CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Dette er beretningen om en 5½ ugers cykeltur igennem Bolivia, Peru og Chile
Tekst og Foto: Torben Finn Laursen

Read more

DMR Cult Crank

Nyheder 27. februar 2009

Superlet kranksæt i stål

Read more

Allan Leest beretter om en tur på mountainbike til Sydamerika

Read more

Pinarello FP7

Nyheder 26. februar 2009

Den italienske cykeljuvel.

Read more

Vi er fire cyklister, der har besluttet os for at tilbringe sommerferien med off-roadkørsel på MTB i pyrenærne på grænsen mellem Frankrig og Spanien

Read more

SRAM XX

Nyheder 25. februar 2009

De første billeder af den kommende SRAM MTB gruppe

Read more

Stræk ud

Træning 25. februar 2009

Strækøvelser er et omdiskuteret emne – hjælper de eller ej ?

Hvis du er en af dem, der syntes at de
hjælper, så er her tre øvelser, du kan bruge både før og efter at du knokler af
sted på cyklen.
Hold hver stilling i ca. 30 sek.  
Vigtigt inden du starter:

  • Stræk langsomt musklen.
  • Hold strækket 20 – 30 sekunder.

  • Slap langsomt af igen.
  • Gentag strækket.
  • Strækket skal kunne mærkes.

  • Det må godt gøre ondt mens du strækker – men ikke bagefter.
  • Det er forkert at “hugge” op og ned.

Læggen

Stil cyklen lidt skråt.
Stræk det ene ben bagud, så
hælen kan å jorden.
Gå lidt ned i knæ på det ben, der er længst fremme og skub
din hofte ind på cyklen.
Skifte til det andet ben efter 30
sek.

Et alternativ hvis du er på cyklen og
føler dig træt, tit på lange ture, kan være at sætte hælen på pedalen mens du
bevæger den en anelse fremad


Brystet

Stå så langt fra cyklen, at du danner en ret vinkel i
hoften, når du bøjer dig fremad. Stræk armene godt, så du kan mærke strækket
hele vejen ned over brystet og armene.


Bagsiden af låret

Læg foden på cyklens overrør eller pedal, hvis du ikke
er så smidig.
Læn overkroppen forover uden at bøje ryggen.
Slap af i fodleddet,
der hviler på cyklen

Du finder flere gode illustrationer til
flere strækøvelser her

Read more

Energibarer

Træning 24. februar 2009

Indholdsdeklarationer
For at blive i stand til at gennemskue
sammensætningen af et fødevareprodukt er det vigtigt at man forstår at læse en
indholdsdeklaration. For at forstå en indholdsdeklaration er det vigtig at man
forstår nogle begreber om basal ernæring.
Idet loven er sådan indrettet at
varedeklarationer skal stå med ingredienserne i den rækkefølge at det der er
mest af skal stå først, kan du med denne viden fremover, efter at have læst
artiklen, lave din egen kvalitetsvurdering, hver gang du køber et
produkt.
Den vigtigste kilde til energi er kulhydrat. Her er det vigtigt at
starte med at slå fast at kulhydrat skal være de såkaldt langsomme (maltodextrin
(polymeriseret glucose), fruktose (frugtsukker), maltose (maltsukker), etc.).
Forskellige sirupsformer hvis de er fra en naturlig kilde vil gå ind under
begrebet fruktose. En anden type kulhydrat som man vil støde på er de hurtige
kulhydrater (dextrose (druesukker) eller glukose (“alm.” sukker)). Andre former
for kulhydrater anvendt set i produkterne er stivelse polysakkarider
(müesliformer eller havrefibre).

Mineraler
Mineraler i produkterne bør der især være i
gelkoncentraterne og drikkene. Salte som natrium, kalium og magnesium. Det er op
til det enkelte firma hvilke salte de vælger som mineraltilsætning, her er måske
en forklaring på prisforskelle mellem produkterne idet nogle salte er dyrere at
tilsætte dvs. en kvalitet, der koster lidt mere i produktionen af
produkterne.

Tilsætningsstoffer
Tilsætning af C og E vitamin i
produkterne er et forsøg på at benytte en naturlig antioxidant, altså
konserveringsmiddel. Vitaminerne kan også deklareres som Askorbinsyre (C
vitamin) og Tocoferol (E vitamin). C vitamin bruges til at konservere rene
kulhydrat kilder. Kombinationen af C og E bruges til kulhydratrige produkter med
et vist fedtindhold.
Når man taler fedt/olier er man nødt til at få med,
hvilken slags fedt der er i produktet. Er det en hærdet/mættet olie eller det er
en uhærdet olie, som kan gå ind i en opbyggende funktion i kroppen og ikke bare
virke belastende for systemet, dvs. fedende eller meget iltkrævende. Ilt skal
bruges i musklerne og ikke til forbrænding af fede olier/fedt, det er jo det
sidste man ønsker som udholdenhedsmotionist, at ilten bruges til forbrænding af
fedt. Til gengæld mangler de fleste producenter noget mere essentielt i deres
sortiment, et oliesyretilskud, simpelthen fordi oliesyrer er livsnødvendige
(vitaminlignende), idet vi sjældent får nok på normalt blandet kost, som ofte er
fattig på umættet olie og fede fisk.
Et noget mere tvivlsomt tilsætningsstof
man støder på når man studerer produkterne er kunstige sødemidler. De optræder
som Aspartam, eller som det hed i 90erne da det var et mønsterbeskyttet navn,
Nutrasweet.


Former for produkter
Sportsprodukter indenfor ernæring er blevet mere
almindelige i de senere år og man støder på fænomener som: energibar, sportsbar,
proteinbar, energigel og energidrik. Hvordan skal disse betegnelser så
forstås!?

I nedenstående tekst betragtes monosakkaridet, fruktose, som et disakkarid.
Dette underbygges af at fruktose, fysiologisk set, optræder som et
disakkarid.

Energibars
Definitionen af en energibar er 100% langkædede
kulhydrater i form af disakkarider tilsat polysakkarider (stivelse i form af
gryn – f.eks. havregryn) for at stabilisere disakkariderne. Dvs. disakkarider er
flydende og polysakkarider er faste (stivelse findes i næsten ren form i
kartofler). De to kulhydrattyper blandes i et passende forhold så man får en
fast masse. Denne masse kan så tilføres smag (aroma), salte (natrium, kalium og
andre næringssalte) og antioxidanter i form af vitamin C (ascorbinsyre) og/eller
E (tocoferol).

Sportsbars
Udgangspunktet her er smagen. Smagen kan i høj
grad forbedres, i forhold til energibaren, med sliklignende ingredienser:
tørrede frugter, nødder, chokolade, forskellige overtræk (chokolade eller
yoghurt) etc. Desværre medfører det også et stort indhold af mættet fedtstof.
Udfra en ernæringsmæssig synsvinkel er det ikke noget vi har ekstra behov for,
idet fedtstof kræver ilt for at blive omsat i kroppen.
Sportsbaren er
selvfølgelig et sundt alternativ til andre snackbars, såsom Mars, Yankeebar og
andre chokoladebaserede snackbars. Et stort indhold af tørrede frugter giver et
tilsvarende stort indhold af kortkædede kulhydrater (monosakkarider som f.eks.
glucose). Når frugterne tørres omdannes sukkerarterne fra fruktose til glukose,
dette forklarer også den rige søde smag.

