslen.
Hvis
det ikke virker er det formodentlig fordi du har kørt for længe med de
løse lejer, og de nu er så slidte at de ikke kan reddes. Lejerne skal
skiftes. Kontakt din lokale
cykelsmed og lad ham gøre det. Lad værd at ignorer det, skaden
kan brede sig til også at omfatte selve pedal akslen. Så er der kun en
løsning tilbage og det er et sæt nye pedaler.

2. Knirkelyde fra styret.
Det skyldes højst sandsynligt slør mellem styr og frempind.
Fjern
frempinden. Rens den i alkohol eller sprit, evt med nogle af de
affedtningsmidler man kan købe til cykelpleje. Rens også styret.
Indfedt boltene Geninstaler og spænd kun med det anbefalede moment. En
torque nøgle er uundværlig her.

Hvis det ikke virker er det formodentlig fordi størrelsen på dit styr ikke stemmer overens med frempindens.

Lad værd at ignorer det, slør mellem frempind og styr kan føre brud og deraf følgende alvorlige styrt.

3.Knirkelyde fra krankboksen.
Det er formodentlig en krankarm eller krankboks skål som er løs. Brug
en torque nøgle og spænd crankboltene og skåle til det anbefalede
moment.
Hvis det ikke virker, fjernes krankarme og boks. Smør med Locktite nr 6
på gevindet i krankboksskålene. Rens kanken og akslen med alkohol eller
sprit,
og genindsmør boltene. Geninstaller det hele igen med den korrrete
moment.
Lad værd at ignorer det, da dit næste køb bliver et nyt kranksæt.

Et alternativ til knirkende kranbokse specielt på aluminiumsrammer er at smøre gevind med kobberfedt.

4. Pivelyde fra sadlen.
Det er formodentlig, sadlen som er løs eller kontaktpunkterne som er
udtørrede.Fjern sadlen fra klampen. Rens stellet i sprit eller alkohol.
Indfedt og spænd sadlen fast igen. Hvis det ikke virker afrenses hele
saddelpinden g specielt alle skruer og beslag. Gensmør og saml det hele
igen.

5. Pive og skrabe lyde fra bremserne.
Det er højst sansynlig dine fælge eller bremseklodser som er beskidte.
Rens begge sider af fælgen eller skiven hvis det er skivebremser.
Hvis det ikke virker gnider du forsigtigt på bremsekloderne med et fint
stykke sandpapir korn 100 eller højere. Skivebremser knubbes med en Scotch-Brite pad.

6. Knirkelyde fra egerne.
Dette er almindeligt på helt nyopspændte hjul. Forsvinder det ikke af
sig selv i løbet af kort tid, kan du give niplerne en lille dråbe
olie.   Knirker de stadig skal de efterspændes.

TEST: Ortlieb S Cape

Vandtæt rygsæk til cykelfolket

For få år siden var rygsække til cykling nærmest bandlyst,
men i dag og ikke mindst med mountainbikes hastige fremmarch er den almindelig
accepteret. Tyske Ortlieb var blandt de første til at markedsføre vandtætte
cykeltasker og denne teknologi har de nu ført et skridt videre til bl.a. rygsækkene.

S-Cape er en mellemstor dagsrygsæk specielt tiltænkt til
cykelbrug på mountainbike. Den er udført i vandtæt Condura nylon med den
tekniske betegnelse PS36. Rygsækken består af to uafhængige dele. Selve
rygsækposen som er i et stykke kun afbrudt af den store ZIP lynlås. Posen er
befæstet syv steder på selve rygstykket med nogle specielt udformede skruer som
er behørig indkapslet inden i posen for at gøre den helt vandtæt. Rygstykket er
i hård plast og er nærmest dråbeformet. Øverst sidder en bærerem. Støtten mod
ryggen er to aflange velpolsterede stykker, hvor der er god og fri ventilation
imellem. Rygremmene er store og brede og
suppleres af en bred bælterem for neden. Desuden kan man stramme rygremmene ind
ved hjælp af den lille brystrem foran. Uden på selve rygsækken sidder en lille
netlomme som ikke er vandtæt. Denne fungerer også som hjelmholder og kan
indstilles ved hjælp af 5 remme. Den kan endvidere tages helt af. Inden i selve rygsækken sidder på rygsiden en stor pose som er opdelt i tre
rum, øverst en med lynlås til pung og nøgler og nedenunder en lidt større med
elastikrem til slange og lappegrej. I siden sidder den tredje som passer til en
minipumpe.

Ortlieb lover selv at rygsækken er vandtæt op til 100mm
vandtryk og at materialet kan tåle at blive bøjet 100.000 gange.

Afprøvning.
Det første umiddelbare indtryk er en noget stiv og ikke
særlig fleksibel funktion.
Specielt lynlåsen er besværlig i brug, men dette gør Ortlieb
også tydeligt opmærksom på, da det er en del af prisen for den vandtætte
funktion. Der medfølger en tube silicone lignende pasta som skal smørers ind i
lynlåsen. Dette hjælper en del på brugen, men der skal smøres ofte. Der skal
virkelig lægges kræfter i, for at åbne og lukke den.  Ikke uden grund at der sidder
en stor rem for at kunne få bedre fat. Selvom lynlåsen kan åbnes i hele
rygsækkens længde gør materialets træghed
at det er meget svært at få fuld adgang til rummet. Specielt større genstande
som tøj, aviser og blade er svære at få ind og ud. Desuden er man nødt til at
fjerne den udvendige netlomme for at få fuld adgang. En detalje jeg ikke kan li og som jeg tror
vil skabe problemer efter længere tids brug er den ringe befæstigielse oppe i toppen
af rygsækken. Her sidder posen kun fast med en skrue på rygstykket og denne
gaber faretruende når man trækker hårdt i Zzip lynlåsen. (se billede) Før
eller siden vil skruen gnave sig igennem materialet pga. af den store belastning.

Rygsækken sidder forbavsende godt og selv fuldt lastet
mærker man ikke meget til den. Den støtter godt og remmene generer ikke
synderligt under cykling.

Jeg har brugt rygsækken stort set dagligt de sidste tre
måneder og her på det sidste er lynlåsen begyndt at volde problemer. Den åbner
sig på den forkerte side af lukningen men kan endnu reddes ved at lyne frem og
tilbage et par gange, men det vidner om at konstruktionen ikke er særlig holdbar. Mht. til vandtæthed
har jeg intet at udsætte, den holder vand, og det i store mænger. Jeg har ikke
haft mulighed for at efterprøve det lovede vandsøjletryk, men en tur under
bruseren i et kvarter klarede den med bravour.


Konklusion.
Cykler man i alt slags vejr og vil være sikker på at
indholdet altid kommer tørt frem kan
S-Cape være et udmærket valg. Foruden en temmelig høj pris for den
absolutte vandtæthed må du også tage til takke med en besværlig tilgang og en
meget uhandy lynlås. Forarbejdning er førsteklases, dog syntes jeg det er for
tidligt at lynlåsen begynder at vise svagheder efter tre måneders brug. Hvad
bærekomfort angår er det svært at finde et rygsæk til cykelbrug som sidder
bedre end S-Cape.

Dimensioner.
Rumindhold 18 l
Højde x Bredde x Dybde
50cm, 40cm, 25cm
Vægt 1 kg
Farver. Rød og sort

Vejl. Udslagspris kr. 1075,-

Videre på nettet:
Biketoyz
Ortlieb

TEST: SQ Lab Super 6


Saddel uden puder

De seneste år er der kommet en helt ny trend inden for sadler.  De skal være komfortable. Dette gøres på mange forskellige måder, men efter min mening ikke altid helhjertet.
De fleste er naturligt nok baseret på et gennemsnitligt kompromis, da den menneskelige anatomi også på dette område er forskellig.


SQ Lab monteret med det ene sæt puder

Tyske SQ Lab har udviklet en saddel med udskiftelige siddepuder.  Ved køb får man to sæt puder med. Ud fra dem samt en individuel opmåling, som man selv skal udføre ved hjælp af de medfølgende skabeloner samt personlige præferancer og returnere til dem, får man herefter yderligere et sæt puder som er helt individuel tilpasset.

Helt i tidens ånd er selve basis stellet opbygget i kulfiber og med CrMo/ Ti rails. Herpå er klæbet tre velco bånd. Vægten uden puder er 157 g.
Der medfølger to sæt puder af tre stk.