Proteinbar
Indeholder enten sojaprotein, hvedeprotein eller
valleprotein (caseinat) tillige med en kulhydratkilde – igen langkædede
kulhydrater for at ikke få et ustabilt blodsukker, der kan medføre utidig sult.
Fedtindholdet bør være minimalt, men da alle indeholder et overtræk (chokolade
eller –yoghurt) har de alle et højere fedtindhold end energibaren. Et højere
fedtindhold i proteinbaren kan accepteres, idet det er de færreste som spiser
proteinbar under idrætsudøvelsen. Proteinbaren må gerne indeholde nogen
næringssalte: natrium, kalium og magnesium, der hjælper til at øge
restitueringen.
Den lettest fordøjelige proteinkilde for et menneske er
valleprotein (animalsk oprindelse), som er nedbrudt i aminosyrer (forfordøjet)
fremfor soja- og hvedeprotein, da de sidstnævnte er vegetabilske og skal
omdannes til animalske aminosyrer, hvilket vil give et spild i proteinerne.
Desværre er valleprotein en mejerikilde, som nogen personer kan mene, at de har
allergi eller intolerance for, men det høres jo ofte også om hvede- og
sojaprotein.
Et stort spørgsmålstegn ved alle disse proteinprodukter, som
udbydes på markedet , er at for de fleste sportsudøvere er ekstra protein
overflødigt (med mindre man ønsker at opbygge sin muskelmasse). Proteinbehovet
hos mennesker er, alt efter litteraturvalg, mellem 1-2g/kg legemsvægt og til en
person der spiser en normal blandet kost opfyldes proteinbehovet let. Almindelig
kost indeholder masser af proteinkilder i form af kød, bælgfrugter og nødder.
Proteinindtag udover 1-2g/kg legemsvægt skal på en eller anden måde udskilles,
det der skal udskilles virker ikke opbyggende, det virker belastende for
systemet – dvs. det frarøver muligheden for restituering. Derfor vil en
kulhydratkilde virke langt bedre end en unødig bar med ekstra protein der i
yderste konsekvens virker belastende for kroppen.

Energigel
Optimalt skal en gel tages inden man føler behov,
altså fordi blodsukkerniveauet er blevet for lavt. Symptomerne er langsom
reaktionsevne, svimmelhed mm.
En gel opstod som en hurtigere kilde til
indtagelse end en energibar, idet det ikke altid var muligt eller tog for lang
tid at indtage energibaren. Sukkerformerne og saltene der er i en gel bør ligne
indholdet i en bar, med den forskel at polysakkariderne (stivelsen) ikke kan
anvendes, idet der er tale om en flydende masse (gel).
En energigel bør
indeholde 100% langsomme kulhydrater (maltodextrin og fruktose). Ligeledes bør
den indeholde salte sådan at hver gang man indtager en gel får en kontinuerlig
tilførsel af mineralsalte, der sikrer kroppens evne til at binde væske. Væsken
er transportmediet for kulhydrat og sikrer at det kulhydrat man indtager
transporteres via blodet til musklerne, hvor det bliver forbrændt, herved spares
kroppens glukosedepoter længst muligt. Gelprodukter helt uden næringssalte
transporteres kun meget langsomt fra mavesækken, de bliver liggende i maven,
skvulper rundt og derfor ikke transporteret til musklerne som brændstof.

Energidrik
I udgangspunktet bør en energidrik indeholde en
kombination af langsomme kulhydrater (fruktose og maltodextrin) og hurtige
kulhydrater (glucose og dextrose). Der er ikke mange som tror at de kan klare en
sportspræstation alene på sportsdrik, derfor forsikrer de sig ved at have bars
og gels i lommerne til blodsukkerstabiliseringen. Indtagelsen af ekstra
langsomme kulhydrater gør at kan det være ønskværdigt at der er en smule
dextrose i energidrikken for at give energi “her og nu”. Får man for meget
hurtigt kulhydrat vil man opleve et kraftigt blodsukkerudsving ligesom når man
drikker en Coca Cola eller “gamle” sportsprodukter fra 80erne, som “Tuborg
sport” og “Faxe kondi”, der udelukkende indeholder hurtige kulhydrater
(dextrose).
I energidrikken bør der være mineraler, kalium, natrim,
magnesium, ikke mindst fordi det er en anbefaling fra fødevaredirektoratet i DK
at de findes i sportsdrikke. Salte forsvinder gennem huden med sveden, især ved
aktivitet i varmt vejr. Gennem en sportsdrik sikrer man sig en kontinuerlig
erstatning for dette tab. Derfor er ren kulhydratdrik (maltodextrin), som mange
sportsudøvere benytter sig af pga. den lave pris, ikke det bedste
alternativ.
En tilsætning som man desværre vil finde i nogle produkter er
kunstige sødemidler i form af Aspartam. Dette kunstige sødemiddel giver “falsk”
sukker til kroppen idet det kun er den søde smag som minder om sukker.
Virkningen af sødemidlet er lig nul i sportslige sammenhænge. Under
idrætsudøvelse skal man ikke narre kroppen for energi. Firmaerne benytter sig af
det fordi de gerne vil lave en energidrik på 100% langsomme kulhydrater
(maltodextrin), men i det maltodextrinen ikke har en sød nok smag i sig selv
bruges Aspartam til at pifte smagen op.
Trods den ønskede opbygning af
sportsdrik ses alligevel mange produkter enten på rene hurtige kulhydrater
(monosakkarider) i form af ren glukose eller i kombination med dextrose.


Hvordan skal sportsprodukter bruges
Sportsdrik kan bruges før, under
og efter idrætsudøvelse.
Energibars kan bruges før, under og egentlig også
efter idrætsudøvelse.
Gels kan bruges under vejs.
Protein- eller
restitutionsbar kan bruges efter idrætsudøvelse, hvor man restituerer til næste
træningspas eller konkurrence.
Før en idrætsudøvelse vil man bygge
sine glukose-/væskedepoter op med henholdsvis drik og en sportsbar, men gerne en
sportsbar med så lavt fedtindhold som muligt (i stedet for at bruge energi på at
forbrænde fedt).
Under vejs benyttes ligeledes sportsdrik til
vedligeholdelse/genopretning af væskedepotet. Man vælger så, alt efter
intensitet, enten at bruge gel eller energibar. Sportsbaren kan også bruges ved
idrætsudøvelse med lav intensitet, det kan være en udholdenhedssport mens den
stadigvæk er i sit indledende tempo eller det kan være tekniske
idrætsgrene.
Efter udøvelsen bør alle genoprette deres væske depoter
med sportsdrik, idet man har en øget evne i ca. 45 min. efter endt idræt til at
genopbygge glykogen i musklerne og genoprette væskedepoter og mineralbalance.

Her kommer så spørgsmålet: hvad skal jeg spise? Skulle man tro firmaerne
skulle man spise et proteinholdigt produkt , men idet det er sukkerdepoterne som
er nedbrudt bør det være individuelt om man spiser både protein og langkædede
kulhydrater for at genopbygge eller om man kun vil spise langkædede kulhydrater.
Her bør man gå ind og se på hvad der skal ske den næste dag, hvilken intensitet
der skal trænes med og hvilken kondition udøveren har. Med andre ord så kræver
alt under daglig hård træning ikke ekstra protein.
Hvem skal så bruge
proteinbar? Som før sagt er det individuelt fra person til person om der er
behov for ekstra protein, men motionister der træner daglig pga. et
træningsophold, til en brat sæsonstart og selvfølgelig professionelle cyklister,
der træner mere end en gang dagligt.


Sammenligning af produkter
Udgangspunktet for sammenligningen af
produkter på markedet er som før sagt sket udfra granskning af
indholdsdeklarationer. Nedenstående tabeller viser de inkluderede produkters
indhold af et udvalg af ønskede kulhydrater og mineraler. Ligeledes er der
medtaget nogle få uønskede ingredienser/tilsætningsstoffer (mættet fedt og
kunstigt sødemiddel).

Set på markedets produkter ender man i en situation hvor der kun er tre
produkter der lever op til definitionen af en energibar.
Det er PowerBars
Performancebar, High5s energibar og Maxims energibar uden overtræk. De er de
eneste tre bars hvis fedtindhold er lavt nok. Forskelle opstår dog når man
sammenligner kulhydratsammensætning i barene.
H5 og Maxim energibars har en
overvægt af tørret frugt, hvilket giver et højt indhold af hurtige kulhydrater
(glucose). PowerBar Performance derimod har holdt sig 100% til formlen
fruktose/maltodextrin, som er fysiologiske disaccharider, den rigtige
kulhydratkilde. Her er tale om den mindst insulin belastende sukkerform, dvs.
den tåles af folk med ikke-insulin krævende sukkersyge (diabetes II).

Extrans energibar kom ikke i kategorien energibars, den er pga. kulhydrat og
fedt sammensætning kommet i gruppen sportsbar. Her er i forvejen tre kandidater
PowerBars Harvestbar, High5s Sportsbar og Maxims energibar med overtræk.

PowerBar vælger ikke at overtrække deres bar, vælger i stedet at iblande
ingredienserne af “slikkarakter” eller bedre tørret frugt med en karakteristisk
smag. Hvis man ser på varedeklarationerne har sportsbarene et fedtindhold
omkring 5-8%, hvor ca. halvdelen er fra mættet fedtstof alt efter smagsvariant.
Hurtige kulhydrater i form af glukosesirup er, bortset fra PowerBars Harvest, en
meget brugt ingrediens hos Maxim, High5 og Extran.

PowerBars Harvestbar skal fremhæves for sit lave fedtindhold og ligeledes
lave indhold af hurtige kulhydrater. En glædelig overraskelse er at ingen
indeholder rigtig mange, unødvendige tilsætningsstoffer.

I proteinbars (restitutionsbars) må det primært være indhold af protein og
langsomme kulhydrater man skal se på. Her klarer PowerBars produkter sig bedst
idet Maxim og High5 indeholder for mange hurtige kulhydrater og mættet fedt,
altså slikingredienser, der optager pladsen for protein. Dog kan man glæde sig
over at produkterne er rene for unødvendige tilsætningsstoffer, hvilket gør dem,
ligesom sportsbars, til en slags sundere slik.
Kun PowerBar har gjort en
indsats for at holde andelen af mættet fedtstof nede i deres sortiment, dette
gør disse produkter mindre iltkrævende at fordøje og ilt hører til i i musklerne
og ikke i maven.

* Ikke i alle smagsvarianter

Kun tre gels lever op til definitionerne af den optimale gel. PowerBars
PowerGel, High5s energigel og Leppins Sqeezy, idet alle tre er opbygget efter,
helt eller delvist, langsomme kulhydrater (fruktose, maltodextrin) tilsat
næringssalte, desværre oplever man noget fatalt ved Extrans energidrik (brik) og
Maxims energigel og det er at de indeholder 100% hurtige kulhydrater (glukose),
overhovedet ingen næringssalte. Dette er sikkert forklaringen på alle de dårlige
maver folk har fået i årenes løb af disse to produkter.

U Uønsket i sportsernæring

Med definitionen i minde er der tre produkter, der kan anbefales: PowerBars
HydroPlus, Extrans Tørstslukker og High5s Isotoniske drik. Dog skal PowerBar
fremhæves, idet den som den eneste indeholder alle anbefalede mineraler.

Andre produkter, High5s almindelige sportsdrik, Maxims drik og Leppins
drikke er alle tilsat Aspartam, hvilket tidligere er omtalt som uønsket i
sportsernæring. Extran har ligeledes i sortimentet en ren maltodextrin til
opbygning af sukkerdepoter, desværre indeholder den ingen salte, derfor kan den
ikke anbefales.


Test af bedste produkt
Det fremgår mere eller mindre tydeligt at det
produkt som passer bedst ind i de opstillede kriterier for sportsernæring er
PowerBar. Hele PowerBars sortiment er efterfølgende gennemprøvet under cykelture
af varierende længder (50-210 km) og under forskellige temperaturforhold
(træningsophold på Lanzarote).

Indpakning
Alle PowerBars produkter er pakket i folie, som er
forsynet med et åbningspunkt, der gør åbningen lidt nemmere. Dog er det ikke
altid at folien revner på den helt rigtige måde og man ender med at skulle bruge
begge hænder/tænder til at åben den rigtigt. Dette gælder for alle bars, men
mest energibaren, som jo gerne bruges “on the road”. De andre typer af bars har
man som regel lidt bedre tid til at åbne.
Gelen er i en fin indpakning, idet
der er en passende åbning i posen, som ligeledes er let at åbne.

Konsistens
Svingende temperaturer giver svingende konsistenser af
barene. Den type som bedst klarer sig overfor højere temperaturer er Harvest
(sportsbaren), der fint holder både form og konsistens. Til gengæld er der
problemer med proteinbaren! Den bliver meget blød under påvirkning af
temperaturer over 23° C og dermed meget svær at få ud af indpakningen uden at
skulle slikke den af. Performance (energibaren) har lidt de samme tendender, dog
ikke så udtalt. De bedste temperaturer for enerigbaren ligger i intervallet
10-25° C herover bliver konsistensen en smule blødere end hvad godt er. Nogle
varianter er mere tilbøjelige til at blive blødere end andre-mindste tilbøjelig
er rosin/kanel.
Gelen er god ved alle temperaturer.

Smag
Der er en bred vifte af smagsvarianter for energibaren, ikke
mindre end ti forskellige (banan, vanille, cappucino, skovbær, chokolade,
æble/kanel, peanut, sesam, chokolade/sesam, rosin/kanel – opstillet efter min
foretrukne smag).
Sportsbaren og proteinbaren er efter min opfattelse mest
som et sundt alternativ til slik. Proteinbaren får i tre forskellige smagstyper,
jeg vil bare sige chokolade, men nu er jeg også lidt “slikken”.Sportsbarene er
gode, meget frugtagtige, men der er for meget “tyggearbejde” i dem til brug på
cyklen og endnu mindre brug under løb. Proteinbarene er ren slik, måske
restituerer man bedre ved at spise den, men det er ikke noget
mærkbart.
Gelene er gode med vand til (mindst 200ml, som der står på posen!).
De fås i fire smagsvarianter: Lemon, vanille, jordbær/banan, chokolade og
tropisk frugt (igen opstillet efter den mest foretrukne).