Bemærk at de bagerste puder har nogle flaps som bukkes rundt og
fæstnes ved hjælp af velco på undersiden.

Afprøvning.
De løse puder monteres let ved hjælp af velco. de bagerset buder har et par flaps som bukkes rundt og fæstnes på undersiden af sadlen også med velco.
Ideen med de løse puder er sådan set god nok, men i praksis er det ikke så gennemtænkt. Specielt de tynde puder som kun er fæstnet ovenpå begynder at sidde løst efter en stykke tid og de større puder med de ombukkelige flaps, bliver hurtigt grimme.
Så længe puderne er nye funerer sadlen fint og man sidder godt specilt på det sidste sæt man får tilsendt ud fra sine egne mål.

Kønt ser det ikke ud med de løse puder

Den medfølgende skabelon samt vejledningen der fortæller hvordan man opmåler sin popo.

Konklusion.
SQ Lab Super 6 er et godt bud på hvordan en individuel tilpasset saddel kan laves. Den henvender sig primært til konkurrance rytteren og supermotionister. Udbredelsen begrænset  desværre af en alt for høj pris samt en ringe slidstyrke på de enkelte puder.  Der er ingen forhandling i Danmark men den kan bestilles direkte hos producenten.

Pris 235 Euro
Link til SQ Lab

TEST: Vittoria Revo KXS

Under sloganet “One tyre, two seasons, many reasons” lancerer Vittoria deres seneste  nyskabelse. To dæk i et, er så vidt vides ikke set før, men  Vittoria Revo KXS er altså et vendbart foldedæk med tre funktioner. Ja hvorfor er der ikke lige nogen som har tænkt på det før.
Dækket består af to forskellige slidbaner, en på hver side. Den ene KX ,er profilleret og skulle angiveligt have bedre vejgrab under våde og fedtede forhold. Den anden KS er helt glat og skulle angiveligt have en gummiblanding som giver mindre modstand på tør vej. De to slidmønstre svarer til de mønstre som Vittoria i forvejen sælger under navnene Evo KX og Evo KS. 

Afprøvning.
De første gange dækket skal sættes på er det temmelig vanskeligt, men det bliver bedre efterhånden som det køres til.  De fleste vil nok på forhånd montere dækkene med det fortrukne mønster, selvom det kan lade sig gøre at vende dem undervejs hvis vejret pludselig ændrer sig.






Continental og Swalbe var de første til at lancere dæksæt specifikt for brug for og bag. Disse fordele kan du også opnå med KSX sættet. Faktisk syntes jeg at dækkene samlet opnår det bedste resultat ved at kombinere dem med slick på baghjulet og mønster foran. Det passer bedst til det varierede terræn de fleste cykler i.  Køreegenskaberne for de to typer svarer fuldt ud til det man oplever på henholdvis et sæt EVO KX og et sæt EVO KS  




Konklusion
Selve ideen med et vendbar dæk er udmærket. Revo KXS er et frisk bud på et universaldæk til motionscyklisten. Man kan diskutere brugbarheden af sådan et dæk, men det giver om ikke andet nogle kombinationsmuligheder. Det er slidstærkt  og specielt  kombinationen med slicksiden bagpå og mønster foran, er et rigtigt godt kompromis. Dækket kan syntes dyrt men man skal tænke på at man reelt set får to dæk. og tilsvarende længere holdbarhed.
At dækket er 35 g  tungere end de tilsvarende enkeltracerdæk, er i mine øjne temmelig ligegyldig og uden betydning for den almindelige motionist.



Pris 479,- pr stk.
Link til Vittoria


Rudy Project

Som brillebruger er ens muligheder for at kunne benytte de smarte og funktionelle cykelbriller temmelig begrænset specielt hvis man er nærsynet og bruger høje styrker, da der er grænser for hvor buede styrkeglas der kan benyttes uden der kommer forvrængning i synsfeltet.


En løsning kunne være disse sports briller fra Rudy Project, med indsats til styrkeglas.
Det smarte er at indsatsen kan tages ud så brillen også kan benyttes hvis man af og til benytter kontaktlinser.
Solbrilleforsatsen kan vippes op eller tages helt af og fås med 6 forskellige farver glas.
Selve brillen kan fås i tre farver, matsort, blå og titanium.
Til brug som skisportsbrille kan fås en elastikkrem.