Funktion
Gelen giver et mærkbart skub i energidepoterne kort efter
indtagelse, så det må siges at være godt.
Sportsbaren giver en dejlig
mæthedsfornemmelse efter at man har tygget sig igennem. Med lidt tålmodighed
under indtagelsen giver det en god oplevelse både smagsmæssigt og
mæthedsmæssigt.
Energibaren er virkelig god, hvis man får pakken åbnet på en
god måde er den meget let at pakke sammen og gemme til senere, hvis man ikke
lige kunne spise en hel. Den giver ligesom gelen et mærkbart skub i benene, blot
går der lidt længere inden man mærker “skubbet”, derfor skal den indtages med
omtanke og i god til inden man måske ved at man har tendens til at “gå
kold”.

HydroPlus
Sportsdrikken fra PowerBar fås i tre varianter (Lemon,
appelsin, bær – bedste smag først!). Dejlig smag, blandet til ens egen smag,
dvs. blandingsforholdet angivet på pakningen, stemmer måske ikke overens med din
smag, så prøv dig lidt frem. HydroPlus i “refill bag” på 770g anslås at give 11
liter færdig drik, jeg kan let, med mit blandingsforhold få mellem 13-16 liter.
Det er ligeledes vigtigt at huske at motion ved højere temperaturer kræver at
kulhydratindholdet i drikken er lavere end ved motion ved lavere temperaturer.
Højere og lavere temperaturer er, som så meget andet individuelt, men begynd
allerede at tænke over det ved 20° C. Drik altid rigelig væske, mindst tre liter
om dagen og mere på de dage hvor der trænes/konkurreres.

Husk dog…
Mange avancerede produkter forsøger at skabe behov hos
os, dog bør man ikke glemme en banan. Endda har den organisk nedbrydelig
emballage og den kan skylles ned med postevand, det kræver ingen
blandingsforhold. Men hvordan ser en banan ud i din lomme efter 2 timer løb
eller 4 timer i sadlen?

Read more

TEST: Pronghorn PR6-XC

Nyheder 24. februar 2009

Er denne dansk udviklede Antilobe tæt på den perfekte mountainbike

Read more

Slyway Alaric

Nyheder 23. februar 2009

Liggende fartmonster i kulfiber

Read more

6 min til topform !

Træning 23. februar 2009

Hvad gør man når foråret nærmer sig og man finder ud af at ens anstrengelser for
at holde formen ved lige ikke rigtig har båret frugt.

Intervaltræning er
kendt og brugt af alle de professionelle cykelryttere, men også motionister kan
have gavn af denne tidseffektive træning.
Lad mig slå fast at hvis
grundkonditionen ikke er tilstede, bør man ikke kaste sig ud i den intensive
træning som intervaltræning er. Et godt råd er ikke at gøre det alene specielt i
starten.

Hvad er intervaltræning ?

Intervaltræning er
en serie træningspas med maksimum intensitet efterfulgt af kortere pauser.

Det som gør intervaltræning vanskelig er at du skal presse dig selv til det
yderste, ja faktisk til du føler at hjertet er ved at hoppe ud af brystet og du
segner. Netop derfor er det også vigtigt ikke at give sig ikast med denne
intensive træning uden at grundformen er i orden og at man ellers er sund og
rask.
Fordelen ved intervaller er at den ikke er særlig tidskrævende,
faktisk er det bedre at underdrive end at overdrive, da for lang tid vil have
den modsatte effekt og gøre ens form dårligere, noget man kan “kæmpe” med resten
af sæsonen. Derfor underdriv, føler du dig uoplagt så lad værd.

Intervaltræning forbedrer ens styrke, hurtighed og udholdenhed.
Efter en
måned med intervaltræning vil du opdage at din maksimale puls stiger og at du
kan arbejde længere tid ved højere puls. En sideeffekt er at du også bliver
bedre til at klare stigninger.
Formålet med intervaltræning er at stresse
kroppen og herefter give den mulighed for at restituere sig igen. Gør det ikke
ondt, presser du dig ikke hårdt nok
Der er mange måder at intervaltræne på,
så der er rige muligheder for at kunne variere sin træning og derved opretholde
sin motivation.

Hvordan forbereder man sig ?

Hvis du har
holdt en længere pause i vinteren skal du ikke starte ud med intervaltræning.
Brug den første måned til at komme i gang og lær at kende din krops signaler.
Har du derimod vedligeholdt din træning og ellers er normal sund og rask kan du
godt gå i gang med intervaller.
Da tid ikke er det afgørende i
intervaltræning er en hverdag eller aften perfekt til det.
De fleste vælger
en tirsdag da mandag normal er hviledag efter weekendens løb ( for du cykler vel
stadig i weekenden) Torsdag er for sent da kroppen gerne skal have tid til at
restituere sig, og tro mig selvom du føler dig meget opstemt efter et
træningspas, så er du meget træt næste dag.
Der kræves ikke den store
strækning eller areal for at træne, det er vigtigere at der ikke er for megen
trafik som kan forstyrre når du sprinter.
Før du starter på selve
intervaltræningen er det vigtigt at varme ordentligt op, min. 30 min for at få
sin puls i vejret.

Der er tre grundlæggende træningsmetoder, sprint på
landevej, mountainbike og bakketræning

Landevej

Find et stykke flad landvej og
efter at være godt gennemvarm sprinter du af sted med alt hvad du har i dig i
1-3 min afhængig af din form i højt gear. Herefter gearer du ned og triller
roligt af sted til din puls igen er faldet til omkring 120-160 igen afhængig af
din form.
Så snart din puls er faldet sprinter du igen 1-3 min. Cyklusen
gentages 3 til 6 gange startende med korte intervaller som så langsomt øges.

En anden god måde er at bruge de mange vejskilte og afmærkninger som
gulerødder sprint mellem f.eks. to lyskryds eller vejsten. Faktisk kan man godt
benytte sin daglige pendling tur til træning, husk at gøre det på hjemvejen.

Mountainbike

Mountainbike er stort set det
samme som for landevej, bortset fra at du kan cykle offroad i skoven.
Og i
et lille område som gentages Alternativ kan man bruge singletracks som
intervaltræning, men det er hårdt hvis man er nybegynder. Vælg et stykke som
ikke er for stejlt og spurt op af det. Du kan også finde en mindre rundstrækning
som varierer mellem stejle stier og brede skovstier hvor du restituerer sig.

En anden god måde er at køre i gruppe, og skiftes til at presse hinanden, du
bliver forundret over hvad du egentlig er i stand til, men igen husk ikke at
overdrive…

Bakketræning
Bakketræning er den mere
smertefulde form for intervaller. Den opbygger styrke mere end hurtighed, men
også udholdenhed bliver forbedret.
Bakketræning går i sin enkelhed ud på at
køre op af den samme bakke flere gange i et lidt for højt gear. Find en bakke
som det tager ca. 3-4 min at komme op ad. Kør op af bakken 2 til 4 gange og brug
nedkørslerne til a få pulsen ned. Tro mig det er hårdt…
Efter et
intervaltræningspas er det vigtigt igen at slappe af og få pulsen ned. Så igen
ca. 30 min i moderat tempo.

Jeg praktiserer selv en rute hvor jeg kører 9 km
frem og tilbage på landevej til skoven hvor jeg intervaltræner. Det giver den
fornødne opvarmning/nedkøling.
Altså i alt ca. 70 min. skal du bruge på et
effektivt intervaltræningspas.
Når du triller tilbage efter dagens tur vil
du have masser af energi og føle at du kan cykle meget mere, lad værd, du vil
mærke effekten af træningen dagen efter.
Med ca. 6 min effektiv interval
træning om ugen vil du helt klart kunne mærke effekten af dine “lidelser” efter
ca. . en måned, men igen det kan ikke siges ofte nok, der vigtigt ikke at
overdrive intervaller, effekten kan meget hurtig vise sig stik modsat, her
gælder hellere for lidt end for meget.

Et godt redskab til træningen er et
stopur, og mere ideelt er naturligvis et pulsur, specielt i starten hvor man
ikke kender sine grænser, men man kan sagtens klare sig uden du kan tydeligt
mærke når pulsen er oppe og ringe.

God fornøjelse med træningen

Read more

Få inspiration til en cykelferie, ved Gardasøen.

Read more

Varierer din træning

Træning 22. februar 2009

Variation i din træning er vigtig. Det holder lysten og træningsudbyttet oppe og risikoen for skader minimeres.
Har du tænkt på hvor mange måder du kan træne din kondition på? Løb, cykling, svømning og aerobic er sandsynligvis kendte træningsformer. Men her om vinteren sner det jo af og til, så en times skiløb  kan også anbefales. Rollerblades, rulleski og skøjter giver også god konditionstræning. Varier træningszonerne (pulsniveauet) i konditionstræningen. Det vil sige: træn både med lav, moderat og høj intensitet. Varierer mellem intervaltræning, tempoløb og langdistance løb. De forskellige træningszoner og varianter vil gi dig forskelligt træningsudbytte som tilsammen  giver dig det bedste træningsudbytte. Det samme gælder for styrketræning: Varier øvelser, gentagelser og runder. De fleste træningscentre har et bredt og varieret udvalg af gruppetræningstimer både i styrke og kondition. Træningsvejlederne der vil også sørge for at variation i træningen bliver iværksat. Når du tænker dig om er det sikkert flere aktiviteter som kunne friste. Find ud af hvad som passer bedst for dig. Kun fantasien sætter en grænse.

Det vigtigste er at du trives med træningen ! Det har du fortjent! God træning



Hvis du virkelig tror at det gør dig til en bedre klatrer, vil
jeg forslå du begynder at læse de bøger.

Read more
60 min

60 min

Træning 22. februar 2009

Du kan koge 15 æg, og se to episoder af Den Store Bagedyst, eller tage din cykel og komme i form”

Read more

Boreas
er et forholdvis nyt dansk stelmærke, som vil tage kampen op med de
store , på et marked hvor konkurrancen er stor. Mål og ambitioner er
store, og skal nås ved først og fremmest kompromisløshed. Bagved Boreas
står en af Skandinaviens mest erfarne og kendte konstruktører Bjarke
Rasmussen, som har en fortid som udviklingschef hos Principia. Stellene
er udviklet og designet i Danmark, mens selve produktionen ligger på en
stor fabrik i fjernøsten, hvor der føres nøje kontrol med hver enkelt
detalje.

Navnet Boreas er det græske ord for
“nordenvinden” og er valgt for at symbolisere kombinationen af nordisk
design med stor kraftudfoldelse. De enkelte modeller er opkaldt efter
elementerne: Aër (luft), Ignis (Ild) og Aqua (vand). Den testede Ignis
ramme blev leveret med en kulfiberforgaffel og integreret styrfitting
fra Cane Creek samt et Jackwire kabelset. Herudover følger en
skuldertaske med logo og en manual. Testcyklen er i ny Oxide finish
hvor den rå aluramme bliver belagt med et temmelig tykt lag
aluminiumsoxid, som ud over at give en meget flot mat og slidstærk
strukturet overflade også er væsentlig mere resistent mod slag og
ridser end en tilsvarende lakeret ramme.


Konstruktion.
Boreas benytter
den meget udbredte 7005-T6 alulegering der er modificeret ved at
tilføje 1% mere titanium og mangan for at gøre materialet mindre
sprødt, og herved øge brudstyrken. En anden gevinst er større
korrosionsbestandighed. Alle rør er designet ud
fra Finite element
analyser, som er en tredimensionel beregningsmetode hvor et stel
opdeles i hundredtusindvis af små trekanter. Dette gør det muligt meget
præcist at beregne alle spændinger i stellet. Herved kan man ud fra
hvilke egenskaber man ønsker præcist bestemme de enkelte rørs
dimensioner. Fra starten af har man ikke fokuseret synderligt på lav
vægt (1330 g) men derimod på høj holdbarhed og ekstrem stivhed i
kraftoverførslen. Dette syntes, som en fornuftig disponering i en
cykelverden hvor alting efterhånden kun gøres op i vægt. For
vægtfanatikerne kan jeg nævne at den komplette testcykel vejer 7,7 kg
Men det er først og fremmest i detaljen at Ignis skiller sig ud. Et
eksempel er den flotte ovale styrfitting, som syntes at gå ud i et med
kulfiberforgaflen. Dette komplementeres af de specielfremstillede
kabelendemuffer med logo – meget stifuldt!!
Overøret er i modsætning
til hvad der er almidelig designpraksis ikke butted, igen ud fra større
hensyn til holbarhed end at kunne spare et par gram. Det er meget
udbredt blandt cykelryttere at sidde på overrøret efter et løb og hvile
sig og diskutere verdenssituationen. Dette kan selvfølgelig syntes som
et lidt underligt argument, men Boreas slipper altså at få nogle
erstatningssager på nakken på den konto.. For øvrigt gives der 10 års
garanti på stelbrud og 2 år på overflade og medfølgende udstyr. Desuden
tilbydes et ombytningsstel til halv pris ved styrt i løb mod behørig
dokumentation fra politi eller løbsledelse.
Boreas har valgt at
bruge bagudvendte gaffelender. Dette giver langt flere fordele på trods
af lidt mere beværlige af/påmontering af hjulet. Kædestræberne bliver
kortere, fordi man ikke behøver frigangen og derved et stivere bagstel,
større vridningstabilitet, og større sikkerhed da hjulet holdes fast af
både kædestramning og hurtigbespænd. Den generelle finish og
forarbejdning er til rent UG, billederne taler vist for sig selv. Et
lille suk er de påklistrede mærker som let falder af, det skal
retfærdigvis nævnes at det kun er et problem på de oxiderde rammer som
ikke er lakeret. For at fuldende den høje kvalitet burde man måske male
dem på.

Køreindtryk.
Monteret op med
passende komponenter, og den første tur på landevejen afslører hurtigt
en yderst harmonisk og meget neutral køremaskine. Man føler straks sig
hjemme på denne cykel. Der går ikke mange kilometer, før fornemmelsen
“i et og mand/maskine” indfinder sig, og man glemmer tid og sted.
Hvor
næsten alle andre alurammer har nogle karakteristika i positiv eller
negativ forstand, er Ignis meget svær at sætte i bås, da den føles så
utrolig helstøbt. Styringsmæssig er den helt neutral selv ved høj fart
og i sving. Boreas siger selv at stivheden i krankboksen er øget med 20
% i forhold til referancen, Om dette er rigtigt skal jeg ikke afgøre.
Rent subjektivt er det svært at rubricere stivhed, men jeg mindes ikke
at have kørt på en ramme, som så overbevisende overfører energi fra
pedalerne til fremdrift. Det kan bedst beskrives, ved at det føles
lettere og ubesværet at køre op af en bakke i et højere gear, end man
normalt ville gøre. (man føler sig som lidt af en bjergkonge) Også de
klassiske skurelyde fra krans/kæde under kraftigt pedalantrit
udebliver. Igen er disse observationer rent subjektive og jeg træder
langt fra med samme kræft som en professional cykelrytter, men
alligevel indikerer det at rammen er usædvanlig stiv. Nu skulle man jo
tro at en så stiv ramme er lig med en ukomfortabel cykel, som jo
normalt bliver opfattet som alurammers akilleshæl, kan jeg bare sige at
det syntes særligt udbredt ved denne cykel. Ignis syntes derfor lige
velegnet til lange som korte løb og motionsture.