Brillen kommer i et kraftigt slagfast etui. Desuden medfølger en lille pose i et silkelignende materiale som også kan benyttes som pudseklud. Derudover er der skabeloner med som optikeren skal bruge ved tilskæring af glassene.
Testbrillen var i titanumsfinish og med røgfarvede glas.



Isat de efter mig passende styrkeglas var brillerne klar til brug. Brillerne passede næsten og efter et par småjusteringer af næseklemmen og stængerne som man selv kan gøre sad de perfekt.
Brillen slutter godt til og selve solbrillen dækker helt af for indkommende sollys og vind. I modsætning til andre lignende modeller jeg har prøvet generer brilleindsatsen heller ikke. Den største fordel er dog så afgjort synsfeltet som er væsentligt større end stort set alle andre briller jeg har set eller prøvet. En anden behagelighed er at kunne vippe forsatsen op når man f. eks skal læse eller komme fra lys ind i mørke. Endelig kan man tage hele forsatsen af og benytte den som almindelig brille.
Brillen er behagelig at have på også i flere timer. Der er intet som gnaver eller trykker og den er let at rengøre f. eks i let sæbevand.
Eneste forbehold jeg har er at der i visse lys situationer er nogle irriterende refleksioner mellem de to lag glas. Det er mest udbredt med lavt hængende sol og direkte modlys. Desuden syntes jeg ikke det røgfarvede glas giver tilstrækkelig beskyttelse i højfjeldssol, men dette er sikkert individuelt og man kan jo så skifte til en anden glasfarve.
Alt i alt en god brille med stor brugsværdi og alsidighed.
Importør Bjarne Egedesøe


Tilbehør:




  • Glas i rød, blå, sort, røgfarvet, transperant og gul



  • Ekstra brilleindsats



  • Rem til skibrug


  • Pris 899,-




    http://www.rudyproject.com/

    Felt Q850

    Markedet for mountainbikes i prisklasen 7-8000 kr er enormt.  Vi har kikket en af de populære modeller efter i sømmene. Felt bicycles er et amerikansk firma grundlagt i 1991. De udvikler og samler deres cykler i USA og Europa mens stellene bliver lavet i Taiwan.

    Felt Q850 er en crosscountry mountainbike med en smule freeride rødder i sig.  I modsætning til mange af sine konkurrenter i den prisklasse har Felt valgt at bruge resourcerne på et godt stel, mens man så sparer lidt på komponenterne. Dette syntes som et godt valg da gode komponenter  aldrig vil kunne redde et dårligt stel. Modsat er et godt stel med gode køregenskavber fremtidssikret for opgradering til bedre komponenter hen af vejen.

    Den fine aluramme er lavet i oversize 6061 dobbeltbuttede rør. Området omkring styrfittingen er ekstra forstærket med en ekstra indsats som er dobbeltsvejst, kaldet Hydroform. Bagstellet er med wishbone bagstag, som giver øget stivhed.
    Selve rammen fremstår meget flot i en Boudeux rød metalic lak. Den har dybde og glød. Finish og forarbejdnoing er førsteklasses med ubehandlede rå svejsninger.


    Den fine SR Suntour fjederforgaffel har lockout og regulering af dæmpningen

    Komponentmæssigt må der naturligvis foretages nogle valg , men det er Felt sluppet rigtig godt fra.  De hydrauliske Magura Julie skivebremser er klart et bedre valg end de tilsvarende mekaniske skivebremser. Dosering og bremsevne er rigtig god. Også fjederforgaflen fra SR Suntour er god. De er  ikke særlig kendte for deres fjederforgafler men XCP 75 er en rigtig god gaffel. Den har 80/100 mm vandring og fungerer upåklageligt.
    Kranksættet Truvativ Isoflow er klart den dårligste komponent på cyklen. Den brillerer med manglende stivhed og meget dårlig forarbejdning og finish. Desuden syntes jeg det er synd at sætte en kædebeskytter på en sådan cykel. Der følger et par standard pedaler med, men dem vil de fleste jo alligevel udskifte med  klickpedaler efter eget valgt. Gear og krans er Shimano Deore. Resten af komponenterne er Felt eget mærke. Hjulene er bygget på Alex TD 17 skivefælge og de er monteret med et sæt ordentlige sutter fra Tioga Blue Dragon som er meget brede. Sadlen er ikke min kop te, den er for blød.