 

Tekniske detaljer:
Modificeret 7005 T6 aluminium
Konisk overdimensioneret diagonalrør
Overdimensineret ovalt styrrør med integreret kabelføring
Integreret styrfitting
Unike CNC fræsede bagudvendte gaffelender
Udskiftelig geardrop
Overdimensineret oval krankboks
Oxideret overfladebehandling
Ovale bagstræbere


Konklusion
Denne fuldblods
køremaskine har været et meget positivt bekendtskab, den er svær at
sætte ord på, da den er så harmonisk. Boreas Ignis er for
feinsmeckeren, som sætter pris på diskret elegance og perfekte
køregenskaber. Også den ambitiøse motionist eller eliterytteren som er
på udkik efter noget ud over det sædvanlige, kunne Ignis meget vel vise
sig at blive det endelige valg. Den fortjener i hvert fald en
prøvetur.  Pris. 12500,-

Nærmere oplysninger:
www.boreas-bikes.com

Read more


Cykelcross har dybe
traditioner i europæiske cykelsport, og gennem mange år har det stort
set kun været europæiske producenter som har domineret markedet f.eks
Concorde Jeg har prøvekørt to amerikanske mærker henholdsvis en
repræsentant for den klassiske uaffjedrede crossecykel GT ZRX og
Cannondale XS 800 som skiller sig ud ved at have affjedring
.

Fakta om cykelcross
Cykelcross
er en udpræget vinterdisciplin oprindelig mest populær som
vintertræning for landvejsryttere, men i dag er der også mange
mountainbikespecialister som deltager i løjerne. En cykel cross rute er
typisk en 1,5 – 3 km lang rundstrækning som er anlagt i varieret
terræn, på asfalt, grusveje og skovstier og med indlagte tekniske
passager hvor rytteren skal af cyklen og bære den over forhindringer
eller op ad trapper og skråninger. Et for eliten varer løbet ca. en
time og det er tilladt at skifte cykel og hjul i de depoter som er ude
på ruten.
Sporten blev “opfundet” i Frankrig men har i dag sin store udbredelse i Holland/Belgien og Tjekkiet.
Sporten
kom først til Danmark i 60’erne. En af sportens fornemmeste
repræsentanter er Henrik Djernis som gennem mange år dominerede sporten
både herhjemme (dansk mester 16 gg) men også internationalt. Af nye
talenter kan nævnes Thomas Bonne g Peter Riis.

GT  ZRX
ZRX
ligner umiddelbart til forveksling GT landevejsracere med det
umiskendelige GT kendetegn Triple triangle rammedesignet, som netop i
cross sammenhæng har en fordel ved at give et god støtte når man skal
løbe med cyklen på skulderen. Både stel og forgaffel er i
dobbeltbuttede 7005 alurør. Skrårøret er ovalt både ved kronrør og
krankboks. Der er pålodninger til skærme og udskifteligt geardrop.
Finish og forarbejdning er i topklasse og den gule signalfarve klæder
cyklen godt. En fin detalje er også saddelbespændet som er vendt om, så
der ikke samles skidt.

   

Cannondale XS 800
Ligesom
GT har Cannondale også sit helt umiskendelige kendetegn i form at det
triple buttede oversize skrårør. Dertil kommer frontaffjedringen som er
integreret i kronrøret. Stellet er i 6061-T6 aluminium som jo også er
en del af Cannondales varemærke. Svejsninger er filet ud og den sorte
ramme med de gule stafferinger i kombination med de grønne Michelin dæk
er ikke just neutral, om man kan li det er en smagssag. Ligesom GT har
Cannondale også udskiftelig geardrop og forberedt for skærme.


Headshok
Blev
først udviklet til MTB og vakte siden en del opsigt da man lancerede
det på en racerramme midt i halvfemserne. Selvom der var et par år hvor
Saeco holdet kørte på dem i Paris – Brest er det aldrig rigtig slået
an. XS800 er udstyret med en Fatty Ultra X gaffel i aluminium med 25 mm
vandring som kan låses .

Udstyrsmæssigt er de to
crosscykler næsten ens. Alle steder hvor der findes alternativer til
Shimano har begge valgt produkter med eget navn. Ellers er det Shimano
105 som klarer skærene. Gearingen er en mellemting mellem det man
finder på en racercykel og en mountainbike, dvs. at de helt høje og
helt lave gear er udeladt. Dette er en fornuftig disponering da man
sjældent har brug for de helt høje gear på en crosstrækning og de helt
lave bruges heller ikke da man alligevel skal af cyklen over
forhindringerne.
Jeg undrer mig lidt over at Cannondale har valgt
en smalt 42 cm styr til en crosscykel. De ekstra 2 cm som er på GT’en
giver lige den ekstra kontrol over cyklen.
Umiddelbart virker GT
kabelføring mere gennemtænkt ved at være ført på overrøret ligesom på
mange MTB, men i praksis skifter Cannondalen bedre og mere præcist i
hvert fald så længe at det endnu er rent og fri for mudder. For en
eliterytter betyder det knapt så meget da de skifter cykel, men som
motionist hvad jeg også anser cyklerne henvender sig til, ville en MTB
gruppe have gjort bedre fyldest.

Køreegenskaber
Ser
man bort fra affjedringen på Cannondale (låser den) opleves de meget
ens at cykle på. De har begge alle de dyder som kendetegner et godt
alustel, stiv og spurtstærk.
Geometrien er stort set ens på de to
rammer, de har begge en lidt mere opretsiddende kørestilling end det
man typisk finder på en racercykel. Dette er fint i terrænet og er med
til at gi en god kontrol over cyklen. GT’en føles subjektivt lidt mere
levende og lidt nervøs mens Cannondalen er mere harmonisk og neutral.
Dette indtryk forstærkes yderligere når man slå affjedringen til. Om
man foretrækker det ene eller andet er nok et temperamentsspørgsmål. At
der er tale om marginaler og langt hen af vejen også kan ændres med
andre komponenter forstærkes yderligere af at de oplevede indtryk stort
set udlignes hvis man f.eks. bytter om på dækkene på de to modeller

Cykelcross
er for alle og ikke kun for eliten. Stort set alle DCU løb typisk en
8-10 stykker i løbet af en sæson som går fra oktober til februar har en
motionsklasse hvor alle kan stille op uden licens. Det er heller ikke
nødvendigt med en crosscykel, en mountaibiken er tilladt når man
fjerner evt. horn. Jeg kan kun opfordre alle til at prøve at køre et
crossløb, det er først og fremmest sjovt og stiller nogle helt andre
krav til ens kunnen end hvad man normalt er vant til ved cykling ikke
mindst mht. til teknik.

Hvad er en crosscykel egentlig ?
Der
et stort set tale om en landevejsracer, dog er kronrør og
saddelrørsvinkel lidt fladere. Krankboksen er hævet for bedre frigang,
dette betyder at du i praksis skal vælge en ramme som er noget mindre
end hvad du er vandt til på din landevejsracer. Kædestagene er en smule
længere, dette giver en lidt længere akselafstand som gør at cyklen
mere sporstabil. Rammen er naturligvis kraftigere og der er gjort plads
til bredere dæk som typisk ligger mellem 28 og 38 mm. Crossdæk minder
mønstermæssigt meget om de typer man bruger på MTB’en. Regulære knopdæk
eller semislicks. Bremserne er cantlieverbremser. Nogle ryttere
supplererer med bremsegreb der sidder på det øverste vandrette stykke
af gedebukkestyret. Resten af udstyret er stort set taget fra
landevejsraceren

Konklusion
Begge
cykler henvender sig til den som gerne vil prøve kræfter med
crosscykling. Begge rammer er af så høj kvalitet at de sagtens vil
kunne opgraderes med bedre og lettere komponenter så de også vil kunne
tilfredsstille dem som køre licens løb. Til sammenligning vejer en
topklasse crosscykel omkring 8,5- 9 kg, og netop i denne sport er lav
vægt meget afgørende da man skal løbe en del med cyklen. Udstyrsmæssigt
og køreegenskabsmæssigt er de to cykler meget ens, dog med et lille
plus til Cannondale som med sin affjedring gør det hele lidt lettere og
mere komfortabelt. Om man så er til affjedring og syntes at det er en
mer investering på 2000 kr. værd er nok en smagssags. Som
vintertræningscykel er de også begge ideelle Og med et par tynde dæk og
en anden gearing vil begge sagtens kunne bruges på landevej om
sommeren.

Relaterede links:
Cannondale

GT Biycles

Read more

Shimano’s top mountainbike gruppe blev
første gang lanceret tilbage i 1991 og i 1996 kom efterfølgeren hvor
ændringer hovedsaglig var af  kosmetisk art.

Nu 6 år efter er tredje generation på markedet og
denne gang har de japanske ingeniører virkelig lagt sig i selen for at
komme med noget nyt, som de selv siger ”kun navnet er det samme”. 

Dual Control
Før hed det Rapid Fire nu
hedder det Dual Control Lever, og det er uden tvivl her, vi ser den
største nyskabelse. Da Shimanos STI greb i sin tid blev lanceret til
racercyklisten,  næsten revolutionerede det måden at skifte gear
på, og allerede dengang tænkte jeg, ”hvorfor laver man ikke noget
lignende til mountainbiken”. Mine bønner og sikkert også mange andres,
er blevet hørt og nu er de her altså.  Hvor STI grebene til race
har to skiftere pr. greb er integrationen af bremse og gearfunktion på
Dual Control grebene helt konsekvent i et og samme greb. Det skal
retfærdigvis nævnes at de suppleres med en triggerskifter til
tommelfingeren. Denne kan dog valgfrit af/påmonteres.

Bevæges skifteren nedad skifter man til højere
gear (dvs. stor klinge foran, lille klinge bagpå) og modsat skifter man
ned når skifteren bevæges opad. Selvom funktionen er omvendt af det man
kender fra Rapid Fire, men i praksis virker det logisk og ligetil og
man får det lynhurtigt ind på rygmarven.  Gearindikatorerne er
taget fra DuraAce serien og består af to små plastik rør som sættes på
kablet og wiren føres igennem. Dette giver en indikation af hvor man
befinder sig i gearene. Det er praktisk at man selv kan vælge om man
vil have disse på eller ej. 

Kranksæt
Det
nye XTR kranksæt har slanket sig 70 g i forhold til tidligere udgave.
For at øge stivheden har man øget akseldiameteren og integreret den med
krankgarnituren i højre side. Akslen er i stål og hul. Den øgede
diameter gør naturligvis at der ikke længere er plads til lejerne, så
de sidder uden for kranken i de to lukkede lejeskålehuse som skrues i
stellet med den medfølgende specialnøgle. Det siger sig selv, ved at
øge afstanden mellem de to lejer fra 48,3 mm til 87,5 mm får man en
gevaldig gevinst i vridningsstivhed. Herefter skubbes
venstre
pedalarm ind over fortanding med en lille gummihættelignede skrue.
Sluttelig spændes armen fast med de to unbracoskruer. Foruden den store
stivhed i systemet ved at øge afstanden mellem lejerne får man i
tilgift et system som er let af af/påmontere.  Der fås to krans
kombinationer med henholdsvis 44/32/22  og 44/32/24. 
Armlængden varierer fra 165 til 180 mm i 2,5 mm spring. 

For og bagskifter
 modsætning
til stort set alle øvrige komponenter i serien, har forskifteren taget
på i vægt, hele 15 g, men dette er sket for at tilgodese en stivere
konstruktion og herved bedre skiftefunktion. Den gamle XTR forskifter
har i mine øjne aldrig været særlig god, men den nye XTR skifter er et
stort skidt i den rigtige retning. Ved at øge afstanden mellem
drejepunkterne skifter den nu meget præcist og uden brug af store
fingerkræfter. Desuden er den så tilpas bred at variationer i kædelinie
og krans udlignes så kæden ikke skraver på under kørsel.
Den er endvidere universel anvendelig både til top og downpull kabelføring.  
Bagskifteren
er forbedret på flere punkter.  For ikke at den øverste
kædeføringsrulle skal skubbe på klingen, er afstanden mellem ophæng og
kædeføringsrullen øget et par mm.  Desuden er der påsat en
gummikappe for at beskytte bagskifteren mod at banke op i kædestaget.
Endvidere er skruerne som holder kædeføringsrullerne på plads nu sikret
med et par låseringe. Bagskifteren er en Rapid Rise type dvs. at det er
fjederen som trækker kæden op på den større klinge altså omvendt af
hvad der er normal standard. I forhold til den ”gamle” XTR bagskifter
har den nye slanket sig 10 g.  Der følger coatede kabler med som
er smurt med en silikonefedt til både for og bagskifter.

Skivebremserne
Indtil
nu har der været to fremherskende standarder for montering af skiver på
navene med henholdsvis 4 eller 6 bolte. For at reducere vægten har
Shimano opfundet et nyt system som formodentligt snart bliver standard
for montering af  skiver.  Skiven sættes nu direkte på navet
med et system som ligner det som benyttes på bagkransen, det smarte er
at det er den samme låsering og værktøj som benyttes. Selve
bremseskiven er todelt, bremsefladen er i rustfri stål og er nittet på
et centrering i aluminium. Selve kaliberen er støbt i et stykke og
består af to modstående stempler.  Når kaliberen skal justeres op
gøres det med små shims i 0,2 0,5 mm tykkelse. Dette er normalt en
temmelig besværlig metode da man skal have bolten helt af for at skifte
skiver, men ved at montere små gaffelender på shimsen kan man tage dem
af og på uden at fjerne bolten.  Også bremseklodserne kan skiftes
let ved at fjerne en låsering og en bolt, uden at kaliberen skal
afmonteres.   

I modsætning til Shimanos første skivebremser som
havde fire kaliber, er de på den nye XTR reduceret til to primært for
at spare vægt.  Sammenlignet med fire kaliber systemet er
bremsevnen knap så god men dog rigelig til Cross Country som gruppen
også først og fremmest er tænkt til.