    Køreegenskaber
    Felt er en fornøjelse at cykle på. Den har alle de egenskaber man normalt forventer på en langt dyrere cykel, stor stivhed, og rigtig god manøvredygtighed. Den klatrer fint men specielt på nedkørsler brilerer den med fin balance. Dens komponent setup appelerer til freeride og hygge crosscountry i skoven, men med en mere fremadrettet frempind og smallere dæk vil den også appelere til mere konkurrancepræget kørsel.

    Konklusion
    Felt Q850 er en rigtig god mountainbike, som giver god valuta for pengene. Den har den rigtige lireappeal og oser langt væk af kvalitet. Det bedste er  dog at jeg anser den for en  god fremtidssikker investering, da rammen er af en så høj kvalitet og med så gode køreegenskaber at den fortjener at blive opgraderet med bedre komponenter.

    Vægt 11,5 kg
    Vejl udsalgspris 6995,-

    Feltbicycles
    Tokind

    TEST: Nokian Roadie

    Det er en almen opfattelse, at jo smallere dæk jo lavere rullemodstand, men tyske Tour Magazin havde en stor sammenligning af racerdæk tilbage i 2003, hvor man bl.a målte rullemodstanden og resultatet var overraskende. Dæk med 25 mm bredde havde lavere rullemodstand end sine smallere søskende.
    De brede dæk har en kurvet D-form mens de smallere dæk har en langstrækt U-form. 25 mm dækkets D-form viser sig at give det bedste resultater både mht. komfort, rullemodstand og evnen til at modstå punkteringer. Størrelsen af kontaktområdet med vejen afhænger af dæktrykket. Hvis dæktrykket er det samme i et smalt og et bredt dæk, er kontaktområdet det samme, dvs at det er formen af kontaktområdet som forandrer sig. Derfor har det brede dæk bedre egenskaber i forhold til det smalle. Svingegenskaberne afhænger mere af gummisammensætningen end af dækkets bredde. Men er gummisammensætningen den samme for de to dæk, har det bredere dæk langt bedre vejgreb, da kontaktområdet forbliver kurvet over en større flade, når du cykler gennem sving. Den fornuftige cyklist har derfor god grund til at revidere sin opfattelse af hvad som er bedst.
    Jeg ved skam godt at det ser smartere ud at komme trillende på et sæt 18 eller 20 mm dæk, men skal du se helt objektivt på det, så er du altså bedre stillet med et sæt “brede” sutter.
    Du kan læse hele den tyske test her.

    Alle de store dækproducenter, Continental, Vittoria, Schwalbe, Hutchinson og Michelin har alle 25 mm dæk i programmet, men ved henvendelse til de danske grossister er det pt kun Nokian man kan få i Danmark.


    Nokian Roadie 700 x 25 mm
    Finske Nokian er mest kendt for deres fremragende bildæk, mens deres cykeldæk har ihvertfald i Danmark, levet en noget tilbagetrukket tilværelse, hvilket er synd og skam.
    Dækket er opbygget med en såkaldt PCR casting som skulle give 50 % større punkterfrihed end traditionel kevlar gummi. Dækket er forsynet med et let mønster som bryder vand bedre end en ren slick.
    Vægten er naturligvis noget højere end for de smallere søskende,  385 g

    Det første jeg bemærkede da jeg kom ud og trille på disse dæk, var komforten. Specielt cyklister som er lidt trætte af deres stive alurammer kan give cyklen nyt liv ved at montere disse dæk.  Dækkene ruller aldeles fremragende og specielt i sving og på nedkørsler virker styringen meget mere retningsstabil helt uden uro.

    Konklusion

    Roadie er et godt allround racer dæk som alle vil kunne bruge både til træning og løb.  Bevares det har måske ikke den lireappeal som mange går efter men når det kommer til punkterfrihed, komfort og rullemodstand er det meget svært at komme uden om.  Jeg er ikke i tvivl jeg vil fremover kun køre på 25 mm dæk og de par 100 g de vejer mere kan jeg tabe mig istedet.

    Pris 179,-

    Nokian tires