Dosering er stort set perfekt fra start og
bremserne hyler heller ikke. Dog bliver de væsentligt bedre efter en
kort tilkøring. Shimano har taget konsekvensen og tilbyder to typer
bremse klodser til hver sine forhold, et sæt på metalbasis med længere
holdbarhed større bremseevne og en meget kontant trykpunkt. Denne er
perfekt til forhold hvor man kører meget i mudder. Den harpiks baserede
er mere støjsvag og tænkt til tørre forhold. Jeg har kun kørt med den
sidste og den har også fungeret fint under mudderede og våde forhold.

XTR hjulsættet
Man
kan vælge selv at bygge sit favorit hjulsæt på de løse XTR nav eller
vælge Shimanos XTR UST hjulsæt. Dette er Shimanos første hjulsæt til
slangeløse dæk og en alvorlig konkurrent til Mavic Crossmax UST. 
Det kan naturligvis også bruges til almindelige dæk og slange. Hjulene
er lidt specielle ved at egerne fastspændes/strammes på navet, 
altså tæt på omdrejningspunktet. Herved kan den roterende masse længst
væk fra hjulet reduceres. Dette har betydning ved acceleration. 

Med en vægt på 1650 g hører de til i den lette
ende. I modsætning til de løse XTR nav er de bygget på lige eger og med
sidekryds i fælgen, herved skulle den sideværts belastning øges hvad
også målingerne bekræfter. Der er 24 eger både i for og baghjul. Ved at
øge afstenden mellem egerflangerne fra 44 til 52 mm er den sideværst
stivhed øget.  Ved at lave sidekryds øger trekantsafstanden på
hvilken selve fælgen hviler. Herved øges styrken styrken på hjulet så
det skulle kunne holde til ryttere op til 90 kg. 

Rent subjektivt kørselsmæssigt i terrænet minder
Shimano meget om Spinergy.  Det accelererer godt formodentlig
fordi vægten er koncentreret tæt ved omdrejningspunktet pga. den
specielle egeropbygning. 
I modsætning til den tidligere XTR
gruppe som for øvrigt stadig bliver i programmet er finish ændret fra
det matte grå look til en højglanspoleret skinnende overflade.
Personligt syntes jeg nok den gamle finish hørte bedre hjemme på en
mountainbike til hårdhærdet brug men i praksis er den nye overflade
meget resistent overfor ridser og slag, og flot ser den ud, selvom man
næsten ikke nænner at tage den med ud i skoven første gang.

Afprøvning
Selvom
det kan syntes vanskeligt at forbedre noget som i forvejen fungerer
upåklageligt, er det alligevel igen lykkedes Shimanos ingeniører at
forfine XTR serien. Rent funktionsmæssigt syntes jeg den nye XTR
gruppen har fået en gevaldig opløftning i forhold til sin forgænger.
Subjektivt så skifter alt som var det i olie. Alt fungerer upåklageligt
og skift både på bagkrans og forkrans foregår helt uden mislyde men
stille og roligt og meget præcist. Fremhæves skal forskifte funktionen
som nu ikke kræver nær så mange fingerkræfter som forgængeren.
Naturligvis kræver Dual Control grebene en smule tilvænning, specielt
på bagskifteren da den har inverse funktion. Desuden skal være
opmærksom på at man ikke længere kan skifte mere end et gear af gangen,
men ved at bruge thumbskifterne går det så hurtigt at det i praksis er
uden betydning.  En anden fordel i forhold til Rapid Fire grebene
er at du kan skifte op og ned fra mange flere håndgrebs positioner,
specielt ved brug af horn er det en klar fordel.  

Kun under ekstreme forhold, hvor mudder pakker tæt
sammen i transmissionen, er XTR stadig ikke helt på højde med
referencen SRAM XO som bibeholder en ensartet skiftefunktion under alle
forhold.    

Konklusion
Shimanos
nye XTR gruppe er i en klasse for sig og reelt set helt uden
konkurrence.  Finish og forarbejdningsmæssigt findes det ikke
bedre, ja det er næsten synd at sætte det på MTB’en og tæske den
igennem en mudret skovsti.

Med en pris som en komplet top MTB, bliver XTR
gruppen desværre aldrig hvermandseje, men den viser vejen, og der er
godt nyt på vej, da den kommende XT 2004 gruppe får samme teknologi,
men til en mere overkommelig pris.

Det er stadig muligt at sammensætte en gruppe på
tværs af forskellige mærker som er lettere, men funktionsmæssigt og
ikke mindst pålidelighedsmæssigt vil det være svært at finde noget som
er bedre. I denne sammenhæng er Shimano’s valg mellem lav vægt og
holdbarhed ideelt.

XTR gruppen er først og fremmest tænkt til
konkurrencebrug og for freaken for hvem det ikke kan blive godt
nok..  Et sandt stjerneprodukt.   

Read more



Der er en stigende efterspørgsel efter produkter, som kan bruges til andet end lige cykling.
Cannondales Slip On Clog sko er et eksempel på et sådant produkt hvor funktionalitet og pænt design går op i en højere enhed.
Har man først en gang vænnet sig til klikpedaler er de svære at undvære, men tit kan man være i en situation, hvor man gerne vil være lidt mere præsentabelt og ikke ligefrem ønsker at ligne en cykelrytter.
Cannondales sko ligner til forveksling en kraftig vandresko, som også vil præsentere sig pænt i et kontormiljø. Skoen er udført i Syntetisk Nubuck læder som fremstå i sort og grå. Materialet er vandafvisende, og der skal i praksis temmelig meget vand til før man får våde fødder.

Skoen har på hælen en lille flap som er en god hjælp når skoen skal på. Den fungerer samtidig også som refleks.
Skoen er helt uden snørebånd, i traditionel forstand, med i stedet udstyret med en flap som har to elastiksømme i hver side. For yderligere at kunne stramme skoen om foden er der monteret en lille elastikløkke som kan justeres og låses.  Efter at have justeret den en gang behøver man ikke røre den mere.
Netop fordi der ikke er noget snørebånd, sidder skoen i sammenlignet med ”rigtige” cykelsko noget  mere løs, men netop dette er skolens største force da den derved er let at tage af og på. I det halve år jeg har afprøvet skoen til og fra arbejde har jeg sat stor pris på dette, da skoen skal af og på 4 gange dagligt. Sålen er meget stiv og lever fuldt op til det niveau man finder på “rigtige” cykelsko. Klampen sidder så forsænket at når man går i skoen, er  det kun er på meget ujævnt underlag at man mærker den, ellers går man i den som en almindelig sko.  Alle shimano kompatible klampetyper kan monteres.

Jeg har brugt skoen stort set hver dag i det sidste halve år og der har da været et par små skavanker. Allerede efter en måned begyndte elastikbåndet i den ene side at trævle. Og efter yderligere 3 måneder sprang justeringssnoren. Trods dette, som jeg anser for isolerede tilfælde vil jeg godt anbefale skoen specielt til pendler-  og turcyklister som er på udkik efter en sko som man også kan gå i og som samtidig er præsentabel. Til decideret konkurrencebrug duer den ikke da den ikke sidder tilstrækkelig fast om foden. 

Pris. 799,-



Internet: www.cannondale.com

Read more

Det indvendige gearnavs Rolls Royze

Read more

Cykelringenes Herre

Read more